Knud Bokkenheuser - Indre By

46 skulde begive sig til sin Bolig, og den Spidsrod af Vittigheder, der da var at gennemløbe, har sikkert ikke været rar. Lukker vi nu Øjnene, saa veksler Billedet for vort indre Syn igen, og vi ser en lille Mand, ivrig i sine Bevægelser, med et skarpt Blik og et lunt Smil om Læben, smutte ud af Huset paa Hjørnet af Nygade. Og vi genkender Ludvig Holberg. Han boede her en Tid, men han maatte flytte, fordi han ikke om Natten kunde sove for Baab fra Vægterne, som jo var mest aarvaagne saa nær ved Baadhuset. Der ovre ved Springvandet møder han Studenstrup, som netop er kommet ind fra Vesterport, og han drejer efter ham, til han naar ud til Volden igen, hvor Fyren falder i det berygtede Værtshus »Paradisets« Net. Vi gaar nu over paa Nytorv, som hedder saaledes, fordi det først blev indrettet 1605, da Christian den Fjerde gerne vilde have sit Baadhus frit beliggende med Udgang til begge Sider. Der er noget vist skummelt over Nytorv, maaske fordi der knytter sig Forestillinger om Kagstrygning, Gabestok og Vippegalge til det; thi det var jo her, at alle borgerlige StralTe oftest eksekveredes, og selv om Torvet har været Grønttorv, Loppetorv (dette holdtes jo senere paa Vandkunsten) og Flæsketorv, saa er det dog Domhuset, der helt behersker det. Og det er alene af den Grund rart, at vor lyse og glade By har faaet et Baad­

hus — et Borgerhus, som er smilende og lysteligt, i Stedet for det ganske vist arkitektonisk smukke, men underlig melankolske gamle Baadhus. Over Indgangen staar som bekendt de gyldne Ord: »Med Lov skal man Land bygge«, som er Indlednings­ ordene til Kong Valdemars Sejrs jydske Lov af 1241; men Kong Valdemar kan ikke faa Lov at have Æren for, at de første Gang anvendtes i hans Lov; thi de er laante fra den endnu ældre »Eriks sjællandske Lov«, hvor de lyder: »Meth lagh scal man landh bygge«;