Knud Bokkenheuser - Indre By

23 at Omegnens Bønder mødte med Sække, som de ved Plyndringen vilde fylde, naar det blev mørkt; men saa længe det var Dag, købte de rigeligt og betalte uden at prutte. Da det begyndte at mørknes, lukkede min Fader Huset og gik med Moder og mig ufødte over til min vældige Onkel (der blev Model til Isak Bamberger i »En Jøde«). Fader, Onkel og lians ældste Søn væbnede sig hver med en Økse og stillede sig ved Døren til det inderste Værelse og ventede. Der blev ikke vekslet andre Ord end, at Onkel, da der lød et Brøl, sagde til sin Kone, min Moders Søster: »De skal ikke røre Sømmen paa din Kjole, saa længe der er en Blodsdraabe i migi« — »Det véd jeg nok, Isak,« svarede hun. Nu hørtes Buldret af de kommende; men straks efter kunde ogsaa høres, at der foregik noget uventet: det var Byfogeden, der ved at komme i rød Kjole i Spidsen for sine to Politibetjente og under Raabet: »I Kongens Navn!« at slaa om sig med sin Spanskrørs­ stok splittede hele Skaren, og saa var alt forbi.« Det skulde vare længe, inden dette Jødehad helt fortog sig, og Jøderne havde selv en Følelse af Tvivl og Ængstelse i sig. Skønt Goldschmidt ideligt følte sig tiltrukken af de Kristne, hvilket hænger nøje sam­ men med hans Kærlighed til Danmark, var ogsaa han usikker, hvilket gav sig mange Udslag under Kampen mellem den Danske og Jøden i ham. Her skal blot mindes om hans berømte Tale paa Skamlingsbanken i 1844, som han dog selv senere kalder »sørgelig«. Han begyndte: »Jeg er en Jøde; hvad vil jeg mellem Jer?« Da der fra Forsamlingen lød et: »Jo, jo, velkommen!« fortsatte han med den Erklæring, at han som Jøde stod der med rette, fordi han bragte dem Ordet: »Øje for Øje og Tand for Tand«, »fordi det ikke gik an, som foreskrevet stod fra den anden Side, at vende Kinden til, naar der blev slaaet, men man skulde slaa igen paa Slesvig-IIolstenerne, haardt mod haardt, ondt mod ondt, gøre Gilde for dem, som de vilde for os!« —