Knud Bokkenheuser - Indre By

12 Christianshavn, har fundet sit sidste Hvilested her. I et Værelse i Kirkegangen ud imod Korskirkegaar- den opbevares endnu de Pengetavler, der til for en Del Aar siden ombares under den første Salme efter Prædikenen for at indsamle Penge til Kirken og de fattige. Udenfor Kirken er rejst et Monument for Biskop over Sjælland B. J. Foy, der i mange Aar som Hol­ mens Provst samlede en stor Menighed om sig ved sin fængende Veltalenhed. Hvor dette Monument nu staar, laa til engang i Halvfjerdserne Søkortarkivet, til det blev flyttet ud i Grønningen. Vandrer vi nu fra Holmens Kirke ned imod den gamle Bys Hjerte, husker vi, at Husene ved Holmens Kanal var de første, som fik Numre, hvorfor de kaldtes »Numrene«; vi gaar saa i de gamle »Skipperboder« og tænker ikke over, at Admiralgade har sit Navn af, at »Admiralgaarden« i gamle Dage var anbragt her, meget bekvemt lige ved Holmen, og vi lægger heller ikke Mærke til, at Gaderne netop har Navn efter de Væsener, der befolker Havet — Ulke — (nu Holmens-) gade, Laksegade, Hummergade, Delfinstræde (nu Dybensgade efter det Dyb, der blev udfyldt ved Gadens Anlæggelse), og vi kommer hen til Nikolaj- Taarn, hvor vi mindes, at her er»Hvælvingen«, den lille buede Gennemgang gennem Taarnets ene Stræbepille; den brugtes som Gennemgang for Fodgængere i de JTider, da der fra Husrækken for Enden af, hvor nu Papirhandler Petersens »Hvælvingen« ligger, sprang et usselt lille Hus frem, der næsten spærrede Passagen. Det blev ødelagt af Pøbelen under Optøjerne ved Struensees Fald. Hvor underligt, at det varede saa længe, inden Kø­ benhavns Borgere efter Ildebranden 1795 tog fat paa at genrejse Nikolaj Kirke og Spir! Det var herfra, Hans Tavsen, den borgerligste Prædikant i vort Land, for første Gang lod det rene Evangeliums Ord klinge paa Dansk i vor By. Det var Borgernes Samlingssted fra de ældste Tider, naar fælles Interesser kaldte paa