Knud Bokkenheuser - Indre By

det nu snart ventet i 34 Aar paa at faa en tarvelig Erstatning for Frederik den Sjettes Kongeborg. Buegangene er nu kun de Elskendes Eldorado, — vi kender det alle godt fra Erik Henningsens Maleri; men i Enevældets Tid var Spadsereture her en yndet Folkeforlystelse. Ikke mange tænker paa, naar de haster gennem den venstre Buegang, at de passerer det gamle Hofteater, som har været Vidne til saa megen Historie. Det var, da Eigtved vilde benytte Charlottenborg til Kunstakademi, at han fik flyttet den italienske Opera over ovenpaa Staldbygningen, hvor Kongens Rustkammer hidtil havde været. Dette skete 1753, men først 14 Aar efter indrettede Stanleg Teatret til dagligt Brug, og her fandt da Forestil­ linger Sted, hvortil Billetterne uddeltes gratis, og hvor man snart afvekslede med danske og franske Skuespil. Imellem holdt Kongen ogsaa her ret vilde Maskerader, hvor der spilledes »Faraobank«, og hvor Kærligheds­ guden drev sit kaade Spil bag Maskerne. Saaledes dansede Slruensee og Caroline Mathilde deres sidste Dans paa det Bal masqué en domino, der gik forud for Arrestationen. Men det var ogsaa paa dette lille Teater, at Johannes Ewald fik sin første Oprejsning for al den Uret, han havde lidt, idet Skuespiller Schwartz med sit dramatiske Selskab under Hoffets allernaadigste Bifald opførte hans »Balders Død« og^_ ) derved aabnede ham Adgangen til Det kgl. Teater og satte ham i Stand til at skrive »Fiskerne«. Det var ogsaa paa Hofteatret, at Rahbek begyndte den første dramatiske Elevskole, og endelig er den lille Scenes Navn uløseligt knyttet tilden berømte Sæson 1855—56, da Hoedt og Michael Wiehe, misfornøjede med det Heibergske Regimente, vandrede over til Lange, som viste, at man, naar man har saadanne Kræfter, kan drive et Privatteater med Overskud i København. Enhver, der elsker det gamle, bør gaa sig en Tur ind i Gaarden til de gamle Bygninger, der knytter sig nær til Slottet og er opførte paa opfyldt Grund