Knud Bokkenheuser - Indre By

10 ved Byens mange Ildebrande, Belejringen og ved Bombardementet; baade i 1658 og 1807 slog dog flere Bomber ned i den uden at gøre større Skade. I 1705 opførtes det store Gravkapel i italiensk Stil, søm ved Siden af Kirkens Indre hører til det ejen­ dommeligste ved hele Bygningen. Her lindes i hele Kapellets Bredde Søhelten Niels Juels Ligkapel med et pragtfuldt Marmormonument med hans Buste og 8 Relieffer, som forestiller hans vigtigste Sejrvindinger og Vers af selveste Thomas Kingo; i Kapellet staar ogsaa hans Hustru Margrete Ulfeldts og hans Sønners Knud og Gregers Juels Kister. Længere ned i Kapellet staar Peder Tordenskjolds mere beskedne Kiste, hvis Indhold Nordmændene saa gerne har villet tage fra os. Monumentet over dette er af langt yngre Dato end selve Kisten; det er udført i 1817 af Dajon efter Tegning af Stadsbygmester Mal­ ling, og den sorte Marmorsarkofag, sam samtidig blev anbragt uden om den oprindelige Kiste, har hentet sit Marmor fra Frue Kirkes tidligere Alterbord. Der hviler mange andre Berømmeligheder her i dette stille og kølige Kapel; vi kan i Flæng nævne Over- kammerherre A. W. Ilauch, Digterens Onkel, der døde 1838, og hvis Navn vel nok nærmest er knyttet til hans Ledelse af Det kongelige Teater; hans Dygtig­ hed til at lede de mange Embeder, der var ham betroet, og hans ligefremme Elskværdighed berømmedes af hans Samtid, selv om hans Modstandere, der navn­ lig harmedes over hans store Økonomi, nok holdt af at istemme Digteren Prams Satire over ham, hvori det hedder, at han »var lige glad, naar kun Mollen gik rask, om det, den malcd, var Mel eller Mask;« som Fysiker havde han stor Betydning for denne Videnskab, og hans Interesse for denne Videnskab gik som bekendt i Arv til hans Brodersøn.

Made with