Knud Bokkenheuser - Indre By

105 gennem Forspillet og lige begyndt paa 1ste Akt, da en Lampe eksploderede og antændte det let fængelige Enebærris; der opstod en frygtelig Panik, og medens Skuespillere og Orkester reddede sig ud ad en Bagdør, trængtes Folk ved Indgangen, trampede hinanden ned, hylede og skreg; ingen Ledelse var der, og 180 Mennesker omkom i Flammerne, der snart efter bredte sig til det pragtfulde Slot, der i mindre end 4 Timer var lagt i Aske.*) Nu henlaa Sophie Amalienborgs Ruiner i en Række Aar. Mindet om den sørgelige Begivenhed skræmmede Folk fra Stedet, Haven forfaldt, og en kostbar Grund laa saaledes ubenyttet hen. 11703 bestemtes det, at Stenene paa Sophie Amalienborg skulde anvendes til en Garnisons Kirke, der blev kaldt »Den Herre Zebaoths Kirke«, og er den samme, som ligger her endnu. Oprindelig skulde der hveranden Gang prædikes paa Dansk, hveranden paa Tysk, hvorfor der var to Præster, men de laa stadig i forargelig Strid med hinanden om Offeret o. 1.; navnlig var en dansk Magister Knud Tommcrup en meget strid­ bar Herre, der senere lagde sig ud baade med Menig­ hed og foresatte ved under Pesten 1711 at forlade Hovedstaden efter fra Prædikestolen at have sagt: »København er et Sodoma og Gomorrha, hvorfor enhver, som kan, bør forlade denne formedelst dens Ugudelighed til Ødelæggelse indviede Stad.«— Først i 1819 faldt den tyske Prædiken bort. — Paa Kirke- gaarden omkring Garnisons Kirke findes adskillige Grave, her hviler saaledes J. P. E. Iiarlmann og hans Fader A. W. Hartmann, Skibsværftsejeren Lars Wilder, som gav Wilders Plads Navn, Malerne Lorentzen , Eckersberg og Lundbye, (for de to sidste findes der indsat Minderelieffer af Jerichau og II. V. Bissen i Kirkemuren). En sondret Sten minder om Dispa- chor Buntzen, Stamfaderen til den navnkundige Heiberg-Buntzenske Slægt, og endelig bærer en Sten *) Se iøvrigt Louis Bobé: Operahusets Brand.