Knud Bokkenheuser - Indre By

98 nuværende Gitter hen til Adelgade fra, og anlagde Kronprinsessegade, det blev ham aldrig tilgivet af de ægte Københavnere. Datidens Aviser vrimler da ogsaa af Beklagelser, fordi Haven var ødelagt, ikke alene ved at den var beskaaret og ikke længer passeredes som før, men tillige fordi den idylliske Fred, man før havde søgt herinde, nu forstyrredes af Militærets »buldrende Trommer og skingrende Piber«. Og i »Rosen« paa selve det dejlige Slot trak man Klasselotteriet!! En større Profanation af Fjerde Christians skønne Mesterværk kunde daarlig tænkes. Den Dag i Dag kan ingen god Københavner med Hjerte for sin kære By tilgive Frederik den Sjette denne Helligbrøde. Livet i Kongens Have har inspireret nogle af vore Digtere. Poul Martin Mollers nydelige »Scener fra Rosenborg Have« skatter vi alle; vi ved jo ogsaa, at den sidste af dem, »Hans og Trine«, inspirerede J. L. Heiberg til »Aprilsnarrene«. Men Heiberg har selv brugt Haven som Ramme for sit Vaudevillesynge- stykke: »Et Eventyr i Rosenborg Have«, hvorfra vi alle mindes de to muntre Figurer Madam Sommer og Pensionisten Winther. — Allerede den Gang var Haven ved at blive erobret af Ammer, Gardister og Børn, og i vor Tid er den jo største Delen af Dagen Børnenes Eldorado, hvorfor man ogsaa har anbragt Børnenes Digter, II. C. Andersen, i Saabijes Gen­ givelse herinde, ligesom det er naturligt, at man har givet Plads for Danmarks børnevenligste Dronning, Caroline Amalie, her. skønt den krinoline-klædte Skikkelse ikke egner sig for plastisk Behandling, og Statuen derved kommer til at betage Slottet noget af dets fjerlette Ynde. Den maaske allerstørste Uret, der er gjort Kongens Have i vore Dage, er, at man har fældet den kongelige Frugthave og i dens Sted anbragt nogle Plæner, der aldeles ikke hører til Havens Stil, og lagt Bagsiden af Herkules-Pavillonen blot. Hvis det skal være