KjøbenhavnskeBorgerOgAlmueSkolevæsen_1880-84
Før Tegning af det enkelte Legeme (Kubus, Prisme og Pyramide) paabegyndes, maa Læreren ved baade at forklare og stille Spergsmaal til Eleverne søge at bibringe disse en Forstaaelse af Opgaven, hvortil han ogsaa kan bidrage ved her som tidligere at ledsage sin Forklaring med Tegning paa Skoletavlen. Som Exempel paa saadanne Spørgsmaal, der skulle stilles Eleverne, anføres her: Af hvor mange Sider begrænses denne Figur? Hvilke ere synlige? Hvilken Side viser sig størst og hvilken mindst? Findes der lodrette Kanter og hvor mange? Hvilken er den største? Ses Overfladen eller ses Underfladen? o. s. v., o. s. v. Spørgsmaal af saadan Art skulle vænne Eleven til, forinden Udførelsen begynder, med Eftertanke at gjøre sig Rede for det Indtryk, han modtager, naar han betragter Figuren (opfatte den). Opfattelsen maa da under Udførelsen støttes, dels ved Maaling (ved Sigte), dels ved at benytte tænkte lodrette og vandrette Hjælpelinjer. Tegningerne udføres paa løse Ark af Størrelse c. 10" X 14". Enhver færdig Tegning forsynes med Elevens Navn samt Dato, hvorefter den henlægges i de dertil bestemte Mapper. Ved Aarsprøven foranstalter Læreren samtlige Elevarbejder fremlagte paa den hensigts mæssigste Maade.
Kjøbenhavn, d. 19de December 1882.
J. Holbech.
Kjøbenhavn. * Trykt hos J. H. Schultø;
Made with FlippingBook