KjøbenhavnskeBilleder_1927

3962473791

3962473791 ¿ ¿ i Københavns Kommune. Bibliotekerne.

O) CO I (D KJØBENHAVNSKE BILLEDER FRA DET NITTENDE AARHUNDREDE SAMLEDE MED VEJLEDENDE TEXT AF F. H E N D R IK S E N

SAMLET UDGAVE

UQGIVET AF FORENINGEN FREMTIDEN KJØBENHAVN 1927

F. HENDRIKSENS REPRODUKTIONS-ATELIER TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR) KJØBENHAVN

KJØBENHAVNSKE BILLEDER FRA DET NITTENDE AARHUNDREDE

SAMLEDE MED VEJLEDENDE TEXT AF F. H ENDR IK S EN b

C. W. Eckersberg: Lystsejlads i Sundet ca. 1830.

UDGIVET AF FOREN INGEN FREMT IDEN K JØ B E N H A V N 1 9 2 4 - 1 9 2 7

Constantin Hansen, 1830: Slotskirken og Tliorvaldsens Museum set fra Buegangen gjennem Porten til Prins Jørgens Gaard. (Se Billeder S. 15 og 18, Text S. 87-88.)

F. HENDRIKSENS REPRODUKTIONS-ATELIER TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR) KJØBENHAVN

KJØBENHAVNSKE BILLEDER FRA D ET N I T T E N D E AARHUNDREDE

SAMLET UDGAVE 1927 AF NÆRVÆRENDE VÆRK, SOM FOR EN INGEN F R EM T I D E N FORDELTE I FIRE HÆFTER VED BORTLODNINGERNE 1 9 2 4 - 1 9 2 7

KJØBENHAVNSKE BILLEDER FRA N I T T E N D E AARHUND R ED E

C.W. Eckersberg, Juty 1810: Udsigt over Rheden med Tolderens Hus og gamle Kalkværk i Mellemgrunden. Set fra Kalkbrænderigaardens Have.

PLAN AF KJØBENHAYN, »REVIDERET I MARKEN, JUNI 1858« a. Charlottenborg; b. Gjethuset; c. Kgl. Theater; d. Mønten; e. Søkortarkiv og Gammel Holm s Værftsvagt;

f. Marineministeriets Kontorbygning; g. Værftskontorer og Klein-, Grov- og A nkersm edie; li. Værftels store M agasinbygning; i. Værftets H ampem agasin og Reberbane; j. Sejlm agasin og Sejlmagerværksted; k. Værftets Chalupskur; 1. Værftets Maslearbejdslius og Vagtbygning ved N yhavns Indgangen; m. G rynmøllen; n. Slotsholm ens Vagtbygning og gam le N ationalbank; n1. Proviantgaardshavnen; o, o, o, o. Sandkister; p. Vejerbodens Beliggenhed ved Gammel Strand; q. Manegen (Rideskolen) ved Rysenstens Bastion; r. Ny Kikkure ved den dækkede Vej; s. Gamle Kikkure ved R ysensten; t. Øen »Capri«; u. T ivoliøen; v. Tømm erpladsvej; x. Teglgaardsbroen.

I N D L E DN I N G

G.W.Eekersberg, ca. 1820-30: Indsejlingen til Kjøbenhavn. Set fra Rheden.

I NDLEDNING. Endnu mod S lu tn ingen af det nittende Aarhundrede bevarede Kjøbenhavn i sine Vo lde, Grave og Glacier Vidnesbyrd om at have været en Fæstning . Der imod træffer man i kjendte For ­ fatteres trykte Erindringer fra Tiden omkr ing 1830 -50 Udtalelser, der hævde , at man den Gang ikke havde Fo le isen af at leve i en Søstad. Denn e Opfattelse kan have en de lv is Berettigelse, idet Adgangen fra Byen til Havnen ikke var let tilgængelig, men Opfattelsen har ogsaa en særlig Grund i den Omstænd ighed , at v edk omm end e Forfattere ikke har været barnefødte Kjøbenhavnere og i deres Ungdom og Stu­ dietid var optagne helt andre Steder end i Havnens Nærhed; thi var deres Vandringer faldet over en af Broerne til Christianshavn, v ilde de allerede der have set noget Havneliv , og var de gaaet ind paa Havne ­ pladserne —d isse strakte sig fra Langebro lil op mod Flaadens Leje, — og det ikke var Vintertid, kunde de umu lig t undgaa at mærke Søsta­ den, —dér var det nemlig , at Skibsfartens Liv den Gang rørte sig. Kjøbenhavn var endnu indsnævre t i en B ing af Vo lde og Grave og havde i 1807 høstet dyrt købte Erfaringer om, hv ilke Farer der fulgte med . Hovedstaden kom til at bære Fø lgerne af Landets slette Politik og af Eng lænderne s haardhændede Krigsførelse, der traf os ganske uforberedte. Bombardemen te t tvang Byen til Overgivelse under Sorg og Lidelser for Be fo lkn ingen , saaledes som mange Samtidige har sk il­ dret denne triste Tid. —Da Byen havde kapituleret, ilede Indbyggerne ud af Portene og mødte Syne t af al den Fordærv, de faa Dages Krig 3

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R FRA 19. AARH.

havde medført. De saa de Steder, nær En ighed svæ rn , ved Ka lvebo ­ derne og paa Nørre- og Østerbro, hvor vore frivillige Korps: Livjæger­ ne, Studenter- og Herregaardsskytterne, tillands havde kæmpe t mod Eng lænde rne og deres Hannoveranere , m ed en s F laaden s Mandskab og Officerer fra Kanonbaadsflo tillerne havde støttet deres Modstand og bek jæmpe t de enge lske Bombarderere. Især i de gam le Haver — den Blaagaardske paa Nørrebro og de Classenske, den Tu te in ske og

Peter Sevel? Udsigt mod Kjøbenhavn fra Strandpromenaden ved Classens Have. Antagelig malt midt i Tyverne. Den figurlige Staffage mulig af Eckersberg.

den Kirsteinske paa Østerbro —var Øde læggelsen omfattende. I Clas­ sens Have var alle de større Bygn inger nærmest Sunde t raserede og store Dele af Trævæxten omhugge t. —By en s og Landets kumm er fu lde Tid begynd te og tog yder ligere Fart efter 1814. Den kom til at strække sig over mere end en Generations Liv, og vi, der nu er gam le Folk, kjender fra vore Forældre og d isses Fædre det Nø j somh ed s og Spar- s omm e ligh ed s Præg, Tiden gav sine Mennesker. De Gamle i de nu bortdode Slægtled var til det sidste mærkede af Opdragelsens Var som ­ hed i Krav og Forbrug , og som det ofte gaar, tilsidst var det mest i Livsvanerne s smaa Enke ltheder , man følte de svundne Tiders Tugt. Uend e lig langt fra vor ødsle og overdaadige Levev is var h in Tids Va~ 4

I N D L E DN I N G

C.W.Eckersberg, Okt. 1804: Linieskibet Prins Christian Frederik. Stabelafløbning paa Nyholms Værft.

C.W. Eckersberg, Oktober 1807: Englændernes sidste Voldsdaad. De under Bygning værende Orlogsskibe ødelægges. 5

K J ØB E NHA V N S I i E B I L L E D E R FRA 19. AARH.

C.W.Eckersberg: Kompositionsskitse til Maleriet: Thorvaldsens Ankomst til Kjobenhavn den 17. September 1838.

ner; det gjaldt alle Samfundslag , ikke m ind st den bedre stillede Mel­ lemstand , som Embed s -, Handels-, Haandværker- og Kuns tner s tan ­ den, overalt var Kaarene yder lig t smaa. —A lligevel besad Byen , som Arv fra bedre Dage, en god Del af den Statelighed , der hørte med til en Residensstad . Den s nyere Bebygge lse var flere Steder stolt anlagt. Rhed og Havn med Bygn inger fra den g lansfu lde Hande lsper iode før 1800 var i ethvert Fald anselige, By en s Vo lde og dens nærmeste Omegn bød Malerne gode Motiver. — Af den Skare Kunstnere, der har efterladt Billeder fra Kjøbenhavn , er Eckersberg den so lide Grundlægger, den i Perspektiven og Motivets Gjennemarbe jdn ing helt forfarne Mester, den mage løse Tegner af Skibe og deres Rig. —Tre Aar efter B om b a rd em en ­ tet, laa Dage før Eckersberg den 10. Juli 1810 tiltraadte sin store Ud en ­ landsrejse, tegnede han foranstaaende Vignet, som er en Udsigt over Rheden , sikkert fra en Have ved eller i Nærheden af Ka lkbrænderiet, fra et ham kjært Sted, hvor han gjerne dvæ lede. —Hans andre Tegn inger, der alle s tamme fra den første Trediedel af Aarhundredet, g ive paa stilfærdig Maade god Besked og prale ikke med overvættes Færdsel. Og intet Under er det, at de gam le Billeder v ise By og Havn under en saa paafaldende rolig Syn sv inke l, thi tidligere Dages Røre og Foretag­ somh ed var der ikke mege t af. — De Søma lere, der fulgte efter Ecker s ­ berg, har alle sysle t med B illedmo tiver fra Rhed og Havn, men ingen af dem ejede hans Vilje og Evne. Der imod arbejdede M .Rørbye , Chr. Købke og V i lh .K yh n ander ledes sikkert i han s Spor. — For sig selv G

I N D L E DN I N G

C. W.Eckersberg: Orlogsværftet set fra Toldboden. Fra Venstre: Flagmasten paa Sextus, Hovedvagten og den store Kran. I Midten Bomløbet. Uden Betegnelse, men før 1807.

staar den kjendte Prospekttegner H. G. F. Ho lm , hv is pyntelige Akvarel­ ler nu er stærkt efterstræbte som Minder om Byen i ældre Dage. Ogsaa den næsten g lemte, tit med V ilh .Peder sen (H. C. Andersens Illustrator) forvexlede Carl Peter W ilh .P e t e r s en (1812 -1880 ) har efterladt Billeder fra By og Havn, der i de sidste Aar paany vækker Opmærksomhed . Hejsende, der søværts nærmer sig vor gamle By, vil bemærke de tre iøjnefa ldende Bygværker paa Nyh o lm s nordlige Del. Længst mod Øst F lagmasten paa Batteriet Sex tu s ’ yders te Vold; længst mod Vest, ud imod den afgrændsede Orlogshavn, der e r—eller rettere var —»Flaadens Leje«, staar Frederik V ’s storladne Mastekran, og i Midten ses det kro­ nede Spir paa Værftets Hovedvagts Tagrytter. —Fra Bh ed og To ldbod , fra Kastelsvold, fra Langelin ie og fra længere Afstande gjør disse tre Punkter sig v irkn ingsfu ldt g jældende . Eckersberg og Rørbye har ved Dag og i klart Maaneskin set mod disse Steder. C.Købkes Billeder fra Kaste lsvo lden v iser Udsigter baade mod Rhed og Orlogsværft. Andre Malere har paa nærmere Hold vist To ldboden og Indsejlingen til Hav­ nen, der endnu midt i forrige Aarhundrede var saa generende snæver, at Datidens brede Hjuldampere med Forsigtighed maatte passere B om ­ løbet. Vor første Kongedamper »Slesvig« var en saadan Hjulbaad, som Frederik VII og hans Efterfølger brugte til Rejser fra 1855 til 1879, og som i 1866 førte Pr insesse Dagmar til Formæ ling i St. Petersborg. —Da Skibet 1893 blev ophugget, sørgede Værftschefen for, at Baadens fine Salon b lev skaanet. De gode, smuk t forarbejdede Mahogni Møbler, 7

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R FRA 19. AARH.

Chr.Købke, ca. 1835: Fra Kastelsvolden med Frue og Petri Taarne i Baggrunden.

hvortil hører et Sofaskab til Kongens Tobaksp iber , danner nu — sam ­ m en med Vægfelter og Dørstykker —et værdigt Inventar i Chefens Kon ­ tor paa ©riogsværftet. De gam le Vægpryde lser bestaar af en Række ma lede Prospekter af Hoved stadens offentlige Bygn inge r og Pladser. De er formentlig malt efter An v isn ing af Thea terma leren C .F .Chr isten-

Chr. Købke, ca. 1835: Udsigt fra Kastelsvolden mod Trekroner.

8

I N D L E DN I N G

M. Rørbye, 1829: Signalkanonen paa Kastelsvolden. Bevogtningen er en Fodgardist og en Artillerist. Set fra den lave Vold foran Grevens Bastion mod Sextus og Orlogsværftets Hovedvagt.

sen, —der har gjort mange saadanne Tegninger, —og de er indram ­ mede i Tidens gængse Ornamentik. Det er ikke nærværende Arbejdes Hensigt at g jenoptrykke Histori­ kernes Resultater, ejheller paany at g jeng ive tit nok trykte Billeder. Vor Opgave er en anden , den nem lig indenfor det nittende Aarhundre- des Rammer at samle, hvad der foreligger af Billeder, der i kunstnerisk behand le t Form giver Op lysn ing 0111 det, den nu levende Slægt vil kal­ de ældre Dage, det vil sige det meget, der er forsvundet og ødelagt af 9

K J Ø B E NH A V N S K E B I L L E D E R FRA 19. AARH.

C. F. Emanuel Larsen, 1854: Indsejling til Havn og Toldbod. Set fra Inderrheden.

vor Tids rastløse Lyst til Forandringer. I enke lte Tilfælde kan det b live fornødent at medtage lidt fra før 1800, oftere vil det være nødvend ig t at overskride Aar 1900 ved Valget af Stoffet, — thi mange væsen tlige Omkalfatringer er foretaget efter dette Aar, —men Hoved sagen er for os g jennem typiske Billeder med op ly s end e Text at m ind e om Kjøbenhavns F y s io gn om i i d isse saa ledes forstaaede ældre Dage. Det er dog nu og da nødvend ig t, og det g jælder særlig den os nærmest liggende Fortid, at ty til foreliggende eller for nærværende Værk udførte Fotografier.

Toldbodens Hovedbj'g'ning og Vagthuse. Forrest den gamle Anlægsbro. Efter Dørstykke fra Salonen i Frederik VIIs Damper »Slesvig«. 10

D E N GAMLE B Y

Set mod C. F. Hansens Ivristiansborg (i Midten) og Gammel Holm (tilhøjre).

Z. W. Eckersberg, 1832: Udsigt fra det asiatiske Compagnis (senere Holms) Plads paa Christianshavn.

1 1

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R FRA 19. AARH.

Sall}r Ruben Henriques, 1844: Ved Stranden, set fra Højbroplads. Tilhøjre Sandkisten.

I DEN GAMLE BY. Kanalen, som fra det brede Havne løb me llem • Christianshavn og Gamme lho lm strækker sig op forbi Ho lm en s Kirke til Højbro og fortsætter langs med Gamme l Strand og N yb ro ­ gade, maa betragtes som de regulerede Rester af By en s ældste Havn. Dette er et af de fastlagte Resultater, H istorikernes mange Under søg e l­ ser har tilvejebragt; et andet Resultat er det, at Bop ladser har æ ldgam ­ mel Rod —ældre end Ab sa lons Dage — paa Sjællands Kyst; endv idere har nyere For skn inger fastslaaet, at den gam le Kystlin ie paa Sjælland omtrent er gaaet langs Vingaardstræde over S yd end en af Højbroplads, v idere langs Gammel Strands Husrække g jenn em Snaregade til Vand ­ kunsten . Baade paa Byen s , S lo tsho lm en s og Christianshavns Side har store Arealer ligget under Vand, indtil Christian IV begynd te sine omfat­ tende Arbejder til By en s og Havnens Udv ide lse. —Om de gam le Bop lad ­ ser har ligget en som t paa Højdedragene omkr ing Frue Kirke (Serrids- lev), Brønshøj og det gam le Solbjerg (Frederiksberg) eller haft Fo rb in ­ de lse med Fiskerlejer nede i Egnen omkr ing Nico la i Kirke, faar staa hen. Kanalerne om S lo tsho lm en er m o r somm e ; de og Torvene særpræger Kvarteret, og de fristede alle Dage vore Malere helt op til de yngste Generationer. Den afdøde Kunstner Edv. Pe tersen har malt Billeder fra F iske - og Grønttorvet, dog fortrinsvis Motiver fra Højbroplads, den langt yngre Kunstner E .Krause ho lder sig i Malerier, Raderinger og Lithografier især til Fisketorvet, til Baadene og Hyttefadene i Kanalen.

1 2

D E N GAMLE B Y

Edvard Petersen, 1884: Morgen paa Grønttorvet.

I Nybrogade ligger endnu en Række gamme ldags Huse, der især fra S lo tsho lmen ser godt ud; i de østligste, No. 4 og 6, som hører til Assistenshuse t, findes der gode B ind ingsværks S idehuse , og mod Snare­ gade staar de gamle Facader i Bindingsværk. —Det lille Hus N o . 4 har sin Historie; der boede »Hans Blasen i Pæretræet, 1730« , som Bomær ­ ket over Kjældernedgangen endnu beretter. »Kjøbenhavns Skilderi« 1810 medde lte om »Det store Pæretræ uden for det Hus, der hører til A s s i s t e n shu s e t ,. . . hv ilket hvert Barn i Kjbhvn. k j e n d e r .. . . Dette gamle Træ . . . bærer næsten hver Gang henved en Tønde P æ r e r . ..« ! Træet syne s at have staaet midt i Gaden og bør ikke forvexles med de lidet frodige Træer, der ses tæt ved Assistenshuse ts Mur paa Billedet efter Ho lms Tegning. —Et andet gamme lt Bomærke, der s tammer fra Sæbe ­ syderiet »Sorte Hane«, findes nu indmuret i Huset N o . 2 2 ’s Gaardfaca- de. Ud mod Magstræde har Gaardene 24 og 20 gamle Pakhuse. Langs Gammel Strand, hvor Fisketorvets Liv i Kanal og paa For- toug er muntert og broget, forbi Højbro med Grønt- og Blomstertorvets rige Virkning, til Ho lmen s Bro, overalt mærker man Byens levende Færdsel. — I ældre Tid laa der endnu ved Hjørnet af Nybrogade, Fre- der ik sho lm s Kanal og ved Højbros Hjørne overfor Hotel Royal, Sand ­ kister. Oplagsrum til Sandet var indbygge t i Bolværket, saaledes al Pramfo lkene , der bragte Sandet, let kastede del ind i Rumme t. Derfra blev det skov let paa Sandk istens Dæk, der laa saa højt over Gaden, al 13

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R F R A 19. A A R H .

De ældste Huse i Nybrogade. Set fra Thorvaldsens Museums Tag. Fotografi fra 1906.

det bekvem t flyttedes over i Vogn. Sandhe s tene , som Prammene ka ld­ tes, hen tede deres Last ude i Ka lveboderne og stagedes op g jenn em Kanalerne. (Se Prammen paa S. 11). Denne gamme ldag s Handelsform maatte opg ives, da Bo lværkerne, der var byggede af Pæle og Tømmer , afløstes af de stensatte Kajer. Det var vist paa høje Tid, thi Rotter og andre Uhum skh ed e r havde hygget sig i de raadne Bolværker. Ved Gammel Strand, um idde lbar t ved Bolværket, laa nær As s isten s ­ huse t Wa lkendor fs Vejerbod, der var bygget 1581, og tæt ved den et 14

D E N G A M L E B Y

C. F. Christensen, ca. 1830: Fra Njrbrogade. Set fra Assistenshusets Port mod gamle Højbro. Tilhøjre Slotskirken og Vognremisen (nu Museet). Tilvenstre Enden af Vejerboden.

H.G.F. Holm, 1853: Udsigt fra Nybrogade mod Højbro. Tilvenstre Assistenshuset og Vejerboden. 15

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R F R A 19. A A R H .

m o r som t gamme lt Hus, der kaldtes Pram lau - ge tsKon tor .T ils id st var det et Vær tshu s, men Stedet har sikkert tidli­ gere været ejet eller be- nyttet af Pramlauget, en af disse gam le , lidt my s tisk e Organ isatio­ ner, der har været et Slags begrænd se t Inter­ essentskab . Det havde v iss e Re ttigheder og ejede Prammene , som i svundn e Tider sp ille ­ de større Ro lle end nu - Ollistundei . De to Huse

G .W ilh.Petersen: Sandkisten set mod Gammel Strand.

forsvand t 1858 , men ses begge i det Daguerreotyp i, der her a fb ildes, og som er taget 1840-41 af en Dyrker af denne ny Kunst ved Navn Naubourg . Han var E lev af

E. Krause: Fisketorvet. Handel ved Baadene.

D E N G A M L E B Y

Daguerre og opho ldt sig en kort Tid her i Byen paa Vej fra Paris til St. Petersborg. —En- del af P ladsen ved Assi­ stenshu set brugtes end ­ nu sidst i Halvfjerds­ erne til det saakaldte »Loppetorv «s Handel med gamme lt Ragelse; men nu fylder forlængst Fisketorvet hele Stræk­ n ingen me llem Højbro ogAssistenshuse t,daar - ligt nok levnende Plads til de enkelte Smaasku- der, der ved Efteraars- tid sælger den Frugt, de

i \ i

P.Ølsted: Sandkisten set mod Frederiksholms Kanal.

fører til Bys fra Smaaøerne. —I ældre Tid laa der i Kanalen me llem Høj­ bro og Ho lmen sbro smaa Fartøjer, der drev Detailhandel med forskel-

E. Krause: Fisketorvet nærmest Nybrogade. 17

C

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R F R A 19. A A R H .

lige Varer. Nær Højbroen Bo rnho lm ere med Pottemagerarbe jde ; nær ­ mere Ho lm en sbro norske Slupper med Lax, som b lev røget her i Byen , og de saakaldte Ho ls ten ske Skippere, der hand lede med Smør og Ost. — Den ældre Markedsplads fandtes paa Amagertorv, og Byen fik først det ny centralt be liggende Torv paa Hø jbroplads efter den store Brand 1795. Fra G amm e lho lm s Værft bredte Ilden sig over he le Ho lm en s Kvar-

Sally Ruben Henriques, ca. 1840: Højbroplads med Torvehandel. Set mod Slotskirken og Vognremisen, der blev til Thorvaldsens Museum.

ter og lagde alt øde m e llem Størrestræde, Vingaardstræde med Nico la i Kirke og Husene langs »Ved Stranden« samt de snævre og stærkt be ­ byggede Færgestræder, der den Gang fyldte nuværende Højbroplads. Branden skaanede Nybrogade, men fortsatte Øde læggelsen over he le den m e llem GI. Strand, Amagertorv og Vimme lska fte ts Syd s ide liggen ­ de Bydel, over Gammel Torv og Vestergade, til den ende lig standsede, hvor Vester- og Nørrevo ld møde s. —Da man 1908 tillod Opførelsen af Spiret paa Nico la i, berøvede man Højbro-Kvarteret et karakterfast Minde om Branden. Opmæ rk somme Ud lænd inge , der g jæstede vor By, saa med Interesse paa de mange gode Huse, som endnu findes i 18

D E N G A M L E B Y

Gammel Strand med Vejerboden og Pramlaugets Kontor. Set fra Sandkisten udfor Hotel Royal. Efter Daguerreotypi fra først i Fyrrerne.

»Loppetorvet«, set fra Hjørnet af Snaregade. Fotografi fra Halvfjerdserne. 19

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R F R A 19. A A R H .

Kanalgaderne. Ogsaa paa saa- danne Iagttagere v irkede den ku llede Taarnruin stærkere end det fingerede Kirketaarn, vi har faaet i Stedet. Gjenrejsningen a fBy en efter Branden — og senere, efter de næsten større U lykker , som Bombardemen te t i 1807 m ed ­ førte, —kom paa mange Maa- der til at præge Byen s F y s i o ­ gnom i. C .F .Han sen b lev ikke a lene Christiansborgs B y gm e ­ ster, men han opforte Baad- og Domhu s e t med tilliggende Fængse l paa Ny torv og gav Byen en hel ny Frue Kirke, —i det Indre særpræget ved Thor ­ va ld s en s Medarbejderskab, — i Stedet for den gam le i 1807 ned skud te og brændte K irke .— Branden havde ødet d e tB a ad - hus, som var opført efter Byen s anden store Brand i 1728, der havde medført Omdanne lse af det snævre Gadenet ved Vester­ port. Først ved den Tid opstod Freder iksberggade , tidligere var Færd se len gaaet ad Vester­ gade. En gamme l Pryde lse frei­ stes for Torve t, nem lig det smukk e og popu lære Spr ing ­ vand , som Christian IV først i 17. Aarhundrede betænkte Byen med , da han udv idede Ny torv bag Baadhuset. — Nu fik begge Torvene N y b y g n in ­ ger, men vor Tids moderne Byggeri har afløst mangt et

Hus, der stod med et Hundredaars Pa ­ tina, som et hæderligt Minde fra Gjenrejs- n ingstiden . — Un iversitetets gam le Byg ­ n inger faldt for Bombardemen te t, men det beho ld t efter N yb y gn in g en nog le af Alfred Larsen, ca. 1890: Lille Kirkestræde.

D E N G A M L E B Y

> ;h il!ii i

i

4^-V

x ..u 44

U d -,;;; v-'

_L:

■;

iiii

Nytorv og GI.Torv, med Frue og Petri Taarne. Udsnit af et toucheret Kontur-Stik, Grundlag for et aldrig fuldført Kobberstik. Fra Tiden før Bombardementet; Husene paa Torvene gjenopførte efter Branden; i Forgrunden tilvenstre Raad- og Domhusets Byggeplads.

Universitetspladsen set fra Dyrkjøb, c. 1850. Fra Salonen i Frederik VIIs Dampskib »Slesvig«. 21

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R F R A 19. A A R H .

C.F.Hansen: Arrestbygningen ved Raad- og Domhuset, set fra Nytorv. Fotografi ea. 1900.

de Haver, der omgav det. De ryddede s senere ved Opførelsen af Bib lio - theket i Fio lstræde og Museet i Krystalgade. —Mange af de Gader, der gaar paa tværs af Hovedaarerne, hen ligger for en Del med gamme l Be ­ bygge lse . Der imod er Frederiksberggade og V imme lska fte t næsten helt berøvet gam le Huse af Værd. — Medens C. F. Han sen s tungere Bygn ingsstil gav dette Strøg af Byen sit Præg, kom C. F. Harsdorffs lettere K lassic isme til at præge andre Dele af By en s afbrændte Kvar­ terer. E lever og ledende Bygn ingshaandværkere , der før Harsdorffs Død 1799 havde arbejdet under hans Indflydelse, paatrykte de ny Gader med de jævn e Borgerhuse, som Tiden nødvend igg jorde , et be skeden t Skønhed smærke . Paa Gadedørene og i de overalt — efter Branden paabudte —afskaarne Hushjørners Vinduspartier, spende r e ­ des en arkitektonisk Indramn ing og en Afslu tning med Fron toner i

2 2

D E N G A M L E B Y

Hovedetagerne. Dette gælder i høj Grad Bebygge lsen mellem Ho lmen s Kanal og Vingaard- stræde. Nede »Ved Stranden« er endnu bevaret enkelte gode Huse: Hjørnehuset ved Bo ld ­ husgade (Sundorph s Sted), Ho ­ tel Royal, der har lidt ved T il­ føjelsen af en Etage, og Gaar- den No. 14 med den Harsdorff- ske Anvende lse af Søjlerne i Midten af Hovedetagen . Den er efter Branden bygget for Konsul Gustmeyer r ime ligv is af Murmester Qvist, der paa Akademiet havde været Elev af Harsdorff, og den smukke Gaard er ny lig —efter mange Ejerskifter —komm en paa go ­ de og faste Hænder hos Kjøben­ havns Brandforsikring. Dette af vor Bys Borgerskab, efter den u lykke lige Brand 1728, grundlagte Assuranceselskab har —uden Assistance af Aktio­ nærer og Garanter — hjulpet

Tom Petersen, 1884: Gammeltorv med Flæskemarked og Fjerkræhandel omkring Springvandet. Set fra en øvre Etage i Gammeltorvs Apothek. 23

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R F R A 19. A A R H .

Tom Petersen, 1884: Vintermorgen paa Nytorvs Kjødmarked. I Baggrunden Gammeltorv forinden Nybygningerne.

G. V.Balsgaard, 1839: Gammeltorv med Springvandet og Nytorv med C. F. Hansens Baadhus. 24

D E N G A M L E B Y

Hans Tegner: Springvandet set mod Nygades Hjørne og det Raadhus, der brændte 1728. Tegning til Holbergs »Ilte Juni« fra Gyldendals sidste Udgave.

Byen over mange Ulykker. —Man maa allerede nu ty til Billeder for at gjøre sig klart, hvor ledes Torvene og de om liggende Gader saa ud for en Snes Aar siden. —Maleren Tom Petersen har i sine smukt sete og topo­ grafisk meget værdifulde Raderinger bevaret og stedfæstet Billedet af m a n g e—tildels tabte eller stærkt omregu lerede —ma leriske Lokaliteter. Gjenopbyggelsen efter Branden 1795 foregik med stor Kraft. Alle­ rede ved Udgangen af 1801 op lyser Stadsbygmester Meyn, at der kun er 44 ubebyggede Tomter tilbage. — Datiden opfattede det a llernyeste Kjøbenhavn som overorden tlig elegant og pragtfuldt. Hande lsstanden 25

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R F R A 19. A A R H .

Alfred Larsen, ca.1892: Vandkunsten med Gaarden No. 8 og Kjøretøjer fra Torvene.

gik i Sp idsen med kostbart Bygn ingsud styr . Pe sch ier s og Erich Erich- s en sGaarde (nu Landmand s - og Hande lsbanken s E j endomm e ) er beg ­ ge opførte efter C. F. Harsdorffs Tegninger. I den sid stnævn te Gaard fin­ des endnu i første Etage Rester af den opr inde lige rige indre Dekora ­ tion. —I V imme lska fte t byggede Grosserer F r .Tu te in paa Hjørnet af Badstustræde det Hus, der nu er ødelagt af Modernisering , men hv is Indres Skønhed er beskrevet i hans Barnebarn Lorenz Frø lichs Un g ­ domser indr inger. —Gaarden No. 5 paa Nytorv , som Abildgaard m en e s at være Bygme s ter for, og andre gode Huse er endnu i Beho ld . Det gjæ lder No. 14 og Br. B end ix ’ Gaard No. 18 samt Suhrs Gaard No. 22, alle paa Gammeltorv , Hjørnestedet No. 21 og det lille gode Hus No. 9, hvor nu Bank iererne R .H enr ique s jun . boer, begge paa Højbroplads. Ra smu s Nyerup nævner i sin Kjøbenhavns Beskr ivelse 1800 en Række Bygn inger langs Kanalen, der udmærker sig ved smuk Arkitektur. 26

D E N G A M L E B Y

Læderstræde. Set fra Højbroplads. Rest af det gamle Pakhus i Baggaarden Amagertorv No.

27

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R E R A 19. A A R H .

Heinr. Hansen, c. 1855: Gaarden Amagertorv No. 6. Efter Lithografi af Ad. Kittendorff.

2 Det allerførste i Kjøbenhavns Brandforsikring ind tegnede Hus, • Po lice No. 1, er den tidligere med Urette kaldte Dyv eke s Gaard, Amagertorv No. 6 , hv is Facade endnu er en Pryd i Gadebilledet. I Ka­ rakter var den beslægtet med Gaarden Østergade No. 54, hvor Efter­ slæg tse lskabe ts Sko le i mange Aar havde Hjemsted. Begge Gaarde s tammed e fra Christian IV’s Dage og var opført af v e lhav ende Borgere, den paa Østergade af Ren teskr iveren Henrik Muller, Amagertorv No. 6 af Kjøbmanden og Rhederen , Borgmester Matthias Hansen . — Efter­ slæg tse lskabe t solgte sin Gaard 1911, og den afløstes senere af en N y ­ bygn ing for det I llumske H and e lshu s ’ Udv idelsestrang . —Begge E jen ­ d omm e underg ik efterhaanden Forandringer, især i de dybe Gaarde. Hvorledes Gaardspladsen i No. 6 saa ud i Fyrrerne og senere, v iser vort Billede. Det er malt, m ed en s den gam le Kjøbmands- ogEdd ikebrygger - 28

D E N G A M L E B Y

Sally R. Henriques, 1840: Eddikebiyggeriets gamle Gaardsplads Amagertorv No. 6.

Fam ilie Schoustrup endnu drev sin V irksomhed i E jendommen , som S lægtens første Mand havde erhvervet lige efter Branden 1795, og som b lev i dens Eje, til Forsikringsselskabet »Hafnia« omkr ing 1880 kjøbte Stedet. Mange Forretninger har haft Lokaler i det gamleHus. Paa første Sal boede længe Vexellererfirmaet R. Henriques jun., af hv is Børneflok —der var nok ialt ti Sønner og sex Døtre — tre Sønner forsøgte sig som Malere. Den ene af disse, Sally Ruben Henriques, har malt de Billeder fra Højbroplads og dens Nærhed, som her gjeng ives. Huset No.O’s hvæ lvede Kjældere, der hørte til de sikre Rum, hvor Fo lk søgte Ly under Bombardemen te t, var i hele S idehuse t optaget af Ejerens Eddikebryggeri, meden s Kjælderen mod Gaden senere, indtil 1897, rummede et søgt Værtshus. Dette maa ikke forvexles med det af Hostrup be sungne Christian Firtal, der fandtes i Nabogaarden No. 8 29

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R F R A 19. A A R H .

(gi. No. 4) den Trierske Gaard. I Baggaarden findes her et mege t ær­ værdigt og typisk Pakhus, der v istnok nu staar for Fald. — 1 No. 6 i Stuee tagens ene Del boede 1845 Hornemann & Er s levs Musikhande l. Det var i den s Kontor —siges der —at Den tapre Landso lda t blev til i 1848. I dens anden Del grund lagde s det Ru b ow sk e Bageris Udsalg. Se lve Bageriet fandtes i S idehuse t. Paa 1ste Sal begynd te 1871 Land ­ mand sbank en sin V irk somhed . — Facaden er istandsat 1852. En lig­ nende Vindeltrappe som den, Arkitekten Hans J. Ho lm indbyggede omkr ing 1880, har et tidligere Trappehus antagelig rummet. Da samm e Arkitekt senere 1898 -99 for »Hafnia« ledede Forhu se ts Istandsættelse til mode rn e Brug, maatte de hvæ lv ede Kjælderrum ofres, fordi der krævede s Stue loka ler med direkte Adgang fra Gaden. Sam tid ig for­ svandt ogsaa Hvæ lv ingerne fra S idehuse t, hvor Arkitekt F r .L .L e v y i den dybe Gaard opførte Nybygn inger . Et andet B illede g iver Indb lik i en mo r som gamm e l Haandværker- gaard, der fandtes i Møntergade N o . 26. Det er malt omkr ing 1840 , og man maa ikke lade sig forvirre af den i Ho lberg tidens Dragt klædte Mand, som Maleren har moret sig med at anbringe, thi B illede ts Æg t­ hed er sikker nok, og det passer nøje med K jøbenhavns Brand forsik­ rings Vurder ingsbe skr ive lse fra først i Fyrrerne. E j end omm en har fra sidst i 18. Aarhundrede til op imod 1870 været i Bødkerme s ter Ad. Ad- lers og han s Slægts Eje. Han kjøbte Stedet af Hjulmand Poul Christof­ fersen, der allerede 1760 -62 g jen erhv erv ede Retten til den midterste Del af W isma r s P lads og Gangen, der herfra førte ud til Gamme lmøn t. Det Frasagn, der har v illet gjøre Huset til et Gjæstgiversted under Navne t »Stadt W ismar« , er uden Hjemme l. — Gaarden var Nabo til Pou l Fech te ls Stiftelse og Have, der ogsaa endte med et Plankeværk mod W isma r s Plads. Denn e var opr inde lig en Have, der hørte til Ejen ­ d omm e n No. 26, men Haven var bortsolgt 1711 til Begrave lse sp lads for de under Pesten Døde i Helligaands Kirkes Sogn. Det gam le Haand- værkerhus har været hegne t med en lav Mur mod Møntergade, og lige indenfor denne Mur har Kunstneren set Forgaarden med det gamle B ind ing sværk s S idehu s og Me llembygn ingen med Gjennemkørsel til Baggaarden. Andre gam le k jøbenhavn ske Gaarde har paa lignende Vis som de mange Adelsgaarde, Byen rummede , haft lav Hegn smur foran en aaben Gaardsplads. 1 Baggaarden ved Stedet i Møntergade maa Haandværkernes Ar­ bejdsplads have været, og herfra har H ju lmanden , som Tiden skred, tilegnet sig større P lads ind paa Kirkegaardens Omraade. Bødk e rm e ­ ster Adler efterlod sig fire Sønner , hvora f den ene fortsatte Bødkeriet og ejede Gaarden til sin Død 1842. Den ældste Søn , J. G. Adler var Christian VIIFs Kabinetssekretær; han døde 1852. Den tredie Søn, Peter Chr. Adler er bekjendt som Sko lemand og h istor isk Forfatter. Den yngste Søn, Grosserer N ie ls Adler overtog i 1842 E jendomm en , og un- 30

D E N G A M L E B Y

Chr. Rosenberg, ca. 1840: Gaarden i Møntergade 26, set mod Gjennemkørselen til Baggaarden.

der ham er Stedets Ombygn ing foretaget og Forhuset, som det stod til 1907, opført. — Først i Halvfjerdserne flyttede Grosserer H. G.Brandes til Huset, og her boede Fam ilien en lang Række Aar. Naar det et Par Gange er nævnt som Brødrene Brandes ’ Fødested , er det fejlagtigt. De er alle tre fødte i Bedstefaderens Gaard, Østergade 56. —Huset med W isma r s P lads og Gang forsvandt 1907 sammen med denne Ende af Møntergade og den ene Side af Gammelmønt, samt en Del af store og lille Regnegade, for at give Plads for Christian IX’s Gade-Komplexet. 31

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R F R A 19. A A R H .

Carl Neumann, ca. 1856: Gammelmønt set mod Christen Bernikowstræde. 3 De stærke Oprydn inger i det gam le Gadenet fortsattes over Vogn- • magergade og Brøndstræderne helt op til Landemærket; Ændr in ­ gerne har ogsaa grebet ind i P ile s træde , m en dettes øverste Ende »Springgade« er t emm e lig uberørt. Citykvarteret var alt tidligere op- staaet paa Anton istrædes og Christen Bern ikows træde s Grund, og om ­ kring 1905 exproprierede Byen den ene Side af Gamme lmøn t med Didrik Badskærs Gang. — Forud for d isse Beg ivenhede r har Carl Neu - mann i sine purunge Dage, ca. 1856, gjort sin Tegn ing af Gamme lmøn t med de møre B ind ing sværk shu se , der først ca. 1860 faldt for en N y ­ bygn ing , nuværende No. 11. Paa Skomagersk ilte t staar endnu Tho lle, der boede her til 1858. —B illede ts venstre Side fy ldes af Gade-No. 4, den saakaldte Ove Gjeddes Gaard, hv is opr inde lige Hov edbygn ing 32

D E N G A M L E B Y

Willi.Marstrand, 1833: Gadescene i Hundedagene. (Hunderakkeren.)

mod Didrik Badskærsgang bar Vidnesbyrd om dens fornemme Her­ komst. —Ejer af Stedet var i lang Tid C. F. Lassen, der drev Brændev in s­ brænderi. Han byggede endel om i den oprindeligt med Hegnsmur mod Gaden liggende Gaardsplads, og Muren forsvandt helt, da Lassen i Treserne opførte et Forhus mod Gammelmønt. —Maaske har Mar­ strand fra Gamme lmøn t hentet Motivet til sin mo r somme kjøbenhavn- ske »Gadescene i Hundedagene« , der var udstillet 1833. Husene i Bille­ dets venstre Side kan ligne det Lassenske Brænderi med Indkørse ls­ port. Men Marstrand har rigtignok tilføjet en Baggrund med Husgavle mod en Tværgade i Stedet for Christen Bern ikows gamle Huse, der ses i N eum ann s Tegning . —Den nederste Del af Gamme lmønts Husrække tilhøjre er nu ind lemm e t i Kv indelig Læseforenings store Hjørnehus. d 33

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R F R A 19. A A R H .

Den anden Side af Gaden, den østlige med N o . 4, er helt forsvunden , G amm e lmøn t gjort mege t bredere, og det snævre Christen Bern ikow - stræde omdanne t til en stor Gade. —Det var andre Tider, da man fra det snævre An tonistræde saa et Par af Christen B ern ikow s sp idse Hu s ­ gavle, som endda hørte til Strædets forn emm ere Hande lshu se , der so lgtes n em lig ny og brugte Mandsklæder. I Midten af Strædet, hvor det var sma llest, boede den rige Legatstifter, Skomager Spannjer. —For

Russisk Synagoge. Fjerde Sal i St. Brøndstræde No. 3. Fot. 1909, kort før Kvarterets Rydning.

ældre K jøbenhavnere er det ikke nogen særlig Fornø je lse at se de en ­ kelte sørgelige Bester af gamle hygge lige Stræder ligge m id t i al Nu ti­ dens prunkende Herlighed. At Kvartererne er b ievne sundere, faar være den bedste Trøst, thi alle Løfter og Forven tn inger om de v igtige Færd- selsaarer, som Nyo rdn ing en v ilde afføde, er ikke slaaet til. —Færdselen lader sig nu engang ikke kommandere af Byggespeku la tion . Vognmagergade og Brøndstræderne hu s ede ikke By en s bedste Borgere, og da Indvandr ingen af forjagne, fattige Jøder fra Po len og Bu sland tog Fart først i vort Aarhundrede, søgte d isse F r emm ed e til saadanne Gader. —Da Brøndstræderne om sider ryddedes, har Natio- 34

D E N G A M L E B Y

Otto Bache, 1893: Kjøbmagergade set fra det sydlige Hjørne af Kronprinsensgade. Den ny Telegrafbygning har afløst de gamle Huse tilvenstre.

na lmu see t fotograferet ende l af de dødsdømte Huse. Under dette Ar­ bejde b lev den fattige Stue fundet, hvori en gamme l Rabb iner i største 35

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R F R A 19. A A l i H .

Be sk ed enh ed havde indrettet en Synagoge , og det var kun med stor Be tænke lighed han tillod, at det kumm er lig e Kirkerum b lev foto­ graferet. —Medens Gothersgade i sin nord lige Ende ikke er gaaet Ram forbi af alle de omta lte Omdanne lser , har Gamle Frederiksborggade , Kjøbmagergade og hele det om ligg end e Kvarter, der led saa haardt under Branden 1728, bedre sa lveret sig. Kultorvet, Hauserp lads og Aabenraa har bevaret lidt af det gam le Fy s iognom i. Hvor haardt det

H .G .F.Holm , ca.1840: Opgangen i Rundetaarn, fra Tiden da Universitetsbibliotheket fandtes paa Kirkens Loft.

modern e Liv farer frem, føles ved at se Tegn ingen af Huset No. 25 i Aabenraa. Først i Ha lv femserne var det endnu et lille smuk t Borger­ hus, bygget efter Branden 1728. Nu er det et Pakhus, raseret for alle de gamle , be skedne Prydelser. — Rosenborggade , Krystalgade, Kan­ n ikestræderne, Sk indergade med Graabrødretorv er, lige som de andre fra Vester k omm e nd e Sidegader til Kjøbmagergade, endnu g amm e l ­ dags. Naturligv is, i alle Gader har ældre Huse maattet vige, særlig for store Hjørnekaserner. — Paa Kjøbmagergade er Tabet af Kgl. Porce- lainsfabrik, Va isenhu se t og Peter Tu te ins gam le Gaard paa Hjørnet af Klareboderne føleligt; Rundetaarn , Regens og Postgaard er det eneste med gamme l Karakter, der er tilbage. —Paa Trinitatis Kirkeloft havde Un iver s ite tsb ib lio theke t længe Opho ldssted . Runde taarns snoede Op- 36

D E N G A M L E Bh

Christen Bernikow stræ de No. 10.

Vogm iïagergade No. 20 .

Vognm agergade No. 14.

Cliristcn B ernikow stræ de No. 18.

Vilh. Dahlerup, ca. 18(30: Kjøbenhavnske Gaarde med udvendige Trapper. Skitsebogsbladc 37

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R F R A 19. A A R H .

Alfred Larsen, ca.1895: Aabenraa No. 25, før det omdannedes til Pakhus.

gang førte derop. Den gam le Maler H .G .F .H o lm har tegnet nog le Bi- blio theksg jæster , der indretter sig i Snak og Læ sn ing paa Vej til og fra Bogudlaanet. — I de Hovedgaden nærmest liggende Gader mod Øst: Klareboderne, Kronpr insensgade og S ilkegade, staar overalt den til­ over sb levne Del af gamme l Bebygge lse for Fald. Rund t om i S id e ­ gaderne har der været m o r somm e Gaarde med Sva legangstrapper; enkelte saadanne findes endnu . Arkitekten V ilh .Dah le rup har, da han som ung Mand begynd te sin Uddanne ls e ved Kunstakademie t, moret sig med at fylde en Sk itsebog med saadanne Gaard- og Trappepartier. —Maleren Alfred Larsen har bevaret andre Minder fra de forsvundne Byde le i sine Tegn inger til Værket: »Gamle k jøbenhavn ske Huse og Gaarde«, som med Text af Arkitekt Erik Sch iød te b lev udg ive t af Foren ingen »Fremtiden« 1894-97 . 38

D E N G A M L E B Y

Tom Petersen, ca. 1913: Østergade med Efterslægtselskabets nu forsvundne Gaard. Gardens Vagtparade passerer.

4 Ad Østergade og Lille Kongensgade naas det »Hallandsaas«, hvor • Vo lden i Christian IV's Dage lukkede for den gamle By; den strakte sig herfra ned omkr ing Kongens Værft »Bremerho lm« . Da de gam le Vo lde faldt, og samme Konge rykkede de ny Fæstn ingsværker langt ud mod Øst, anlagdes det store Torv, der g jennem lange Tider blev Byen s Midtpunkt og endnu har endel af sin gamle Værdighed. Tidlig byggede Adelen store Gaarde paa Kongens Nytorv, to af disse, Storkansler U. A. Holsteins, i 1722 ombyggede , og Grev Ahlefeldts Gaar­ de og Haver, ligge begravede under Magasin du Nord og Hotel d ’Angle- terre. To andre —Nie ls Juels —nu Baron Reedtz-Thotts Palæ og Ulrik Frederik Gy ldenløves, nuværende Charlottenborg, der formenes fuld­ ført 1683, findes endnu , begge rigtignok uden Haver, det sidste ogsaa i s it ind r e totalt omlavet. Ved dets Side, paa Hjørnet mod Tordensk jo lds­ 39

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R F R A 19. A A R H .

gade, staar Harsdorffs eget smukke Vaan ingshus , og m e llem dette og det gam le Theater laa den ret lange Bygn ing , der tilsidst brugtes til »Den militære Højsko le« , m en som stadig gik under sit gam le Navn »Guethuset«, da det opr inde lig var beregne t til Kanonstøberi. —Paa Torvets nordre S ide fandtes Hovedvag ten , hvortil den daglige Vagt­ parade drog, den Gang som nu, under stor T ils lu tn ing fra Un gdom -

C. F. Christensen, ca.1830: Den militære Højskole (Guethuset). Kongens Nytorv mellem Theatret og Harsdorffs Hus.

m en s og Led iggængernes Side. Torvet m istede denne For lyste lse , da den gam le Vagt 1875 faldt tilligemed de bagved liggende Gader, og Ny Østergade anlagdes. Hovedvagten b lev flyttet til Kastellet, og dertil gik i senere Aar Vagtparaden. So ldaterne k omm e nu fra Garderkasernen ved Gothersgades gamle Vo ldhjørne og føres ad Kjøbmager- og Østergade til Ama lienborg ; fra Sø lvgaden s Kasernes smukke Hus paa den anden Side Ro senborg Have gik Paraden til Kastellet, men dens Dage er nu forbi. Maleren Erik Henn ing sen har vist den kjære Parade, der passerer Grøn­ n ingen . I dette og mange andre Billeder har han, lige som Otto Bache og Hans Tegner, benyttet Bymo tiver til Malerier og Tegninger. 40

D E N G A M L E B Y

H.G.F. Holm, ca.1850: Kongens Nytorv set mod Syd fra Nordhjørnet af Thotts Palæ.

41

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R F R A 19. A A R H .

Otto Bache, 1873: Vagtparaden ved Hovedvagten paa Kongens Nytorv.

42

D E N G A M L E B Y

Sølvgadens Kaserne ca.1900. Gardens afløste Vagt paa Hjemmarch. Tilhøjre de gamle Længer ved de kgl. Driverier.

Erik Henningsen, 1888: Vagtparaden passerer Grønningen paa Vej til Kastellet. Tilvenstre Husarkasernens Længer. 43

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R F R A 19. A A R H .

Ro s enborg Have har i sin Tid maattet afgive sin B lomsterhave til Gardens nuværende Exercerp lads og Orangerihuset til Kaserne læn ­ gen m od Østervoldgade. —Ved K omm u n en s Overtagelse af Haven ned- lagdes samtid ig det kgl. Gartneri m ed Væxthuse, der i mang fo ld ige Aar har haft h j emm e i Haven ud m od Østervold og Sø lvgade. Her var Lan­ dets egentlige Højsko le for Gartnere, og en Række dygtige Ledere har forestaaet Gartnerierne. Noge t af de gam le Længer staar endnu tillige-

i

A.Juuel, ca.1845: Gartnerbolig (nu nedreven). Set mod Rosenborg indenfor Porten fra Østervold.

med det store Vaan ingshus, der sidst var Bo lig for Overgartneren, men som v istnok tidligere har indeho ld t Unde rv isn ing s - og Foredragsrum for Gartnereleverne. Fra Aarhundredets Begynd e ls e til op mod dets Midte sad her Peter Lindegaard som Overgartner; hans Sv igersøn Jens Peter Pe tersen fulgte ham i Embede t, men døde a llerede 1848. Han har ejet A .Juue ls Billede, der formentlig v iser Gartnerboligen i hans Tid. Kvarteret sydøs t for Ro s enborg Have bestaar af ret uforandrede Ga­ der, der fra Gothersgade gaar v inkelret paa D ronn ing en s Tværgade. — I denne laa i No. 39 den fra S lu tn ingen af 17. Aarhundrede s tamm ende Abel Cathrines Stiftelse, der siden 1886 har faaet et godt Hus paa Vester­ 44

D E N G A M L E B Y

bro. De tarvelige B ind ingsværkslænger mod Gade og Gaardsplads fik ved Erhverve lse af en S tump Have P lads til en lille Kirke, der opførtes 1761. Den var m indre end Kirken, Vartou fik en Snes Aar tidligere, og som staar endnu , men de lignede h inanden i Karakter. Mod Nord, hvor Adelgade g jennemskar og Borgergade begrændsede Nyboder , er der der imod foregaaet store Forandringer. Nyboderne er stadig k lippet m indre og mindre, og Byggeriet trænger sig mere og mere frem. Ende l af N yh o lm s Værfts faste Arbejdere, deres Mestre, Offi-

H.G.F. Holm, ca. 1845: Kirken i Abel Cathrines nu nedrevne Stiftelse. Dronningens Tværgade 39.

cerer og Underofficerer bo der vel endnu , men hele Kvarterets Præg som en lille se lvstænd ig By er forlængst forsvundet. De gamle til Værft og Ho lm knyttede Skoler, der efterhaanden flyttedes derud fra det op ­ rindelige Kvarter, der fra Christian IV’s Dage var samlet om Gamme l­ ho lm og Ho lmen s Kirke, er slagtede og indlagt under K ommunen s Skoler. Den sidste Drengesko le, hvis Gymnastikplads var dér, hvor nu Christian IV’s Statue staar, bruges delv is til Asyl og Søndagssko le. — I de lave Længers smaa Gaarde fandtes hist og her et Træ, der værne ­ des omhygge lig t. Ved de Toetages-Huse var Gaardspladsen lidt større. Her boede Mestre og Officerer, og her fandtes undertiden en bitte Have. Mellem St. Kongensgade og Bredgade overfor Ama lienborg henlaa el 45

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R F R A 19. A A R H .

Edv. Petersen, 1860: Gangen fra Gade til Gaardsplads i Skibs­ bygmester ved Orlogsværftet Zacharias Petersens Bolig i et toetages Hus i Delfingade.

godt Hundrede Aar Ru inen af den paabegynd te Marmorkirke, som den nord lige Del af Pr in ses se Charlotte Ama lie s store Have afgav Grund til. — C. F. Tietgen erhvervede i Halvfjerdserne P lads og Ru in med For ­ pligtelse til at fuldføre Kirken, men ved Bebygge lsen mød te han en H indring i opskruede Sa lgsfordringer hos Ejerne af de 4-5 Smaahu se , der endnu ligger i St. Kongensgade Syd for Kirkepladsen , og B ebyg ­ ge lse sp lanen fik paa dette Sted en Urege lmæssighed . Bredgade og Ama liegade endte mod To ldbodve jen helt landlig. Efter Landkade takadem ie t — før 1720 Operahus, og fra 1884 m id ler tid ig R igsdagshus — fandtes der paa venstre Side af Bredgade et ret ub ebyg ­ get Stykke. Paa den anden Side laa Frederiks Hosp ita ls vidtstrakte Huse, hvortil har hørt en stor botanisk Have, der først ned lagde s 1778. Mod Ama liegade afsluttedes en Rest af Haven med Hegn smur , bag 46

D E N G A M L E B Y

Karl Jensen, 1900: Grønnegaarden i Frederiks Hospital.

47

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R F R A 19. A A R H .

hv ilk en der endnu op m od 1900 var Gartneri. Endog de kummer lige Barakker, >Ny -K jøbenhavn« , som fandtes ved den anden S ide af Ama- liegade paa To ldbod en s Grund, fik Lov til at b live liggende til 1869. De var opført efter Branden 1795 til Hjælp for de Husv ilde og var som alt saadant berygtet for Us se ldom . Da Frederik V omkr ing 1750 an lagde den n y Byde l »Frederikstad« , gjen nemførte Ama liegade , begun s tigede Opførelsen af Pa læerne paa Ama lienborg Plads, byggede Frederiks Hospital og paabegynd te Mar­ mork irken , raadede han over Soph ie Ama lienborgs store Have, der strakte sig fra Bredgade langs St. Annæp lads til Ny To ldbodgade og

Chr. Blache, 1861: Den første Kvæsthusbro.

mod Nord helt til To ldboden . —Fra To ldbod en til St. Annæp lads fore­ gik i 18. Aarhundrede omfattende Landv ind ing , og bag he le det for­ n emm e Kvarter byggede s langs Havnen de store Pakhu se og Hande ls ­ pladser, der endnu den Dag i Dag v idne 0111 de svundne Tiders Kraft og Fore tagsomhed . — Iblandt Adelsgaardene i Ama liegade findes en ­ kelte Steder anse lige B ind ing sværk s Pakhuse, der tyde paa, at her ogsaa har boet K jøbmænd i den store ‘Hande lsper iode . Gjennem Fyrrerne b lev der arbejdet for en Nyo rdn ing af St. Annæ ­ plads, men det tog Tid, og først 1848 -50 byggede s den første lille Kvæsthusbro til An lægsp lad s for Dampsk ibe . Samtid ig foretog man P lad sen s Bep lan tn ing og Begu ler ing ; denne Plan s tammede fra Kjø­ benhavn s første For skønne lses foren ing , der stiftedes 1842, men som ikke fik Held til at udrette store Ting. Pladsen var efterhaanden van- 48

D E N G A M L E B Y

C. W.Eckersberg, 1806: St. Annæ Plads set mod Havnen.

røgtet og saa ikke saa renlig ud, som Eckersberg har set den 1806. Nu b lev den og den ny Dampsk ibsbro et ynde t Sted for rolige Kjø- benhavnere ; dér foretog man Aftenpromenader, som dog den senere voxende Trafik og Ophobn ing af Varer forlængst har umuliggjort.

C.W. Eckersberg, 1839: Fra Larsens Plads.

49

e

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R F R A 19. A A R H .

Fra Haven bag den Barnekowgke (de Coninck’ske) Gaard, St. Kongensgade 72.

JT Byen havde fra gamme l Tid rigeligt med Haver bag de fleste større Gaarde, og endnu i vor Tid findes enkelte bevaret, men den store Bys Luft er ugunstig , de trives ikke ret. En af bedste ligger bag den af Fr. de Coninck byggede Gaard i St. Kongensgade 72. Den grændsede mod Øst til Marmorpladsen , mod Vest til Grev Moltkes Have ved Pa ­ læet i Bredgade. —Haven bag Thotts Palæ paa Kongens Ny torv strakte sig helt over mod St. Kongensgade , hvor endnu i 70erne v a r e n Bevært­ n ingshave , senere Tømmer lager , med Indgang fra St. Kongensgade No. 26. Den er slugt af Palægade. Flere lignende bag Dronn ingen s Tværgade er gaaet tabt ved An læget af St. Annæ Passage. —Bag Eh le r s ’ og Borchs Kollegier i Kannikestræde findes Havestykker, sid stnævn tes Træer ses over Hegn smuren mod Skindergade. Som det er gaaet ud over Haverne, saa ledes har Tidernes Udv ik ling sløjfet de fleste Gjæstgivergaarde, hvora f der tidligere fandtes mange , særlig i Nærheden af Vester- og Nørreport. Sk ippernes gamle Laugs- hu s i Lille Kongensgade , der forsvandt i Firserne, maa dog regnes for et Slags Gjæstgiversted. Gaarden har Karakter i Fæ llig med de andre, hvora f flere lige lede s kjendes fra Billeder, som Kunstnere har malt og tegnet. Vestergade var især Hjemsted for Gjæstgiverier. Tre Hjorter, der endnu i Me llemhu se t har et gamme lt Værtshus, og Gardergaarden fører de gamle Navne; »Rosen«s m o r somm e Gaard er tildels ødelagt, 50

D E N G A M L E B Y

Tom Petersen, 1884-1901: Skindergade med Hegnsmuren for Haven ved Borchs Kollegium.

men i Vestergade No. 2 staar endnu Resten af den aabne Rejsestald, som Th .Ph ilip s en har malt omkr ing 1870. Paa Ha lmtorvet har Knapsted- gaard givet P lads for Pa ladshotellet, i Tornebu skegade »Tre Kroner« for K .F .U .M . Alle havde de dybe Gaarde med Vognskure og Smedier, Kjælderstuer for de jævne Gjæster, Restauration og Opho ldsstuer for de finere. —De Gaarde, der endnu driver V irksomhed , er ikke mange og ka ldes nu Hoteller, den gamle Trafik med Gjæster, der kom tilbys i eget Hestekjøretøj, er forsvundet. Hovedgadernes gamme ldag s Karakter var længe fremherskende. Rutikkerne klarede sig i høje Stuer eller Kjældere. Endog paa selve Østergade sad mange af de fineste Hand lende i Stueetager med Opgang ad Trappe i Port eller Gadedør .—Før Gassen b lev indført (Decb. 1857), var der ikke Tale om v irkningsfuld Re lysning , Vinduerne var ikke 51

K J Ø B E N H A V N S K E B I L L E D E R F R A 19. A A R H .

C.O.Zeuthen, 1880: Lille Kongensgade set mod Nicolai Plads, med Skippernes gamle Laugshus tilvenstre.

Th.Philipsen, ca.1870: Rejsestald i Gjennemkjørselen fra For- til Baggaard. Vestergade No.2.

52

D E N G A M L E B Y

Hans Nic. Hansen, 1890: Søndagmorgen i Gjæstgivergaarden »Trekroner«. Tornebuskegade, nu K.F.U.M.

store Spejlglasruder og kun spartansk pyntede. — Gammeltofts store Manufakturhandel paa Kjøbmagergade og Gu ldsmed P. Hertz paa Hjør­ net af Kronprinsensgade var af de første Forretninger, der indførte lav S tuebutik rned store Vindusfag og Indgang direkte fra Gaden. — Da H. J .B ing & Søn sidst i Fyrrerne flyttede til Hjørnet af Kronpr insens­ gade og Pilestræde, b lev den ny Butik — man kaldte den Gang sligt: E tab lis semen t —indrettet paa samme Vis. Beg ivenheden vakte Opsigt i hele Byen. Loftet i Lokalet var Spejlglasflader, samlede i rektangu­ lære forgyldte Lister, Fortouget rundt det store Hjørnehus blev brudt 53