KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

8 0 bleven forstyrret, i det ikke blot et enkelt O rd1), men endog en hel Sætning9) er udeladt. Paa andre Steder ere igjen Ord tilføjede. Saa- ledes kan navnlig mærkes, at septimus lector in facultate artium i Af­ trykket har Tilnavnet Hebræus og octavus kaldes musicus; men ingen af disse Benævnelser findes i Originalen. Derhos har Aftrykket rettet en Fejlskrift, som findes i det bevarede og ligeledes maa antages at have staaet i det brændte Exemplar3), i det Afskriften rigtig nævner Sømme Herreds, men Originalen urigtig Smørum Herreds Kongetiender4). De Mænd, som hovedsagelig have haft Andel i Fundatsens Udarbej­ delse, ere for Lønningernes Vedkommende den senere Kansler Johan Friis til Hesselager5), i Henseende til Læreordningen Pommerinken Johan Bugenhagen. Derved fremmedes yderligere, hvad Forholdene selv med­ førte, at den Vittenbergske Højskoles Ordning i det hele taget blev For­ billedet, hvorefter Fundatsens vigtigste Del affattedes, og at nogle en­ kelte Forskrifter ligefrem ere overførte samme Steds f r a G); men dog bør Fundatsen ikke i fjærneste Maade sammenstilles med de ældste Statutter, da den helt igjennem er et ganske anderledes selvstændigt og grundigt Arbejde end disse. ' I formel Henseende adskiller den sig fra begge de efterfølgende Fundatser derved, at den er affattet paa Latin, ligesom den ogsaa i naturlig Kon­ sekvens af dens Egenskab som grundlæggende overgaar dem begge i Hen­ seende til Omfang. Indholdet, hvorom vi henvise til den grundige og omfattende Oversigt, som findes i Dr. Rørdams Universitets-Historie7), gjør langt fra overalt og ubetinget noget tiltalende Indtryk. Paa sine Steder er nemlig en vis husholdersk Aand alt for stærkt fremtrædende. Der gives næppe nogen anden Fundats, hvori der i samme Grad tales om Kakkelovne, Køkken og Kjælder samt om Mad og D l; ja selv de Øltønder, Johan Friis forærede Universitetet, forbigaas ikke med Tavshed; men denne husholderske Aand har indvirket lidet heldig paa Lønnin­ gerne, der vare utilbørlig smaa, hvilket noksom godtgjores ved, at alle­ rede Kristian III. selv. maatte forhøje dem. Læreordningen lider dernæst under Indtrykket af en vis aandelig Ufrihed , fremkaldt ved de alt for meget i det enkelte gaaende Anvisninger og den hele Skolemestertone, hvori den er skreven, hvilken imidlertid var en naturlig Følge af, at den hovedsagelig er udarbejdet af en fremmed, indkaldt til Lærer for de indfødte af en Konge, der, selv fremmed, havde ringe Tanker om de danskes aandelige Evner. Vi ville dernæst ikke anke over, at Fundatsen medtog Musikken, men vel over, at den udelod Historien, og at den kun 4) S 100 L. 27 f. o. er udeladt: non foran: conveniunt. — 2) S. 105 L. 5 f. o. er efter- auro udeladt: et alter similiter centum quadraginta aureos Rhenenses m auro 3) Konsist Skr. 1742: For Sømme Herred nævnes Smørum Herred i Kristian III.s Fundats, hvor vi dog aldrig har ejet en eneste end sige alle Konge- tiender • men dette maa være en lapsus calarni, som i vore gamle Kopier tor længe siden er bleven rettet (Kopi B. S. 219) - 4) Additam. III p. 90 - ■) Additam. III. p. 95. — 6) Nyerup: Annaler S. 14. Rørdam: I. S. 105. — 7) I. S. 76—114 .