KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

64 den historiske Retsopfattelse, fra hvilken den grundlovgivende Myndighed maa antages at være. gaaet ud. Bemeldte Grænsebestemmelse havde ingen videre In teresse, saa længe Kongen var Eneindehaver af den samlede Statsm agt. Derimod har Grundloven 5. Ju n i 1849 § 2 , jfr. Grl. 28 Ju li 1866 § 2 indført en Adskillelse mellem den lovgivende og udøvende Magts Subjekt og paa den Maade medført Nødvendigheden af en Skjelnen imellem Love i stræng Forstand og Anordninger, der udgjør det ejendommelige for den sidst om talte Lovgivningsperiode i Modsætning til den foregaaende. Ogsaa i akademiske Anliggender opstaar derefter Spørgsmaalet om, hvor den udovende Magts Kompetence hører op, og Lovgivningsmagtens be­ gynder. Besvarelsen af dette Spørgsmaal, som vel har væ ret rejst ved forskjellige L ejligheder, men dog ikke spillet nogen videre Rolle i Praxis1), vil til en vis Grad kunne finde Sted i Henhold til et formelt K jendemæ rke, for saa vid t ■ som de siden Grundlovens T id givne Love ikke kunne ophæves eller forandres ad adm inistrativ Yej, med m indre de selv m aatte indeholde den fornødne Hjemmel d ertil, hvorimod den ud­ øvende Magt er stillet frit over for de Anordninger, den selv har ud ­ stedt. Men naar Spørgsmaalet bliver om Ophævelse eller Forandring af Bestemmelser, givne før 1849, eller om at udfylde den bestaaende Lov­ givning ved ny Fo rsk rifter, da maa Afgjørelsen bygges paa et m aterielt K riterium , og som et saad an t, der i A lm indelighed kan tjene til Vej­ ledning ved de konkrete Tilfældes Afgjørelse, kan mærkes d e t, som ei udviklet i en Betænkning fra det juridiske F a ku ltet af 18. Apr. 18741)» Derefter er Adm inistrationen i A lmindelighed kompetent, saa længe der kun handles om Iværksæ ttelse af saadanne Foranstaltninger, dei, med Fastholdelse af Universitetets alm indelige fundatsmæssige Anlæg og For- maal, indskrænke sig til a t lempe Gjennemførelsen deraf i Overensstem­ melse med de vexlende Tiders K rav, saa vid t som de for Haanden væ­ rende Midler og K ræ fter tilstede det. 1 modsat l a l d maa undei alle Omstændigheder den fornødne Bevilling meddeles af den finanslovgivende Myndighed. Den tilkommer det nem lig i Følge G rl.’s §§ 48 og 49 at træffe Bestemmelse om Universitetets Indtæ gter og U dg ifter, da dets Budget lige siden 1849 har været optaget paa Finansloven, og for saa vidt Bevillingerne knytte sig til Foranstaltninger, hvis Drøftelse ligger uden for en Finanslovsbehandlings Omraade, vil det yderligere være nød­ vendigt a t ty til den ordinære Lovgivningsmagt. Dens Medvirkning maa derhos søges, selv om økonomiske Hensyn ikke m aatte nøde d e rtil, naar der handles om Forandring i selve de almindelige G rundsæ tninger, hvor- paa Universitetets Ordning hviler, og de alm indelige Formaal, som det er bestem t til at fremme.

‘) Skr. 8 . Apr. 1850 med Note; 19. Novbr. 1852 med Note; Linde: Meddel. 1849—56 S. 804; Goos: Aarbog 1878—75 S. 3—7—9. — 2) Goos: Aarbog 1873—75 8 , 3—4, jfr. S. 8 ,