KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

4 8 tilsyn indtil Aar 1837. Da først skiftede Forvaltningssæ ttet fra a t være et Selvstyre under Statens Tilsyn til et S tatsstyre under raådgi vende Medvirkning fra Universitetets Side. Med al Anerkjendelse af det Selvstyre, hvoraf Universitetet historisk har været i Besiddelse, og hvorom der endnu findes adskillige Minder, maa vi im id lertid fastholde, a t det lige siden 1537 h ar været en Statsinstitution i videre Forstand. Denne dets K arakter viser sig i 1) Funderingen. 1 Tidernes Løb er der vel af private skjænket adskillige ikke ubetydelige Beløb til Fremme af selve Universitetets og de dermed forbundne Anstalters Formaal og V irksomhed i forskjellig Retning, hvilke ville blive om talte paa sine Steder i det følgende; men i øv rig t er det materielle G rundlag for U niversitetet tilvejebragt af Staten, der ved Fundatsen af 1539 og en Række senere Fundatser har henlagt de til Fyldestgjørelse af dets materielle Behov fornødne In d tæ g ts­ kilder til samme, foruden at den extraordinæ rt har u n d erstø ttet Univer­ sitete t dels af Statskassen dels af andre Stifteisers Midler. Fundatsernes Egenskab som S tatsak ter vise sig navnlig ogsaa i den K jendsgjerning, at de vigtigste b land t dem, nem lig Fundatsen af 1539 og den ny Fundats af 1571, ere udstedte af Kongen i Forbindelse med Rigens Raad. I Henseende til Spørgsmaalet om, hvor fra Staten tog disse M idler, kan mæ rkes, a t de for en ringe Del toges af det ældre Universitets Beholdning, der efter Universitetets Opløsning som herreløs m aatte til­ falde S ta te n ; men i øvrigt benyttede denne fra først af hovedsagelig sin ny erhvervede Ret over de kirkelige M idler til Universitetets Fordel, og Professorerne glædedes ogsaa mest ved Erhvervelsen af deslige bona ecclesia- stica. Dog berigedes det gjennemgaaende ikke paa Bekostning af saa- danne kirkelige Institutioner, hvis Virksomhed blev væsentlig uberørt af Reformationen. En Undtagelse herfra danner kun F rue Kirke, som m aatte afgive alle sine Huse til Universitetet. Men i øvrigt udstyredes dette hovedsagelig ved Hjælp af Gods, der var henlagt til saadanne kirkelige Personer og Institutioner, som enten vare helt bortfaldne eller dog havde m istet deres egenlige Betydning ved Reformationen. Saaledes erhvervede det sukcessivt Knardrup og St. K lara Kloster. E fter K jøbenhavns Kapitel arvede det Professorresidenserne saa vel som Taarnby m. 11. K irker, ligesom det ogsaa sukcederede K ap itlet i Patronatsforholdet til Frue Kirke. Roskilde K apitel m aatte senere afgive det ene Præbende efter det andet til U niversitetet, og nogle Gange var det samme Tilfældet med K ap itlet i Lund samt, for et enkelt Præbendes Vedkommende, med K ap itlet i Aarhus. Samtlige K apitler paalagdes der dernæ st Afgifter til Universitetet eller i a lt Fald i dettes In te re sse 1), og det samme g jald t senere om K irker og Præ stekald, i det den gamle Studiiskat efterhaanden udvidedes over begge Rigers Hovedlande, og den ny S tudiiskat saa vel som Cathedraticum i 1732 blev g jo rt til et alm indeligt Paalæg. In te t af disse

>) Rørdam: I. S. 14 2 -4 3 ; 248—51. II. S. 219—21.