KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

46 Felge Fundats 1732 § 51 tildeles nogen, der var berygtet for falsk Læ r­ dom, og i Henhold d ertil vægrede Konsistorium sig længe haardnakket ved at stede Jed er til Erhvervelsen af den medicinske Doktorgrad ; men allerede i forrige Aarhundrede meddeltes dog særlige Bevillinger til deres Erhvervelse deraf, og paa lignende Maade slap man over de Vanske­ ligheder, som Prøven i Religion ved examen artium forvoldte. Ligeledes er Nydelsen af bénéficia og stipendia i nyere T id gjort uafhængig af Tros­ bekend elsen , ja i Følge den allernyeste Reform er det end ikke længere, som tid lig e re , udtrykkelig befalet, at Talen ved Reformationsfesten, hvilken enhver Professor skal holde paa Omgang, skal holdes til E rin ­ dring om R eform ationenx). D irekte eller indirekte T rostvang mod den enkelte finder herefter ikke længere i nogen Henseende Sted ved Uni­ v e rsite te t; men dets konfessionelle P ræg er dog fremdeles bevaret ved Tilværelsen af det teologiske F a k u lte t, der fra gammel Tid indtager Forrangen blandt F aku ltetern e2). Derhos fejrer Universitetet aarlig en Reformationsfest, ligesom det tre Gange har fejret Sckularfester til Minde om Reformationens Begyndelse3) og i a lt Fald tvende Gange Sekularfester til Minde om dens Indførelse i D anm a rk 4). Men medens saaledes Universitetet selv efter Reformationen er ved­ blevet a t være konfessionelt, ophørte det derimod ved samme at være en kirkelig Læ reanstalt i den tidligere fremhævede Betydning af dette Ord som en af et selvstændigt kirkelig t Samfund anerkjendt og privilegeret, organiseret og styret Anstalt og gik over til a t blive en ren statlig In ­ stitution. D ette var den uundgaaelige Følge af den K jendsgjerning, at i Aaret 1536 ved det katolske Episkopats Ophævelse K irken som selv­ stændig organiseret Samfund b o rtfald t, og Staten som saadan ogsaa overtog Styrelsen af Borgernes religiøse Anliggender. Denne Sæ tning fandt sit fundamentale Udtryk i den uom tvistelige K jend sg jern ing , at Beslutningen om de katolske Bispers A fsættelse sam t Indsæ ttelsen af ny og Gjennemførelsen af andre i den Anledning fornødne Foranstaltninger blev b eslu ttet den 30. Oktbr. 1536 paa en „menig R igsdag“, dannet at Rigens Raacl, Adel, K jøbstæder, Bønder og menige Almue, og at Be­ slutningen selv erklæredes for en menige Rigens Konstitution, Skikkelse og Ordinans. Vel synes K ristian III. senere ved den latinske O rdi- n an s, der udstedtes den 2. Septbr. 1537 uclen R igsraadets Deltagelse og skulde gjælcle ikke blot for Kongeriget, men ogsaa for H ertugdøm ­ merne, a t have villet indføre et fra det verdslige adskilt K irkeregi­ mente eller konstituere sig selv som summus episcopus ved Siden af Landsherskeren; men dette Forsøg tilintetgjordes, da Kirkeordinansen ud­ stedtes paa ny den 14. Jun i 1539, beseglet af Kongen med R igens Raad °). Og ligesom Staten i øv rig t overtog Kirkens Hverv, saaledes indtraadte ') Selmer: Aarbog 1837 S. 137. Kgl. Ilesol. 1. Decbr. 1877. — 1) Reskr. 26. Septbr. 1695. — ;|) Rørdam: III. S. 310—12. Kgbrev 1. Avg. 1717 om Jubel- festens Holdelse (Kop. B.). Skr. 31. Maj 1817 (Tillæg til Reskriptsamlingen). — 4) Reskr. 21. Avg. 1736. Resol. 19. Febr. 1836. — 5) Kr. lll.s Historie I. S. 547.