KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

27 Ved de juridiske Examiner indførte Fdg. 10. Febr. 1736 §§ 7 og 10 en saakaldt praktisk Prøve, der bevaredes i de senere Examensforskrifter *), ind til den bortfaldt ved Adg. 30. Ju n i 1871, jfr. L. 8. Jan . 1872, efter at det jurid isk praktiske Selskab, d er, i øvrigt uden Forbindelse med Universitetet, var bleven op rettet i Aaret 1826, a lt en rum T id forinden var ophæ vet2). Det medicinske Studium var fra først af alt andet end praktisk anlagt. Man læste vel over Anatomi, men anatomerede ikke. Den første, som begyndte herpaa hos os, var Anders K ristensen, som ansattes i 15853) ; men han m aatte snart igjen høre op derm ed, da han stod Fare for af den Grund at blive udelukket af det gode Selskab. F ø rst under K ristian IV. begyndte man for Alvor at dyrke Anatom ien, som ikke længe efter under Bartholin og Steno fejrede sine glim rende T rium fer ved vort Universitet. Men endnu var dog ikke den rette Aand over Studiet, i det Professorerne nøjedes med at staa paa Katedrene og læse, saa længe der var F red og ingen F a re ; men naar Pesten kom, flygtede de. R etten d ertil var endog udtrykkelig hjem let dem saa vel som sam tlige andre Medi­ cinere ved Fdg. 10. Jan . 1619 U, og det var ikke F aku ltetets Skyld, a t den ikke ogsaa udtrykkelig hjemledes ved Fdg. 4. Decbr. 1672 § 7 4). Selv den store Th. Bartholin trak sig i Pestens T id tilbage til Hagested Gaard, og det var en hæderlig Undtagelse, naar den brave Ole Worm holdt ud og døde paa sin Post. Under disse Omstændigheder er det ikke saa underligt, at der hengaar endnu et Aårhundrede, inden vi i Lov­ givningen høre Tale om Klinikken. F ø rst Fdts. 7. Maj 1788 Kap. I. § 5 paabød, a t de medicinske Professorer skulde give Anledning til den medicinske Praxis og Øvelse deri ved de offentlige Anstalter, som dertil ere indrettede, ligesom ogsaa Kap. IV. § 20 indførte en fakultativ klinisk Prøve. Siden den T id har S tud iet mere og mere udviklet sig i den praktiske R etn ing, som dets eget Væsen udkræver, navnlig ved det kirurgiske Akademis Indlemm else5) og den kliniske Undervisnings G jennem førelse6). Ved det filosofiske F aku ltet erindres den praktiske P røv e, som er kny ttet til filol.-hist. Skoleembedsexamen7). Derimod er det pædagogiske Seminarium, der tidligere var sat i Forbindelse med U n iversitetet8), for længe siden igjen ophørt. Reso 1 , 21. Avg. 1832; 18. Novbr. 1840; 12. Maj 1841; Skr. 3. Maj 1852; L. 12. Jan. 1858 § 10 ; 25. Marts 1871 § 9. — *) Fdts. 7 . Maj 1788 Kap. IV .'§§ 15 , 19; Insta*. 3. Apr. 1789 §§ 5, 15 ; Rskr. 27. Maj 1791 §§ 5, 9; Fdg. 26. Jan. 1821 §§ 10 , 13 ; Fdg. 30. Decbr. 1839 §§ 12—14. — 2) Kgl. Resol. 7. Febr. 1826; i o S ’- S ^ 1 }L S- A -’ ResoL 25- APr- 1845> L - 12 - Jan. 1858 § 10 ; Linde: Medd. 1857 63 S. 76—79 og 568—69. — 3) Rørdam: II. S. 326—27. — 4) Ingerslev: Danmarks Læger og Lægevæsen I. S. 320, jfr. II. S. 47—48. — 5) Jfr. oven for .or ,2,5 ^ ote 5’ ~ 6) Selmei’ : Aarbog 1844 S. 5 1; 1845 S. 24; Goos: Aarbog S‘ 66—70; 1874—75 S. 33—69; Bkgj. 31. Maj 1873. — 7) Fdts. 7. Maj 1788 Kap. IV. § 24 c; Fdg. 24. Oktbr. 18 18 § 9; Adg. 2. Febr. 1849 13, 14. Resol. 28. Juni 1799; C. Prom. 17. Sept. s. A .; Rskr. 24. Jan. 1800 og 20. Febr. 1801; C. Prom. 2. Maj s. A.; 26. Maj 1802; 25. Maj 1804 § 2 ; Instr