KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

357 ikke efter Tilsigelse havde taget Del med Borgerskabet i den „store Vagt.“ Da Kansleren var fraværende, besluttede Professorerne, at Rektor først skulde tale med Rigens Hofmester, og, hvis denne ikke vilde hjælpe, skrive til Kansleren. Rigens Hofmester fandtes alt andet end vel stemt mod Universitetet. Da Rektor havde forestillet ham, hvilken Ulempe der var tilføjet en Del ex membns academiæ imod Universitetets Privi­ legier, lod han til Gjengjæld Rektor vide, at Akademiet strakte sin Myn­ dighed for langt ud og tog flere i sin Protektion end tillades kunde, og da Rektor ikke vilde lade dette gjælde, i det han paastod, at Profes­ sorerne ikke, som for Rigens Hofmester angivet, holdt en hel Vagt fri eller andre og flere Personer end dem, som Kongen havde tilladt og privi­ legeret hos Akademiet, fremhævede Hofmesteren i Særdeleshed en Person ved Navn Henrik Ickingx) , om hvem han mente, at han kun sad her under Akademiets Protektion for at drive sin Sag mod Rostockerne2). Da Rektor hertil bemærkede, at Icking var immatrikuleret og ved Kongens og Rigens Raads Dom kjendt at være under Akademiet2), svarede Hof­ mesteren, at sola matricula ikke kunde hjælpe noget, og hvad ellers lckings Person angik, vidste han ikke, quo prætextu Universitetet kunde holde en pro membro academico, som hverken var nyttig in ecclesia eller republica og hverken var Doktor eller Magister, ikke heller hørte lectiones eller disputerede eller i den lange Tid, han havde boet i Kj©benhavn, nogen Tid havde holdt collegia privata. Hvad de øvrige Medlemmer angik, begjærede Hofmesteren en Fortegnelse paa dem. Da Professorerne herte denne Beret­ ning, tyktes dem raadeligst ikke at have videre med Icking at bestille, men strax at renunciere ham tutelam academiæ, efterdi han ikke var actu studiosus, til hvilken Ende han blev opkaldt paa Konsistorium og befalet ham at søge sin Ret hos den verdslige Øvrighed. Vel supplicereåe han om fremdeles til Paaske at maatte blive sub protectione academiæ, men Konsistorium blev ved sin forrige Sentens for ikke at lade sig Øvrigheden paa Halsen. Den begjærede Fortegnelse paa de øvrige sup- posita forfattedes derpaa og indleveredes Dagen efter3). Da viste det sig, at det Offer, Universitetet havde bragt, i det mindste for saa vidt ikke havde været forgjæves, som Rigens Hofmester erklærede sig for ') Matrikl. 7. Septbr. 1635: Civitate aeademica donatus est Henricus Ickingius Aslojensis ab exteris academiis Germanieis, Gallicis, Belgicis redux. medie, stud. Kopi B. 1632—46 F. 234: Eftersom Henricus Icking haver været af Universitetet i Kjøbenhavn begjærende, at han som dessen suppositum og Lem maatte be­ komme _ nogen Udskrift af academiæ og studiosorum privilegiis til sin Sags Forklaring og til nogen Forsvar hos den højeste Ret udi den 'Vidtløftighed, han er geraaden udi formedelst Byfogdens her i Kjøbenhavn over ham udgivne l.)om. og af Borgmester og Raad her sammesteds eontirmeret. Da efterdi os vitterligt er, at han for nogle Aar siden, han var hjemkommen af Holland, Lngland, Frankrig, hvor han en Tid lang studeret, han da haver ladet sig under Universitetets Jurisdiktion immatrikulere og indskrive, og vi siden den Tid ikke tornummet, hannem sig til noget andet vitæ genus at have begivet, nogen borgerlig JNæring at bruge, meget mindre Borgerskab svoret eller antaget, have vi hannem ™ e ?ln billige Begjæring ej kunnet nægte Datimi Kjøbenhavn den 28. Martii i . J J r- A. C. 5. Febr. 1638. — 2) Om denne Sag har ingen Oplysning været at finde. — 3) A. C. 17. Jan. 1644.