KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

311 I Rskr. 27. Febr. 1796 betegnes den ved Indtegningen modtagne Legitimation endnu kun som „det sædvanlige Bevis“, og Fdg. 22. Marts 1805 § 23 belægger den med det mærkelige N a v n : Matriklen, hvorimod Borgerbrev først er bleven Betegnelse derpaa i Bkgj. 13. Maj 1850 § 26. Var Immatrikulationen end efter det ovenanførte en nudvendig Betingelse for Indtrædelsen i det akademiske Sam fund, undtagen for Enkers og Tjenestefolks sam t senere alle læge Medlemmers Vedkommende, var den dog i og for sig paa ingen Maade tilstrækkelig til Erhvervelse og Bevarelse af den akademiske Borgerret. „Sola m atricula kan in tet h ertil hjæ lpe; th i der befindes mange her i Byen, som ere imm atriku­ lerede og dog under Byens Besværing, f. Ex. je g selv“, erklærede Rigens Hofmester Korfitz Ulfeld i Følge A. C. 15. Jan. 1644. M atriklen var derfor kun den Ramme, inden for hvilken sam tlige Medlemmer med den forannævnte Undtagelse m aatte være optagne for a t kunne agtes som Med­ lemmer af Akadem iet; et andet selvstændigt Spørgsmaal var det derimod, hvem der havde en retlig Adgang til a t optages inden for denne Ramme. I saa Henseende var der sat en fundatsmæssig Grænse, som Universitetet ikke kunde overskride, uden a t Borgerskabet, der skinsygt vaagede over, a t ingen ub erettig et friedes fra Byens L ast og Tynge, klagede til sin Patron, Hr. Rigens Hofmester, og denne lod da Universitetet vide, at det strakte sin Myndighed for langt ud og tog flere i sin Protektion end tillades k u nd e1). H ertil kom end videre, at selv om vedkommende fra først af var retlig optagen, kunde dog senere Kjendsgjerninger, som f. Ex. Løsning af Borgerskab eller dsl., have bevirket, a t den stedfundne Ind teg ­ nings V irkning bortfaldt. Vi maa derfor nærmere undersøge, hvilke P e r­ soner der retlig kunde optages som akademiske Borgere, og under hvilke Betingelser den erhvervede Borgerret a tte r kunde tabes. For saa vidt man muligvis m aatte finde, a t det ikke er lykkedes os i det følgende paa alle Punk ter at drage skarpe og utvivlsomme Grænser, kunne vi til vor Undskyldning kun sige, at der ved andre Universiteter synes a t have hersket et endnu langt større Vilderede, i Særdeleshed foranlediget ved det akademiske Samfunds vilkaarlige Udstrækning af sin P ro tek tio n 2). Udtømmende Forskrifter om det anførte Æmne indeholdes ikke i Lovgivningen, men vi ere væsentlig .anviste paa at holde os til Udtryk­ kene i K ristian III.s F u n d a ts 3). Schola cum doctoribus et m agistris, sim iliter et omnes studentes, quamdiu literis operam dederint, gaudeant privilegiis etc. Sint immunes ab omnibus oneribus rei publicæ cum suis m inistiis. Rector universitatis cum quatuor decanis sit judex omnium quorumcunque, hic literis studentium , quamdiu in studiis fuerint, etiam emeritorum scholæ professorum“. Disse Udtryk maa derhos sammen­ holdes med Bestemmelserne i K ristian I. s Brev, hvortil Fundatsen hen­ viser. Navnlig maa erindres den Passus i Brevet om, at F ritagelsen for al borgerlig J urisdiktion skulde tilkomme doctores og magistri, quam diu Hauniæ d a. dedit et nomine subscripto firmavit. N. N. li. t. Rector Universitatis. ) A. G. aní. St. 2) Meiners III. S. 324—49. — :i) Cragii Additam. III. S. 123.