KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

2 9 8

§ 43- U n i v e r s i t e t e t s F o r h o l d t i l d e n g e j s t l i g e S t a n d . Universitetets korporative Egenskab udtrykke K ilderne i A lm indelig­ hed paa den Maade, at det siges at udgjøre et eget corpus x), en egen o rd o 2) eller et eget So cietet3). I enkelte Aktstykker, som f. Ex. i Fuldm agts- brevene til Universitetets deputerede den 16. Apr. 1608, 16. Apr. og 2. Ju li 1648, 8. Ju n i 1650, 5. Avg. 1655 og 16. Febr. 1657 sam t Valg­ brevene af 28. Apr. 1648 og 12. Ju n i 1 6 50 4) m. fl., benævnes Universitetet ogsaa som en Rigens Stand, for saa vidt som der ved Siden deraf tales om „andre“ Rigens Stænder. Men at denne Udtryksmaade dog kun er en let forklarlig Unøjagtighed, fremgaar noksom af Valgbrevet 16. Apr. 1648, i hvilket den ogsaa forekommer sam tidig med, at der i Brevet tales om de 4 Rigens Stænder. I en lignende Unøjagtighed har ogsaa Kong Frederik III. selv gjort sig skyldig, i det han i Brev 14. Oktbr. 16605) til V illum Lange befaler ham med de andre Stænders Fuldmægtige strax at komme her paa Vort Slot Kjøbenhavn og paa Universitetets Vegne her samme Steds med de andre a t slutte, hvis som forefalde kan udi den bekjendte Sag. Afset fra disse enkelte Unøjagtigheder have vi ikke i noget officielt Aktstykke fundet U niversitetet betegnet som en egen R igs-S tand eller status, men det almindelige er derimod, at det opføres som Bestanddel af den gejstlige Stand, af K ieresiet eller K ler- keriet. Det er saaledes T ilfæ ldet i Kgbrev 6. Marts 1 5 78 6), som bestemmer, a t ingen af K lerkeriet maa kaldes for verdslig Øvrighed, men for deres Rektor og de højlærde bør at stande hver Mand til Rette. Ligeledes mærkes Reverser 25. Maj 16087) og 8. Maj 16488) sam t 18. Jun i 16 50 9) i Anledning af Tronfølgervalgene, hvori siges, at saadan deres Bevilling og Valg ikke skal komme for'10 Universitet, B isperne, Kapitlerne eller nogen af den ganske gejstlige Orden eller K leresi til nogen Forkræn­ k else10). Stadfæstelsen paa Privilegierne, som den 3. Jan. 1650 n ) i Anled­ ning af Kong K ristian V.s Valg forundtes Gejstligheden i Sjællands Stift, er ligeledes udstedt til Superintendent, Professorer, Provster, Præ ster og menige clerici i hele Stiftet. Særlig kunne ogsaa fremhæves Kgbrev 17. Oktbr. 16605) angaaende Indkaldelse til A rvehyldingen, i hvilket der kun er Tale om gejstlig og verdslig Stand, medens Universitetets deputerede dog mødte efter samme og følgelig maa antages indbefattede under den gejstlige S tard . O A. C. 31. Decbr. 1627: Exklucleres a corpore académico. — 2) A. C. 24. Septbr. 16 3 1: den tyske exsul er ikke nostri ordinis; 28. Maj 1635: Casparus Christierni begjærede, at Professorerne vilde dimittere ham af deres Orden; 27. Jan. 1636: propter scandalum ordini datum; 1 1. Maj 1657: Rigens Hofmester som Vores Ordens og Universitetets gunstige Patron; Rørdam IV. S. 535, 612. — J) A. C. 17. Maj 1640; 10. Ju li 1645; Rørdam IV. S. 653; Fdg. 16. Jan. 1700; Rskr. 13. Maj 1702, — 4) De anførte Breve med Undtagelse af Fuldmagten 16. Febr. 1657 blandt Bilagene. — 5) Sj. Tegn. — 6) Rørdam IV. S. 364. — 7) Rørdam IV. S. 596. — H) Sj. Tegn. — 9) Geli. Ark.s Aarsberetn. II. S. 124. — 10) ,lfr. ogsaa Rørdam IV. S. 364: udi Universitetets eller udi anden gejstlig Kald og Bestilling; S. 693: K a­ pitlets, Universitetets og andre gejstlige Personers Tjenere. -— n ) Sj. Tegn.