KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

291 pola), der sædvansmæssig nod samme Retsstilling som andre Universiteters Forretningsmænd, og denne Sædvane bekræftedes forudsætningsvis af Lov­ givningen 1); men udtrykkelig privilegeret blev Boghandleren dog forst ved det ovenanførte Kongebrev, der bevilgede Joachim Moltken at være Univer­ sitetets Bogfører i Kjobenhavn og tillige paabod, at Universitetet altid skulde holde en god og fremmed Bogfører, der skulde falholde adskillig „fornemme og fornøden“ uforargelig og tilladelig Materie for et b illig t Værd saa vel for Universitetet som for andre lærde Mænd af Adel eller Uadel og til G jengjæld nyde F rihed for kongelig, borgerlig og Byens Tynge. Foruden den antagne Bogfører benyttede Universitetet vel ogsaa andre, som selv tilbode deres T je n e ste2); men kun den ene var dog privilegeret, og derfor siger ogsaa Udkastet af 1691, at Professorerne bor antage en Boghandler og en Bogbinder, som hidindtil har været sæd­ vanligt, og skulle de hore under deres Jurisdiktion. Herimod kunde det vel synes at stride, at der i Konsistoriums Andragende angaaende Rskr. 2. Septbr. 1740 tales om, at det alt før den T id havde 3 Boghandlere ; men det har glem t a t fremhæve den ikke uvigtige K jendsgjerning, at de to Bog­ handlere vare dets Bogtrykkere, der tillige havde Privilegium paa en ringe Handel med Boger. P aa denne Maade forklares den ellers ufattelige K jends­ gjerning, a t Rskr. 2. Septbr. 1740 privilegerede Universitetet med hele tre Boghandlere, og senere h ar det ogsaa jævnlig haft saa m ang e3) ; men til andre T ider h ar det dog ladet sig noje med t o 4), som det endnu har. Betegnelserne første og anden Boghandler findes ikke benyttede for i Aaret 18 55B). Hvad Boghandlernes Retsforhold angaaer, erindres, at de i ældre Tid imm atrikuleredes6), og denne Skik vedblev endnu til hen imod M idten af forrige Aarhundrede. I Skr. 22. Decbr. 1743 andrager saaledes Boghandler G. K. Rothe om at m aatte blive imm atrikuleret, ligesom hans Farbroder I. C. Rothe, efter hvem han havde overtaget Forretningen, var bleven det. Som Medlemmer af det akademiske Samfund stode de indtil 1771 under Konsistoriums Jurisdiktion og nyde fremdeles de borgerlige Friheder og P riv ilegier, som efter Kgbrev 13. Septbr. 1634 og Rskr. 2. Septbr. 1740, sammenRoldte med senere Bestemmelser7), tilkomme dam I. S. 668—69; II. S. 31, 680—82; III. 668—74. — ») Rørdam II. S. 680. — 2) A. C. 23. Marts 1622: Eftersom Avgustinus Ferber, bibliopola, tilbyder sig at være Universitetets Bogfører og at trykke paa sin egen Bekostning, hvis Bøger Professores ville lade publicere, saa akcepterede Rektor og Professores samme hans Tilbud. — 3) Jfr. f. Ex. Statskalenderen 1769: F r .K r .P e lt , Joli. G. R o th e, G .K r. R o th e s En k e og P ro ft; 1801: J. G. Rothe, Kr. G. Proft, F rid e ric h B rumm er; 1830: Fr. Brummer, Ja k o b D eichm ann , C a rl A n d reas R e itz e l. — 4) JIi\ s. Steds 18 17 : Fr. Brummer, J. H en rik Schubothe. — 5) Jfr. Beskikkelser 22. Febr. 1855 for A. F. Høst og F. V. H eg e l; Linde: Meddel. 1849—56 S. 894—95. — 6) Rør­ dam HI. S. 673. Matrikl. 21. Juni 1665: P e tru s H aubold , designatus academiæ bibliopola, jfr. A. C. 2. Jan. 1666: Læst Kgbr. om, at P. Haubold maa antages til.Universitetsboghandler; Matrikl. 25. Maj 1683: Chr. H anhold et Jo h a n n e s L ie b e uterque pro uno sub certis in reversalibus expressis conditionibus recepti pro bibliopolis academiæ stipulationem dederunt tanquam cives academici. — 7) Rskr.