KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

288

uforandret gjennem alle Aarliundreder *)• I S tedet for Lønningen traad te derimod senere Indtæ gten af Kanonikatet i Roskilde, som skal have væ ret Præhende K lippestrup, hvilket Tli. Fincke efter Kanslerens Befaling skal have opteret for Bogtrykkeren-). I Fundatsen 11. Avg. 1622 nævnes hverken Kongen eller Univer­ sitetet, men Meningen maa dog have været, a t Bogtrykkeren skulde være baade Kongens og Universitetets Bogtrykker, hvilket fremgaar af Salomon Sartors Revers, der er udstedt af ham som typografus regius et Academiæ, og saa længe corpus typographis existérede, har ogsaa U niversitetsbog­ trykkeriet været forenet med D irektionen over de kongelige Bog trykkerier,!). Den Dobbeltstilling, som Bogtrykkeren saaledes indtog, ytrede sin V irk­ ning baade med Hensyn til hans Beskikkelse og med Hensyn til corpus typographi. I A. C. 19. Avg. 1629 hedder det vel: Læst Kgbrev at Professorerne skulle have Indseende med Bogtrykkeren og Kobberstikkeren og dem i- og afsæ tte; men dette Kgbrev, der i øv rig t ogsaa citeres i Hofmans Fundatser I. S. 283, hvor Datum angives a t være 8. Avg., have vi forgjæves eftersøgt i Tegneiserne, og, dets Tilværelse forudsat, er det dog en K jendsgjerning, at Bogtrykkeren som oftest senere modtog Kaldsbrev baade af Kongen og af Universitetet. Corpus typographi ind ­ tog ligeledes en ejendommelig Stilling, for saa vid t som det i det hele tag et adm inistreredes af Bogtrykkerne selv, medens Konsistorium kun aldeles undtagelsesvis gjorde sin T ilsynsret gjæ ldend e4) , navnlig naar der blev Spørgsmaal om Afhændelse af G aarde, henhørende d e rtil0), men i øv rig t betragtede d et som sig uvedkommende, hvorfor det navnlig heller ikke blev inddraget under den i 1795 lagte P lan til Jordegodsets Forbedring, ligesom Godsets Sæ rstilling traad te frem ved Spørgsmaalet om Skifteretten paa samme efter Indd rag elsen6). Men paa den anden Side var dog Bogtrykkerens Kanonikat fra gammel T id henlagt under Universitetets Yæ rgem aal7), saaledes at det var Konsistorium , som fra først af opterede det og vedblivende forlenede Bogtrykkerne dermed. Reelt høstede derhos ogsaa Universitetet Nytten deraf ved det Fritryk, Indehaveren m aatte yde, og som henhørende til Universitetets Formue i videre Forstand inddroges det derfor ogsaa i Følge Kgl. Resol. 25. Novbr. 1796 med de øvrige corpora i den akademiske Fond, hvilken Inddragelse 7) A. C. 21. Apr. 1655: Peder Jensen Morsing indkaldt og tilsagt Bogtrykker- Bestilling efter Melchior Martzan; blev tilspurgt, om han vilde nøjes med, hvad hans Formand har haft, besynderlig med Huslejen; svarede, at han gjærne vilde lia,ve 100 Rdlr.; hertil bemærkedes, at alle hans Formænd kun havde haft 18 Rdlr., og in­ gen Professor hidtil mere end 2 5Rdlr.; lovede at nøjes dermed og indlevere etExemplar af alt til Biblioteket. — 2) Baden: Journal Y. S. 64; jfr. N. 7. — 3) Jfr. en Bemærkning derom i J. G. Høpfners Ansøgning om, at hans Søn N. C. Høpfner maatte designeres ogsaa til Universitets-Bogtrykker (Orig. i Konsists Ark. Pakke 198.) — 4) A. C. 9. Novbr. 1695. Baden anf. St. S. 63. — 5) S. 289 N. 2. — 6) C. Skr. 9. Septbr. 1820 og 26. Jan. 1822. — 7) A. C. 30. Novbr. 1644: Kansleren har samtykt, at Universitetet skal antage det Kannikedom i Roskilde. Deslige har han begjært, at Melchior Martzan maa nyde Bestillingen igjen, hvilket Professores bevilgede, og blev det ham tilsagt; dog skal han sig mod Akademiet reservere. 14. Decbr. s. A .: Læst M. Envolds Brev, at canonici ønske at se Kongebrevet til Efterretning, om Sukcessor skal^ optere eller ej. Om en derefter udbrudt Strid angaaende Optionsretten se Kopi B. 1646 S. 12 og Kgbrev 4. Oktbr. 1646 (Sj. T.), som bestemte, at Bogtrykkeren maatte optere denne ene Gang.