KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

28i at Være bleven indsat d e r 1), m ed, at d et skulde koste ham hans Hals, hvis han sprang ud af det sondre Yindue; og ved en senere Lejlighed flygtede virkelig en Student, Morten Viby, der tillig e med to andre var fængslet, fordi han i Kaadhed havde slaaet en Bogbinder ih je l, ud igjennem samme Yindue, som fra Fængslet gik ind til Ole Vorms Resi­ dens, i det de to andre hjalp ham med at bryde Karmen u d 2). Derefter tingedes der endelig med en Klejnsmed om a t indsæ tte den udbrudte Karm og forvare den i Muren med Spiger og Jæ rnhager, saa a t den ikke mere kunde brydes. Men ikke nok med a t Fængslet selv var skrøbeligt, søgte ogsaa Kammeraterne i en snæver Yending a t befri de fængslede ved tillisted e eller eftergjorte Nøgler. Den 10. Maj 1626 m aatte derfor begge m inistri forpligte sig paa deres Ed til, naar Nøglen og en anden Laas til K arceret blev fæ rdig, ikke at lade nogen anden se og bekomme den, som kunde eftertrykke den i Vox eller lade gjøre nogen anden derefter, men strax bære den til Rektoren. Endelig voldtes der Pedellerne ikke saa lid t Bryderi af dem , som bragte de fængslede Mad og Drikke. U niversitetet underholdt dem selv­ følgelig ikke; men det var deres egen eller deres Yenners Sag a t sørge for det fornødne i saa Henseende, og undertiden hændtes det derfor, at en S tudent m aatte udlades af Fæ ng slet, fordi ingen vilde føde h am 3). Men de, som b ragte Maden, satte jævnlig Pedellernes Taalmodighed paa en haard Prøve, og undertiden brøde disse derfor over tvæ rt ved at laase af og gaa deres Yej, saa a t Madbærerne ogsaa fik et lille ufrivilligt Op­ hold i K arce ret4)- Spørge vi om deres akademiske Funktioner, da er Formen derfor ikke lidet forandret i Sammenligning med den T id , da Universitetet endnu havde sine Sølvsceptre, og Pedellerne var „sceptrigeri“ ; th i med Sceptrene gik de foran Rektor i de akadem iske Processioner, med dem fungerede de som Marschaller i de akadem iske Forsam linger, og paa det frem rakte Scepter modtog Pedellen de højtidelige Løfter, som Rektor og de gradu­ erede lige ned til Bakkalavren aflagde ved de akademiske P rom o tion er5). Men medens Formen for saa v id t er sk iftet, er Væsenet dog blevet det samme. De ere fremdeles som efter Fundatsen akademiske Bestillings- mænd, som Rektor og Professores skulle bruge udi Universitetets F o rret­ n in g e r6). En mere indgaaende G ranskning af deres Virksomhed skulle vi ikke indlade os paa, da den ikke frembyder videre Interesse. Derimod kan mærkes, at Konsistorium i ældre T id øvede en videregaaende disciplinær Straffemyndighed over dem, end nu om Stunder er hjem let, i det de ikke blot reprimanderedes, men endog idøm tes Mulkter for tjenstlige Fo rseelser7)- *) Han havde nemlig under Prædikenen trængt sig ind i en Mands Hus ved at opbryde Døren og havde truet ham baade med en Ildtang og med en Kniv. — 2) A. C. 19., 22., 25. Septbr. 1647. — 3) A. C. 19. Avg. 1626. — 4) Jfr. A. C. 19. Juli 1645, hvor en livlig Skildring af en slig Scene lindes. — b) Cragii Addit. III. S. 13 3—35: Thura de gradu baccalaureatus p. 20. Hundrup: Biografiske Efter­ retninger om Doctores theol. S. 4—7. Danske Saml. IY. S. 180. — G) Udk. 1691. — 7) A. C. 15. Apr. 1694: Pedellerne mulkterede paa 10 Rdlr., fordi de paa Kongens 36