KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

275 allerede skulde have eller inden kort T id aspirere ad attestationem , hvorpaa P eder Lauritsen Bogonianus blev indkaldt, som lovede at tage A ttestation inden J u l og efter at have gjort sit Juram ent blev antagen til Pedel. Uden Tvivl for at trøste Ringeren blev der den 29. Apr. 1635 tillag t ham en halv Ort af hver deponendus, hvilken han endnu nød i 1740, i det hver Pedel af de tre Rigsorter, som han oppebar, maatte afgive 6 Skilling til R in g eren 1). Efter Peder Lauritsen, som blev Degn i Faxe, fulgte hans Broder A lbert Petersen, som ved Claus Pedels Død rykkede op i hans Plads og efterfulgtes af Stefan Rasmussen2), der igjen avancerede i 1631, efterfulgt af Peder M us8), som, da Stephan den 14. Ju li 1655 kaldtes til Klokker ved Frue K irk e, blev første Pedel, medens der den 22. Avg. s. A. blev givet Peder Simonsen Løfte de successione i Peder Mus’s Sted, naar han strax samme Eftermiddag vilde deponere under Dekanen Jacob Fincke og siden lade sig imm atri­ kulere af O. Yorm. Af A. C. 19. Oktbr. s. A. ses, at han da blev ind­ kaldt og gjorde sin Ed at tjene Universitetet for en Pedel. Yed Stefan Rasmussens Afgang i 1672 blev han ogsaa Klokker, skjønt det holdt noget haardt, i det der var mange, som overløb Kansler Peder Reetz med Ansøgninger om den Bestilling, men af Respekt for Kgbrev 23. Decbr. 1670 undlod han dog at intervenere4)- En større Vanskelighed voldte det derimod, at ogsaa procurator templi, P. Scavenius, modsatte sig hans Beskikkelse, da han formentlig var for gammel til Bestillingen, hvorfor Scavenius hellere ønskede, at der m aatte gives ham en Pension af den, som beskikkedes5). Derimod voterede Bispen trofast for Peder Simonsen, som ogsaa støttedes af de andre Professorer. Striden synes at have vakt en vis Bevægelse, i det ikke blot Peder Reetz, men ogsaa Griffen- feldt interv enered e6). -Øjemedet med denne Intervention angives ikke,men Meningen dermed turde snarest have været at støtte Scavenius, som dog ikke satte sin V ilje igjennem , da P. Simonsen kaldtes med alle Stemmer mod hans. E fter Stefan Rasmussens Avancement til Klokker blev Hans Jensen anden, og efter Peder Simonsens Opnaaelse af samme Værdighed blev han første, medens studiosus Laurits T o tt valgtes til anden P e d e l7)- Denne avancerede dog snart, da Hans Jensen allerede døde samme Aar, hvorefter en Person ved Navn Peder Jønsson Normand, som godvillig lovede a t ville ægte Hans Jensens Enke, udnævntes til anden P e d e l8). A ntallet af P edeller vedblev at være to, indtil vi den 28. Novbi. 1660 finde imm atrikuleret Janus Andreae Viburgius som tertius acade- exkluderes af orcline. — *) Kopi B. s. A. S. 525. — 2) A. C. 2. Jan. 1637 jfr. 12. Apr. s. A .: Stephanas apparitor academiæ skal før nogen anden admitteres ad mensam regiæ communitatis. — 3) A. C. 25. Maj 1639: Peder Mus skal antages paa en Forsøgelse, om han duer til at være publicus minister, efterdi han er noget tunghør. - 0 A. C. 10. Septbr. 1674. - 5) A. C. 15. Septbr. 1674. - 6) A. C. 23. Septbr. 1674: Magn. Kektor reciterede, hvis hos Hs. Excelh Hr. Kansler og Hr. Griffenfeldt var passeret, og begjærede, at Professorerne vilde slutte neget endeligt angaaende Klokkerens Bestilling. — 7) A. C. 15. Septbr. og 4. Oktbr. Ib iJ , 21. Jan. 1683 faar han Løfte paa at blive Klokker efter Peder Simonsen. ) A. t . 5. Septbr. 1674, jfr. 21. Novbr. s. A., da Enken tilsiges at holde Skilte.