KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

268 hus, blev der senere truffet den Overenskomst med Byfogden, a t lian forret­ tede alle A rrester, som dog fremdeles konfirmeredes paa Konsistorium v). Endelig fungerede Notarius undertiden som Aktor mod d em , der tiltaltes for Konsistoriums E e t 2). _ _ i I akadem isk Henseende havde Notarius som saadan i A lm indelighed at besørge alle Konsistoriums skriftlige Udfærdigelser. Om hans Under­ skrift derpaa, som siden 1590 blev a t føje til Seglet, og den senere P a ra­ fering er tidligere t a l t 3). 1 Forbigaaende kan derhos erindres, at ligesom Notaren var Universitetets Korrespondent, saaledes benyttedes han ogsaa jævnlig som dets Sendebud, f. Ex. til Rentekam ret eller M agistraten og overhovedet ved Lejligheder, hvor hverken R ektor selv kunde gaa, eller Pedellerne sendes. B landt de enkelte Forretninger kunne navnlig fremhæves følgende: I. Notarius havde siden 1 5384) at føre Protokollen over Konsistoriums For­ handlinger, hvilket ikke altid var nogen let Opgave, dels fordi Opteg­ nelserne paa Grund af Protokollens V igtighed som instrum entum publi- cum, til hvilket man jævnlig tyede for at finde Præcedenser, skulde være korrekte og fyldige, dels fordi Professorerne vare meget omhygge­ lige for, hvad der indførtes deri dem vedrørende. D et er aldeles klart, a t de havde en stæ rk Følelse af Protokollens Betydning som det historiske Aktstykke, hvoraf en Gang senere Granskere hovedsagelig vilde øse Kundskab om deres Fæ id, og a t de derfor, saa vidt muligt, have søgt a t holde a lt ud e, som kunde være deres Æ re for nær. T il Bevis herpaa behøve vi blot a t minde om den voldsomme Kamp, Ærkebiskop Svane førte for a t faa u d slettet nogle Ord i Protokollen, som dog ere bievne overleverede til Efterverdenen 5). Ligeledes indgik lian paa Forlig i Striden om Taarnby Degnekald under Kondition, at hans E rklæ ring imod, hvis denne Sag angaaende endog for k o rt T id siden E f t e r k o m m e r e t i l E f t e r r e t n i n g var bleven indført, i lige Maade Ord fra Ord udi Protokollen maa blive ind fø rt6). End videre slu tter det oven for S. 209 om talte Brev fra Rasmus Bartholin saaledes: „Jeg beder ogsaa, at dette m aatte indføres Ord for Ord i Slutningen af Dr. Ostenfeldts R ektorat udi academiae actis, paa det at Efterkommerne, som meget v idtløftig finde her at være indført om mig udi denne Sag, i det endog forgangen Aars acta slutte derm ed, m aatte ende dette Aars acta og denne Sag med denne min E rk læ ring “. Endelig begjærede ogsaa Rasmus H. Broch- mand den 1. Ju li 1661, a t det m aatte indføres udi acta, at han ej havde sam tykt i den Memorial til Kongen, som den 8. Maj s. A. blev forfattet anlangende en Bevilling til nogle Kapitalers Optagelse til pro- fessorum resterende stipendia a t betale, eftersom han formente det for Konsistorium til videre Revision, som skete af Jakob Knudsen og mig. Det samme skete i lige Maade med junioris Esaiæ Fleischers Manuskripter efter Kanslerens Befaling udi Raadstuen paa Slottet. — *) Skr. 4. Apr. og 12. Avg. 1743 (Kopi B.). — 2) A. C. 19. Febr. 17 18 : Secretarius beordret til Aktor mod en Student, der har skrevet sig et falsk Testimonium. — 3) Ovfr. S. 210. — 4) Rørdam I. S. 387. 5) Hist. Kalender I. S. 305 ff. — 6) A. C. 11 . Juni 1661.