KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

264 overlode ligeledes judicialia til en anden, nemlig Prof. Anchersen; men saa kom der en, der besørgede dem selv. Den 9. Marts 1720 var nemlig til Stede paa Konsistorium Prof. Hans Gram, som af Rektor var opkaldt for at antage notariatum efter Prof. Anchersens Bortgang, hvilket og skete, saa at han efter at have forsikret rectori og consistorio om sin Troskab og Flittighed strax begyndte samme Tjeneste i consistorio at forrette, hvorved han dog kun forblev indtil den 11. Maj 1720, da han efterfulgtes som Notar af Ludvig Holberg, der alt forinden havde enga­ geret Assessor Th. Bartholin til at overtage acta consistorialia et judici­ alia samt Skifteforretninger, hvortil Konsistorium ønskede dem til Lykke. Bartholin varetog sit Hverv, indtil Holbergs Notariat med tilhørende Naadensaar var udløbet, hvorpaa Peter Horrebov den 17. Jan. 1722 overtog Bestillingen efter at have aflagt Notar-Eden1), der saaledes kan forfølges indtil 1732, men heller ikke længere. Horrebov efterfulgtes igjen den 13. Marts 1723 af Th. Bartholin som virkelig Notar, der der­ hos ved Kgbrev 5. Marts 1723 fik Sæde og Stemme i Konsistorium, dog uden emolumenta, indtil et corpus blev led ig t2). Den Medlemsret, der herved indrømmedes Notaren, var i Tiden før 1732 en enestaaende Undtagelse. I Følge Fundatsens §§ 8, 88 og 89 blev den derimod det normale, i det derefter Notariatet altid forrettedes af den yngste consistorialis, hvorved maa underforstaas: i det filosofiske Faku ltet3), hvilket vedblev at være Regel, saa længe Sekretariatet existe- rede4). Om Notarerne eller, som vi fra nu af maa kalde dem, Sekretærerne efter 1733 findes Oplysning i Statskalenderen. Spørge vi om Notarens Indtægter, maa forudskikkes den Bemærk­ ning, at han før 1732 som Professor nød sit corpus pædagogicum, hvor­ imod han ikke nød Andel i Tienderne, men vel i Distributsen af Legat­ pengene, hvoraf han altid fik Vi 4 . Ved Rskr. 18. Apr. 1732 § 4 be­ stemtes derimod, at han altid skulde nyde det tidligere corpus metaphy- sicum, som paa den Tid bestod af Pensionerne fra nogle Præstekald samt to Kongetiender5). Til Gjengjæld havde han ingen jus optandi i Hen­ seende til Konge-, men vel i Henseende til Kirketiender6). Derhos skulde han have et særligt Tillæg af 100 Rdlr. og nyde Indtægten som Efor for det frisiske Legat samt beholde Distributsen af det Valken- dorfske Legat. Men mærkeligt nok glemmer Reskriptet ved Siden af disse Indtægter den egentlige Sekretærløn, som han dog i Følge Regnskaberne har nydt lige til 1796. Dennes fundatsmæssige Størrelse var 14 Rdlr., som imidlertid i Aaret 1565 forhøjedes til 2 0 7) og senere til 23, der med Tillæg af andre 3 Rdlr. til et Ris Papir i 1658/s9 ere voxede til 26. Rdlr. Efter 1660 gaar imidlertid Lønnen med Tillæg af de 3 Rdlr. til Papiret ned til 24 Rdlr., og denne Størrelse vedblev lige indtil 1796. Derefter ‘) Statutt. Art. 47 med Note. — 2) A. C. 13. Marts 1723. — 3) Fdts. 7. Maj 1788 Kap. I § 19. — 4) Rskr. 18. Juli 18 17 § 5. — 5) Jfr. om Kongetienderne i femte Afsnit. — 6) Votering 3. Novbr. 1769 (Kopi-B.). — 7) Rørdam IH. S. 671.