KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

262 og da Th. Bartholin efter Ole Vorms Død den 19. Oktbr. 1654 overtog Rektoratet, blev S. Petræus igjen Notar, indtil den 9. Maj 1657, da Kr. Steenbuch opkaldtes og overtog Bestillingen, efter at baade Vinding og Lange havde undskyldt sig. Denne sidste Kjendsgjerning viser tydelig nok, at Notarhvervet ikke i og for sig betragtedes som en Behagelighed, og det samme fremgå ar ogsaa af den Omstændighed, at Rasmus E. Brochmand alt den 5. Juni 1652 forgjæves søgte Fritagelse derfor. Hans Begjæring motiveredes ved det noget mærkelige Udtryk: „dfterdi min ordinarie Tid er omme“ ; og paa samme Maade gav S. Petræus den 29. Juni 1653 til Kjende, at hans Tid in notariatu var endt. De foranførte Uddrag af Akterne vise dog, at der ikke herved kan være sigtet til et bestemt Tidsmaal, i hvilket Notaren plejede at fungere, og Meningen kan derfor ikke være anden end den, at Brochmand og S. Petræus paa den Tid vare bievne Medlemmer af Konsistorium. Saa var det nemlig Regel, at Notarius resignerede; men uden Undtagelse var denne Regel dog ikke; tvært imod ere før 1660 foruden de nævnte ogsaa andre vedblevne at fungere, selv efter at de vare bievne consistoriales. Baade Jacob Matthiesen og Peter Spormand resignerede saaledes som Dekaner, hvilket kun ordinarii kunde være, og ved en Option af Tiender den 6. Juni 1635 siges ligefrem, at Notarius, som er bleven ordinarius, burde tage Del deri; men eftersom quartus theologus er kommen til, strækker det dog ikke til ham. I Aaret 1663 synes man imidlertid at være kommen paa det rene med, at Notariatet var uforeneligt med et Sæde i Konsistorium; th i den 28. Jan. s. A. resignerede Steenbuch Bestillingen, fordi han kom in senatum, og da Dr. R. Bartholin og Peder Resen ikke kunde overtage den, fordi de i Følge Kgbrev 3. Juli 1662 ogsaa ascen- derede efter Mag. Zoega og Mag. Lange og ikke baade kunde være in senatu og betjene notarii Bestilling, overdroges den under 31. Jan. til Jens Birkerod og ved hans Oprykning i Konsistorium den 7. Marts 1666 til Dr. Yilh. Vorm. Paa Grund af det anførte Kgbrev kunde det imidlertid hænde, at en Professor tog Sæde i Konsistorium uden tillige at være bleven Indehaver af et corpus consistoriale, og derved blev han aabenbart brøstholden. Allerede Birkerod opgav derfor kun Notariatet med Forbehold af eventuelt at overtage det igjen, om ingen bedre Ind­ komst i Konsistorium kunde falde, og Vilhelm Vorm erklærede rent ud ikke at ville ascendere, hvis han samtidig skulde opgive Notariatet l). Professorerne vare vel noget betænkelige herved, men den 8. Juli samme Aar konkluderedes dog med Kanslerens Bifald, at han skulde vedlive at være Notar, indtil han opnaaede corpus, og han vedblev uden Tvivl at være det selv efter den T id, takket være Griffenfeldts Protektion; thi den 31. Juli 1675 refererede Rektor O. Bork, at han havde ta lt med Hs. højgrev. Excell. Hr. Rigens Kansler angaaende Notariatet og Deka- natet, og Kansleren have da udtalt -Ønsket om, at Professorerne vilde

‘) A . C . 8 . J u n i 1672 .