KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

2 6 0 1691, at han skal forvalte Universitetets Indkomst, saa vidt enhver af de andre Professores ikke vedkommer, eller de sig haver paataget, og deraf betale ministrorum academiæ Løn, Bogtrykkerens Løn, Papir, Enkernes Pension, professorum supplementa udi deres stipendiis, consistorii og auditorii og andre Bygningers Reparation og deslige Omkostninger, som paa Universitetets Vegne gjøres1). Dette sidste gjaldt dog kun, indtil en særlig Bygningskasse indrettedes i 1699, og heller ikke paahvilede hele den foranførte Forvaltning fra Begyndelsen af Rektor. Først efter Kvæstor-Embedets Ophør gik den mere og mere over til ham, indtil han ved Aar 1644 havde den helt og holdent. Derefter havde han navnlig hvert Aar at aflægge Universitetets almindelige Regnskab først inden Avgust Maaneds Begyndelse2), senere inden Mikkelsdag3). Denne Ordning vedblev indtil Aar 1732, da Rektors her omhandlede Hverv overtoges af Kvæstor. 1 øvrigt henvises angaaende hele dette Forhold til femte Afsnit. En Fortegnelse over Universitetets Rektorer fra 1479—1732 og videre til1836 findes i Selmers Aarbog 1838 S. 7—13 og 1837 S. 2 1 -2 4 . § 39 . B. E m b e d sm æ n d og B e t j e n t e . — Fortsættelse. II. N o t a r i u s eller S e c r e t a r i u s . Allerede de ældste S ta tu tte r3) indeholde et Indbegreb af Regler om officiati og servitores, nemlig notarius og bedelli, hvilke vort Univer­ sitet efter alle andre Universiteters Mønster ikke kunde undvære. Imid­ lertid havde det ældste Universitet dog ingen Notarius før i Aaret 1520, da en baccal. art. Adrian, Diaconus Pavonensis, Frisius, dioece- seos Monasteriensis, konstitueredes for den syge Pedel Andreas Jacobsen og tillige beskikkedes til N o tar4). Fundatsen af 1539 indeholdt et eget Afsnit med Overskrift publici ministri universitatis5) , hvortil Rektor og Professorer skulde udvælge fattige og flinke Studenter, som efter 2 å 3 Aars Forløb skulde afløses af andre. Til disse ministri hørte ogsaa Notarius; men hans Retsforhold formede sig dog ikke ganske saaledes, som Fundatsen havde forudsat. I den første Tid bleve vel andre end Professorer beskikkede til Notarer; men allerede i 1547 overtoges Bestillingen af en af Pædagogerne, som paa den Maade erholdt et surt erhvervet Tillæg til sin tarvelige Løn. I Løbet af det 16de Aarhundrede fandt vel enkelte Afbrydelser af denne Ordning Sted, men fra Slutningen af samme var det Regel, at Notariatet forrettedes af en af de yngste Professorer. dem samtlig kan remederes, da det at reféreres til Konsistorium til at kiende og dømme paa. Reinhardt S. 45, 195. Rørdam III. S. 29—30, 194—95. — A A. C. 26. Oktbr. 1650. 2) A. C. 22. Febr. 1673: Rektorats-Regnskab skal aflægges inden Mikkelsdag; ellers fortaber Rektor sin Løn og Adgang til at vælges paa ny. — ) Artt. 43 47 med Note. — 4) Thura S. 13 3—34. Pavonensis betyder ellers fra Bamberg; men dette synes ikke at passe ker paa Grund af Tilføjningen: fra Stiftet Mynster. — 6) Cragii Additam. III. S. 116—17.