KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

2 5 4

III) H a 1s k j æ cl en. Det gik imidlertid med Kaabon ligesom niecl Scep­ trene. Den brændte i 1807, og Spørgsmaalet blev da om et nyt Insignes T il­ vejebringelse. Herom indkom Direktionen i 1808 med følgende Indstilling: „Ved den her i Hovedstaden i forrige Aar opkomne Ildebrand odelag­ des ogsaa de Insignier, som ved offentlige Solenniteter tjente Rector Magni­ ficus ved Kjebenhavns Universitet til Udmærkelse, nemlig en rod Fløjels Kaabe og tvende forgyldte Sceptre, hvilke sidste bares af Pedellerne ; 1 Anledning heraf har Konsistorium foreslaaet, at i Stedet for disse Em­ bedsinsignier, der synes mindre at passe med Tiderne eller Rektorværdighe­ dens nuværende Betydning, maatte herefter paa samme Maade som ved nogle andre Universiteter bruges en Guldhalskjæde, og i samme bæres et i born­ holmske Diamanter indfattet og med en Sløjfe af samme Stene for oven siret Videnskabeligheds Symbol, hvortil det anser Aveisen af Universitetets Pris- medaille:^ Minerva, som gyder Olje i Lampen, for passende, naar den forfær- ciges i ciseleret eller drevet Arbejde i elliptisk Form, hvis Bredcle var som Prismedaillens Diameter, og Længden en halv Gang større, og paa Reversen anbragtes den Inskription: Insigne Rectoris Universitatis Hauniensis.“ Direktionen bifaldt dette Forslag og indstillede derfor, om Kjøben­ havns Rektor herefter, naar og hvor han mødte i denne sin Egenskab, maatte bære det af Konsistorium foreslaaede Embedsinsigne. Indstillingen bifaldtes ved Resol. 14. Decbr. 1808 blot med den Foran- d iin g i Affattelsen, at i Stedet for Ordene: „I denne sin Egenskab“ sattes: „paa Embedsvegne“. Kongen behagede selv at skjænke Universitetet det ny Insigne1), hvorved Hs. Maj. dog viste den gode Smag at udelade de af Konsistorium foreslaaede Diamanter. Senere er Insignet ikke under- gaaet anden Forandring end den, at Medaillen deri er bleven fornyet efter den ny Prismedailles Mønster. I Forbindelse med Insignierne maa vi dernæst omtale Universitetets S i g i li e r . I Statutternes Art. 16 tales om sigillum majus universitatis; men da denne Bestemmelse er skreven lige ud af Kilden, kan man næppe med Sik­ kerhed slutte derfra til, at det ældste Universitet virkelig ejede flere Segl. Vist er det dog, at Rektor havde et Embedssegl2), men ogsaa dette synes at være forsvundet i 1537. Ved Universitetets Fornyelse skjænkede Kong Kri­ stian III. det, efter hvad han beretter i Fundatsen, 6 SølvseglB), nemlig Universitetets, der alt fornyedes i 16314), Rektors, der fornyedes i 16525), og de fiie Fakulteters Segl6). Disse sidste ere i Følge den Paategning, de bæie, skjænkede i åaret 1537, og det samme gjælder om Universitets- Seglet, medens Rektors Segl angiver sig selv at være skjænket i Aaret 15o9, hvilket ogsaa stemmer med, at der i 1537 kun er Tale om 5 Segl7). v J l °tVV ^ 13 L 89; - 3) CragH Additam. III. S. 136 , jfr. Rø1 dam I. S. 65. — ) A. C. 27. Juni s. Å.: Eftersom sigillum academiæ er ganske forslidt, kan man lade gjøre et nyt og forvare det andet.— 5) Regnskab 1652-53* w L f ° ? ^ u 1liyt S1g7llum rectoris eftersom det gamle var forslidt og fordærvet; kostede 5 Rdlr. — ) A. C. Pinseaften 1626: Kongens, Universitetets og de fire F a ­ kulteters msignia skulle sættes i den ny Kirkes Vinduer. — 7) Rørdam anf. St.