KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

212 somhed, gjøre vi en Hovedadskillelse mellem de ikke akademiske Funk­ tioner eller saadanne, der ikke direkte vedrøre Universitetet, og de egentlige akademiske Forretninger. I. De ik k e a k a d e m is k e F u n k t i o n e r . Disse ere for største Delen saadanne eller dog fuldstændig analoge med saadanne, der tidligere henhørte under Kirkens Myndighedsområde, men efter Reformationen af Staten henlagdes til Universitetet. Deitil høre A. C e n s u r e n s a m t T i l s y n e t m e d B o g - og U n d e r v i s ­ n i n g s v æ s e n e t i A lm i n d e l i g h e d ; B. P a t r o n a t e t o v e r F r u e K ir k e og o v e r T r i n i t a t i s K ir k e ; C. D o m s m y n d ig h e d e n i Æ g t e s k a b s s a g e r . Hertil kan endnu føjes en selvstændig ny Virksomhed, der begynder i Tiden efter Reformationen og i Almindelighed kan betegnes som D. K o n s i s t o r i u m s r e s p o n d e r e n d e V ir k s o m h e d ^ Af syste­ matiske Grunde foretrække vi dog en noget anden Fremstillingsorden, i hvilken Afsnittene B. og D. have byttet Plads. A. C e n s u r e n m. m. Om end allerede i det ældste Universitets Tid Bøger indleveredes til Professorernes Gjennemsyn, hvorom de første Udgaver af Peder Laales Ordsprog bære Vidnesbyrd O, foreligger dog den oprinde­ lige Hjemmel for Universitetets Censormyndighed hos os først i Kirke- ordinansen af 1537, hvorefter ingen ny Bøger, danske, latinske eller tyske, maatte trykkes i Kongens Riger og heller ikke indføres anden Steds fra, i Særdeleshed naar de omhandlede teologiske, politiske eller økonomiske Materier, med mindre de først vare gjennemsete af Universitetet og godkjendte ved et offentligt Vidnesbyrd af Superintendenten i hvert enkelt S tift2). Hertil føjede Kirkeordinansen af 1539 et specielt Forbud imod Prenteisen af Haandbøger, Missaler eller andre ceremoniske Bøger samt ny Bønner og Kollekter3), „da man ellers ikke fik Ende paa a t gjere Bøger, Love, Statutter og Ordinanser. “ Den anførte almindelige Regel indskærpedes ved en Række Kgbreve af Novbr. 1552, 1. Jan. 1562 og 15. Maj 15764), ligesom ogsaa Professorernes Forpligtelse lejlighedsvis indprentedes dem 5); og da Reglen eluderedes, i det danske Bøger tryktes udenlands og indførtes der fra, blev der ogsaa udstedt særligt Forbud herimod6). ^En med de anførte Forskrifter stemmende Klavsul indførtes ligeledes i de Bevillinger, som meddeltes Bogtrykkerne7), hvilke mere og mere traadte i et vist Afhængigheds-Forhold til Professorerne; thi vel lødKgbr. 28. Maj 1596 kun paa, at Professorerne skulde indkalde de Bogtrykkere, der stode under deres Jurisdiktion8); men lige fuldt finde vi senere, at de ogsaa give andre Bogtrykkere Paalæg, f. Ex. om at sætte Navn og Dag paa — 3) Krag: Kristian IH.s Historie I. S. 597. - 4) Rørdam IV. S. 56, 1 8 1 - 1 8 2 , 268. - 5) Kgbr. 23. Oktbr. 1633 til Professorerne om at føre Tilsyn med Helvaders Almanakker, at de ikke indeholde Blasfemier og partikulære Spaadomme, samt paaminde Bisperne angaaende det samme (Sj. Tegn.). - 6) Rørdam IV. S. 418, 668. - 7) Bevilling 24. Novbr. 1565. Rørdam IV. S. 207. — 8) Rørdam IV. S. 418. D Rørdam I S. 288. C. Nyrop: Bidrag til den danske Boghdls. Hist. I. S 7 1—72 ifr S. 95—96. — 2) Cragii Add. II. S. 64.