KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

209 medens Afgjørelsen ellers regelmæssig finder Sted in concessu con- sistoriali. 2) Om det Mindstetal af Medlemmer, som skulde være til Stede, for at Konsistorium kunde være beslutningsdygtigt O* Samtlige Medlemmers Nærværelse har næppe nogen Sinde været krævet dertil; i alt Fald erklærer Pro-Kektor R. E. Brochmand allerede den 23. Febr. 1661, at det altid har været moris, at plura presentium vota sluttede. Vare for­ holdsvis faa mødte i en vigtig Sag, plejede Afgjørelsen dog at opsættes ad plenius consistorium2), med mindre Sagen udgik til skriftlig Votering3), eller der sluttedes paa de fraværendes gode Behag4).' Fundatsen af 7. Maj 1788 Kap. I § 19 indførte en Adskillelse mellem „det bestandige senatus academicus“, bestaaende af Rektor og Prokansler med samtlige Dekaner, og det hele Konsistorium, indbefattende samtlige Medlemmer. Nærværelsen af den første, snævrere Kreds, hvortil Instrux 1801 § 2 fejede Referendarius, Sekretæren og en Inspector quæsturæ, medens Prokansleren bortfaldt, var nødvendig i alle Sager; det hele Konsistorium skulde derimod votere i visse bestemte Anliggender, som opregnes i § 19 l m<’—4f°. Denne Adskillelse er ophævet ved den ny Forretningsorden, og dermed maa ogsaa være bortfalden den besynderlige Bestemmelse i § 19 4to, som forudsætningsvis godkjendte, at en consi- storialis ikke blot af Alderdom og Svaghed, men ogsaa af anden Aarsag kunde fritage sig for Deliberation og Forsamling in consistorio. Nu maa det anses som en Embedspligt for samtlige Medlemmer at møde i alle Sager. For at fremtvinge dette Møde, vedtoge Professorerne i 1547, at enhver, som forsømte, skulde bøde 4 Sk .5); men senere høre vi intet til slige Vedtægter. 3) Voteringen, jfr. Instr. §§ 1, 11, 12; F. O. §§ 5, 11, 12. Fra gammel Tid var Fremgangsmaaden derved indrettet efter det i Statut­ terne givne Forbillede, blot med den Forandring, at de enkelte Med­ lemmer afgave deres Betænkning umiddelbart i Stedet for gjennem De­ kanernes Referat. Voteringen i den forannævnte Sag angaaende Rasmus Bartholins Sæde i Konsistorium og i en anden Sag angaaende Universitetets Skifteret efter Kapellanen ved Helliggejst’s K irke6) m.fl. frembyde Bille­ det af en Række enkelte Betænkninger med en Opsummering af Rektor. Om en egentlig sluttelig Votering ved en simpel Spørgsmaalsstilling med Æskning af et Ja eller Nej er der ikke Tale. Imidlertid erkjendte man dog, at Flertallets Stemme gjorde Udslaget7) baade i 1661 og 17718); >) Instr. 8 2. F. O. § 8. — 2) A. C. 6. Maj 1626, 9. Avg. 1627, 26. Septbr. 1638, 26. Septbr. 1666 m. fl. — 3) A. C. 3. Oktbr. 1657, 25. Oktbr. 1661. — 4) A. C. 29. Apr. 1626: En Sølvkande foræres til Doktorpromotion, dog de andre, som ikke ere til Stede først derom at konsuleres; 8. Novlir. 1679 m. fl. — 5) Kirkeh. Saml. III. g. 6. — 6) A. C. 20. Febr. 1646. — 7) 1 sit Brev 23. Oktbr. 1659 hævder R. Bar- tholin derfor ogsaa, at han ikke var retlig udelukket, da der ikke havde været et virkeligt Flertal for denne Mening, i det tvært imod 5 (Bispen, J. Knudsen, Tb. Bang samt Tli. og Bert. Bartholin) havde stemt for hans Adgang, medens kun 4, nemlig Ostenfeldt, Vandal, Spormann og Søren Pedersen stemte imod, i det Møller, Jakob Fincke og Erasmus Broclimand i Virkeligheden ikke havde stemt. — B) A. C. 9 Jan. 1771. 27