KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I
Den Forskjel mellem Universitet og Akadem i, der saaledes har Hjemmel i vor regelmæssige, historiske Sprogbrug, stemmer i det væsent lige ogsaa med den andet Steds gæ n g se1). Yi forlade hermed Ordet Akademi for a t dvæle lid t ved en anden dog langt m indre hyppig Benævnelse paa Universitetet, nem lig K o ll e g i u m . I snævreste Forstand betegner dette Ord, for saa vidt det vedkommer os her, en Anstalt, i hvilken studerende kunne bo og modtage Undervisning. En saadan A nstalt havde vi en kort Tid i K arm elitter-K o lleg iet, ved hvilket den berøm te Povl Helgesen (Paulus Eliæ) læ rte 2). Men Udtrykket forekommer dernæst ogsaa i forskjellige videre Bemærkelser. P aa den ene Side bruges det saaledes om blotte Fællesboliger for Professorer eller S tud en ter, af hvilke de første ikke ere kjendte hos os, medens Regensen (Collegium Regium) og de af Valkendorf, Bork og Elers stiftede K ollegier3) frembyde Exempler paa de sidste. Paa den anden Side anvendes Ordet Collegia som Betegnelse paa højere Undervisnings an stalter uden Hensyn til, om de tillige ere bestem te til at huse de studerende. Saaledes var navnlig den ene af de fundatsmæssige Benævnelser paa de højere Skoler, som K ristian IV. anordnede i Stifts- stæderne, collegia ca th ed ralia4). Disse adskilte sig fra de almindelige Skoler ved den højere Undervisning i Teologi, Filosofi og Matematik, som deri meddeltes, og havde for saa vidt en væsentlig Lighed med Sorø Akademi, der derfor ogsaa findes benævnt K o lleg ium 5); men dog var der en Forskjel mellem Akadem iet og Kollegierne som Følge af, a t disse ikke havde samme selvstændige K arak ter som hint, men udelukkende meddelte en forberedende Undervisning. De vare nemlig indstiftede, „paa det Ungdommen des bedre og skikkeligere og bedre beredt kunde ind stille sig paa U niversitetet“ 6). Mellem dette sidste og bemeldte Kolle gier er der følgelig en Væsensforskjel, som ogsaa fremhæves i Konge brevene, hvor de nævnes hvert for s ig 7). I Modsætning til denne nyere Sprogbrug, der saaledes skjelner mellem Universitet og Kollegium , maa im idlertid vel mærkes en ældre, i Følge hvilken Universitetet selv betegnes med det sidstnævnte U dtryk; den kan dog ikke paavises i dets ældste Periode, men i det mærkelige Udkast til Kirkeordinansen, som opbevares i Gehejmearkivet, erklæres det til Slutning for aldeles nødvendigt, „at heer udi R iiget oprettis ith høytii- 4) Meiners Geschichte I. S. 6. 1Y. S. 392—94. — 2) Jfr. Verlauft S. 23; Rørdam: Univ. Historie I. S. 17—18 ; Kjøbenhavns Kirker og Klostre S. : 90—97; Engeltoft: Nyt liist. Tidsskr. II. S. 16 tf. Suhm: Samlinger til dansk Hist. II. 1. S. 157, 160. Danske Samlinger II. 2. S. 183. — 3) Thura: Idea liistoriæ literariæ Danorum p. 105. Rørdam: II. S. 685; III. S. 320—2 1; 684—701, m. fl. Beckmann: Ilistoria communitatis. Reinhardt: Kommunitetet og Regensen. Baden: Journal II. S. 145; III. 122; IV. 118, 140; V. 105. — 4) Se om dem R. Nyerup: Udkast til Skildring af de latinske Skolers Historie S. 102—103; Bloch: Bidrag til Roskilde Domskoles Historie I. S. 20—33; 95—102. Bloch: Fynske Gejstligheds Historie II. S. 245. Rietz.: Skånske Skoleväsendets Historie S. 100; Gjellerup: J. D. Jersin S. 65; m. fl. — 5) Pontoppidan: Annales IV. S. 369: Collegium nostrum Soranum. — 6) Bloch.: Anf. Skr. S. 95. — 7) Kgbrev 21. Novbr. 1632 (Sj. T.): Vore Universiteter og Kollegier.
Made with FlippingBook