KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

i9§

Voteringen resumeres saaledes i Besvarelsen af Spørgsmaalet om Bartholins Adgang til Konsistorium; den almindelige Kvæstion om andre Professorers Adgang dertil forbigaas derimod med Tavshed, og vi finde den heller ikke rejst senere. For Bartholins Vedkommende blev Beslut­ ningen derhos ikke exekveret, som Rektor selv b eretter1); men han ved­ blev faktisk at kaldes til Konsistoriums Moder, indtil han ved Skr. 4. Oktbr. 1659 selv bad sig fritaget i alle Sager, som ikke vedkom Pæda­ gogernes Bestilling I Betragtning af Voteringen i forannævnte Sag kunde det synes noget forunderligt, at P. Scavenius, efter at have disputeret pro munere til Professorernes Tilfredshed og være kaldet til Professionen med Kanslerens Samtykke2), den 5. Decbr. 1657 blev opkaldet for more maj orum at præstere juramentum pro professione og derpaa uden mindste Indven­ ding fra 4. Febr. 1658, giver regelmæssig Mode i Konsistorium. Vel var han, som ogsaa Kongebrevet 18 Septbr. 1657 udtrykkelig fremhæver, i Forvejen kaldet til professionem mathematicam3) ; men denne Kaldelse har i hvert Fald ikke givet ham Adgang til Konsistorium. Grunden til den forskjellige Behandling kan derfor næppe være anden end den, at det andet juridiske Professorat var et fundatsmæssigt4), hvilket det tredje medicinske ikke var. I Overensstemmelse hermed faar heller ikke tertius prof. jur. som saadan Adgang til Konsistorium5), hvorimod han senere tager Sæde som secundus6). Reglen om Adgangen til Konsistorium før 1732 kan derfor i Almindelighed udtrykkes paa den Maade, at samtlige normerede Professorer i de højere Fakulteter og 6 Profes­ sorer i det filosofiske Fakultet vare Medlemmer deraf. Men herved er dog at mærke, at Juris consultus secundus i et Par Tilfælde alt forinden var adgangsberettiget som Medlem af det filosofiske Fakultet. Dette tør vel i Følge foranførte ikke paastaas om Scavenius, og heller ikke om den senere Prof. juris regius Dr. Henrik Weghorst7), men gjælder derimod baade om P. Resen og om C. Bornemann. er noget uklar, da Beslutningen den 12. Septbr. netop gik ud paa, at Bartholin skulde være velkommen, ogsaa naar han kom ukaldet. — *) A. C. 5. Juni 1658. ~r 2) Brun S. 77—78. — 3) A. C. 9. Maj 1655: Petri Scavenii Vokationsbrev til den (efter Dr. O. Vorms Død) vacerende Profession blev læst og samtykt at ud­ slukkes til liam (han var nemlig den Gang paa Udenlandsrejse med Kanslerens Søn), jfr. A. C. 2. Maj s. A., Brun S. 75—76. — 4) Cragii Additam. III. p. 103—4, A. C. 19. Septbr. 1657. — 5) Kgbr. 14. Juni 1658 om P. Resens Udnævnelse dertil (Sj. Tegn.), jfr. Kgbr. 25. Novbr. 1657 om, at han i afg. Mester Søren Pedersens Sted skulde være Prof. ethices (Sj. Tegn.). Kaldsbrev 23. Marts 1667 for Cosmus Bornemann som tert. jur. cons. (Sj. Reg.). — 6) Kaldsbrev 23. Marts 1662 (Sj. Reg.) for Peder Resen som sec. prof. jur. i Dr. P. Scavenius’s Sted; indtil videre skal han være prof. ethices. A. C. 31. Jan. 1667: P. Resen begjærer i Henhold til fremlagt Kgbrev Sæde og Stemme i Konsistorium som sec. prof. jur.; han efter­ følges den 18. Juli 1685 af C. Bornemann, f den 3. Septbr. 1692, der igjen efter­ følges af Kristian Reitzer, som tager Sæde i Konsistorium den 16. Septbr. 1692. — 7) Kaldsbrev 21. Jan. 1693 for Dr. II. V. til at være regius prof. jur. og designatus prof. philos. Da han alt har Løn ved det kgl. Akademi, nyder han ingen ved Universitetet, indtil en Profession bliver lovlig ledig. Imidlertid ascenderer han in fac. phil. efter senium.