KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

188 § 33* A. De k o l l e g i a l e O r g a n e r I. i d e t æ l d s t e U n i v e r s i t e t s Ti d. 1) K o n g r e g a t i o n e n . Den «verste kollegiale Myndighed i denne Periode var Universitets- Forsamlingen (congregatio universitatis) eller Universitetsraadernes For­ samling (congregatio consiliariorum universitatis). Den første Betegnelse er den almindelige i Statutterne, den sidste forekommer kun en enkelt Gang i en Beslutning angaaende Rektor-Valget fra Aaret 1487 x) ; men i Betragtning af den almindelige Betydning af Udtrykket universitas2) er den i Grunden den korrekteste. Forsamlingen indbefattede nemlig ingenlunde alle akademiske Borgere, men kun visse aktive Medlemmer, der for saa vidt passende kunde betegnes som Universitetets Raader. Reglerne om Kongregationens Dannelse indeholdes i Statutternes Artt. 9 og 13, som i en væsentlig Grad have simplificeret Kildens Forskrift om samme Æmne. De kølnske Statutters Art. 46 foreskrev nemlig som det normale, at, ligesom ved Pariser Universitetet, kun doctores og magi- stri skulde have Adgang dertil. Men foreløbig, indtil Antallet af Doktorer og Magistre var blevet tilstrækkelig stort, tillode de ogsaa, at Licentia­ terne i de tre højere Fakulteter fik Adgang til Forsamlingen, og det samme gjaldt om Bakkalavrerne i alle Fakulteter, for saa vidt disse havde optaget dem som Medlemmer. Dog vare Bakkalavrerne kun stemme­ berettigede som virkelige Medlemmer (suam facultatem repræsentantes), naar de enten havde erhvervet den højeste Grad i et andet Fakultet eller fungerede for en ordinær Docent (doctor ordinarie legens)3). Vore S tatutter have sammendraget Kildens udførlige Forskrifter til den korte Regel, at Dekanerne, „saa længe denne Ordning vedvarer14, skulle sammenkalde alle, som have taget en Grad (promotionem aliquam receperint) og fungeret for en ordinær Docent (vice doctoris ordinarie lege- rint) i et af Fakulteterne, indtil Antallet af Magistre og Doktorer er blevet tilstrækkelig stort, i det de saa alene skulle danne Kongregationen. Herefter var Reglen tilsyneladende ganske simpel. Adgang til Forsamlingen havde: 1) Doctores og magistri. For disses Vedkommende kunde det ikke kræves, at de skulde være ordinære eller endog blot virkelige Docenter (actu regentes). Det ligger ikke i Ordene og kan heller ikke anses stiltiende forudsat som almindelig gjældende Regel; thi vel var det i Paris en siden 1275 vedtagen Regel, at ordentligvis kun actu regentes havde Adgang til Forsamlingen 4) ; men denne Regel gjaldt ikke i Køln, hvor tvært imod det artistiske Fakultets Statutter ogsaaerklære magistri non regentes for stemmeberettigede. 2) Andre graduerede Personer, som licentiati og baccalaurei, naar de fungerede paa ovennævnte Maade. At de havde opnaaet Doktor- eller

0 Jfr. Statutterne Art. 1 Note. — 2) Ovfr. S. 30. — 3) Udtr. Doctor i Art. 46 maa ogsaa omfatte Magister, jfr. Art. 49: vicern m a g is tr i vel doctoris ordinarie legentis tenentem. — 4) Bulæus IH. p. 420, jfr. 568.