KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

175 aldeles ikke behøvede at censureres, men kunde udgives paa Forfatterens eget Ansvar. I dette sidste Punkt betegnede saaledes Udkastet et Frem­ skridt fra Pontoppidans Tid, men desuagtet vakte den anførte Bestemmelse i høj Grad Kancelliets Betænkelighed. En af de voterende l) udbrød endog patetisk, at han ikke ønskede at leve den Tid, da denne § 17 blev sat i Virksomhed, thi at ingen Skrifter mere tryktes, vilde være det mindste Onde, som flød deraf2). Under alle Omstændigheder var man derhos enig om, at Prokanslerens Instrux ikke var Stedet, hvor Indskrænkninger i Skrivefriheden burde fastsættes; og i Betragtning af, „at det befrygtedes at ville foraarsage Misfornøjelse og syntes at ville blive til Hinder for Industrien, om Skrivefriheden indskrænkedes“, indstillede Kancelliet derfor, at § 17 maatte udgaa. Den kgl. Resolution bifaldt ligeledes samtlige Forslag, dog med det Forbehold, at den 17de § i Instruxen, „som handler om et Slags Ind­ skrænkning af Trykkefriheden“, aldeles skulde udgaa. Prokansler Jansons Deltagelse i Fundatsens Tilblivelse have vi alt tidligel e omtalt, og ligeledes antydet, at han er første Ophavsmand til Reskr. 3. Decbr. 1784, hvorved det ældre Kvæstorat afskaffedes. Hans Stilling som Prokansler var for saa vidt formelt forskjellig fra de tidligeres, som der blev meddelt ham et formeligt Kaldsbrev, og han fik et aarligt Tillæg til sine øvrige Indtægter af 300 Rd., der udrededes af Finanserne og i Følge den kongelige Resolution skulde være et Slags Kontorhold til deimed at lønne en Skriver. Om hans Embedsforretninger indeholdes udførlige Forskrifter i Instruxen 9. Juni 1786, der i det hele taget er affattet efter Pontoppidans, dog med en Del Tillæg og Forandringer. Samme Instrux bekræftedes ikke blot ved Fundatsen 7. Maj 1788 Kap. I § 18; men denne gjorde endog Prokansleren til en normeret Embeds­ mand ved Universitetet, som i Følge Instruxen og Fundatsens yderligere dertil knyttede Forskrifter i alle Retninger havde at føre det regelmæssige Iilsyn dermed'3). Betegnende er det navnlig at sammenligne Mangfoldio- heden af Fundatsens Bestemmelser angaaende Prokancellariatet med dens blotte Antydning af Rektoratet, hvorom den bogstavelig ikke siger videre end at det hidtil brugelige Rektorat ved Universitetet vedbliver, og skiftes dermed hvert Aar mellem Fakulteterne, ligesom hidindtil er sket; men ige fuldt bestaar den avtonome Myndighed, Rektoratet, endnu den Dao- i ag medens den statlige Tilsynsmands aktuelle Existens ophørte næsten umi delbart efter Fundatsen. Saa længe nemlig Janson havde en Støtte i Schack-Rathlou ) kunde han holde Professorernes Uvilje Stangen, der endog gik saa vidt, at Kratzenstein angreb ham personlig i en Voterings- P a a t e S 1’ ~ 2) Voteri^ - det Sted i Rskr til Rektor o^ P r n W ° U \ Kancelliet 8. Juni 178G: Paa jeg ret meget, at følgende Ord maatte tllfai??“ ■% de\ rny Prokansler Ønskede Vi allernaadigt formode at alle vedi-nmninnO ° fV (Instruxens) Efterlevelse to e s allerunderdanigste Pligt sege'at efter