KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

i 60 Uncler 2. Marts. s. A. resolverede Kancelli-Kollegium paa denne Ansøg­ ning: Indstilles til Hs. Majestæt, og derefter Ivonsejlet: Refereres Hs. Majestæt, hvorpaa Kongen under 9. s. M. udi Konsejlet, holdt i det kgl. Palais, resolverede, at herom skulde expederes en Ordre til Hs. Exe. Hr. Geh. J. Rosenkrantz i de sædvanlige terminis, og ved Rskr. 16. Marts blev da Gehejmeraad og Chef for begge Kancellierne I v e r R o s e n k r a n t z 1) konstitueret til Patron med bogstavelig samme Instruktion som de forrige2). Om Rosenkrantz’s Patronat se vi os ikke i Stand til at give nærmere Meddelelse, da samtlige Kilder for denne Periode mangle; den Fundats, som blev udarbejdet under hans Forsæde, kunne vi i Henhold til det tid ­ ligere udviklede ikke regne ham til Berømmelse, men de betydningsfulde Lovgivningsarbejder, der stode i Forbindelse med Fundatsen, saa vel som Universitetsbygningens Gjenopførelse, hvortil ogsaakan føjes Gjenopførelsen af fem Professorresidenser, ville i og for sig være tilstrækkelige til at bevare Mindet om Rosenkrantz som en af Universitetets højt fortjente Patroner. Ved sin Afgang i Aaret 1740 modtog han ogsaa en latinsk Taksigelsesskrivelse fra Konsistorium, hvori det i de fyldigste Udtryk udtalte sin Anerkjendelse af, hvad han havde været og virket for Høj­ skolen3). Rosenkrantz’s Eftermand var Gehejmeraad J o h a n L u d v i g H o l s t e i n , første Greve til Lethraborg 4). Han konstitueredes ved Rskr. 18. Juli 1740°) af ganske samme Indhold som det foregaaende, og Konsistoriums Proto­ koller aflægge helt igjennem Vidnesbyrd om, med hvilken Iver og Inte­ resse han varetog sit Hverv som Patron; men de vise tillige, at Maaden, hvorpaa det nu øvedes, i adskillige Retninger var forskjellig fra den, der brugtes i Tiden før 1708. Det umiddelbare mundtlige Samkvem mellem Patronen og Univer­ sitetet er ophørt, i det Forhandlingerne ordentligvis føres skriftlig. Kort før sin Død fremsatte Grev Holstein vel et Forslag til Indførelsen af regelmæssige maanedlige Konferencer mellem Patronen og Rektor samt Pr okansleren, Kvæstoren og i fornødent Fald vedkommende Fakultets Dekanr), men i Svarskrivelse af 25. Febr. 1763 7), som i Følge Efter­ manden, Grev Thotts Anmodning rettedes til ham, udtalte Konsistorium sig imod Foranstaltningen, hvis ikke samtlige consistoriales kaldtes til de paagjældende Møder, og derefter stilledes Sagen i Bero. 1 øvrigt har Oversekretærens Udnævnelse til Patron fremdeles den Virkning, at han derved anses som stillet i et intimere Forhold til Universitetet, end hans almindelige embedsmæssige Stilling vilde medføre, og ved Siden af de officielle Indstillinger og Resolutioner, som passere Kancelliet, gaar ') Levnedsbeskrivelse af J. Møller i Mnemosyne I. S. 312—4 10; II. S. 249—306. Molbech: Yidensk. Selsk.s Hist. I. S. 4. — 2) Brevet med Indlæg i Sj. le | n- 3) Udkast i Kopi B. Fol. 58—60. — 4) Molbech: Yidensk. Selsk.s Hist. 1. b. 14-, Kote; Lorch: Nackrichten I. S. 239; J. Møller: Mnemosyne III. og I J . passim. 5) Notits s. D. til Rektor og Professores. — 6) Nyerup: Annaler S. 356 Ug. 7) Kopi B.