KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

149 at ingen herefter, han være sig enten tertius, quartus eller sextus ordi- narius in facilítate philosophica professor, maa tillades at ambire decana- tum contra receptum in Academia consuetudinem et dictum constitutum, som A° 1622 volúntate Mfd Cancellarii conservatoris et patroni tune nostri blev givet. Jfr. Kirkeh. Saml. III. S. 52. 54. 6) U d d e lin g e n a f B e n e f i c i e r og U n d e r s t ø t t e l s e r . A. C. 29. Apr. 1620: BerettedeDn. Episcopus, at derfor nogle Aar siden efter Mg^ Cancellarii Dn. Chr. Frisii de Baareby Raad og Samtykke blev sluttet in consistorio. at ingen studiosus udi Universitetet maatte nyde tribus beneficiis, men ad summum duobus; jfr. 19. Apr. 1634: Rektor berettede, at han havde talt med Henning Walckendorph anlangende den Anordning, som var gjort af Professores med H. Kans­ lers Bevilling, at ingen maatte have trende beneficia. 24. Decbr. 1624: de exulibus Bohemicisproponerede Dn. D. Bartholinus Cancellarii Begjæring, at man vilde kontribuere noget til dem, hvorudi Dni professores samtykke. Pedellen skal indkræve det og skal ogsaa besøge Dr. Furingium, Dr. Espernum Nielsen, M. Tancredum et alios literatos, exceptis pastoribus1)- 7) U n i v e r s i t e t e t s ø k o n o m i. 14. Juni 1626: Eftersom Borgmester Jakob Mikkelsen begjærer 33 Dr. til Vandkunsten af hver Gaard, som skal have Vandet ind', foruden de første_ Penge, som Kontrakten lyder paa, da skal dermed bestaa til Cancellarii Hjemkomst. Cancellarius befalede, at man skulde tage Kav- tion af Borgmester og Raad for samme Penge og Forsikring for, at ingen uden de første Participanter fik Lov til at lede Vandet ind til sig2p 12. Juli 1626: Privilegier paa Vandhandelen skal først vises Can- cellario, førend Prinsens Konfirmation derpaa begjæres3). I Forbindelse med dette sidste Punkt kan særlig mærkes den Ord­ ning af Landsbykirkernes Forvaltning, som Kristian Friis til Borreby gjennemførte, hvorom mere i femte Afsnit; men paa den anden Side erindres, at Professorernes økonomiske Vedtægter vare akademiske Hemme­ ligheder, i hvilke Kansleren ikke indviedes. I alt Fald findes ingen slig Vedtægt, i hvilken hans Bekræftelse paaberaabes 4). Ved Disposi­ tioner over Substansen af Universitetets Formue, nøjedes man dernæst ikke med Kanslerens Samtykke, men erhvervede en kongelig Bevilling, selv hvor Talen var om Kjøbstadgods, for saa vidt som det ikke bestod i blotte Jordstrim ler5). Kanslernes Approbation ydede heller ikke nogen fuldt paalidelig Garanti paa dette Punkt; thi hvor deres egne Interesser, især de jorddrotlige, kom med i Spillet, vare de undertiden fristede til at sætte dem over Universitetets. Paa Niels Kaas og Kristian Friis til Borreby samt Kristen Thomsen Sehested er der vel efter de os bekjendte Kjendsgjerninger intet at sige i denne ') 12. Febr. 1625 kontribueres 57 Imperiales og 1 Rosenobel. — 2) Jfr. om Vandforsyningen C. E. Secher: Danmark i ældre og nyere Tid I. S. 97—98. — ) Jfr. A. C. 19. Juni 1627; ovenf. S. 143 og Engelstoft og Verlauff: Udsigt over Universitetsbygningens Historie S. 17, 21, 28, 3 1 Note 9, m. fl. — 4) Engelstoft: Annaler 18 11 2. S. 22 23; Rørdam IV. S. 204, 274, 275; Coiistitutiones de residentiis protessorum leetae et approbatæ in consistorio 15. Apr. 1657 (Kopi B.); ifr. Rørdam IV. S. 91. — •) Verlauff og Engelstoft S. 28—3 1; ovfr. S. 140.