KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

Tiden før og efter 1660. I Tiden før 1660 falde Kongebreve 30. Jan. 1650 om, at fremmede Studenter skulde lade sig indskrive hos Rektorl) ; 4. Febr. 1651 om Afholdelse af Examen til Deposits to Gange aarlig-), 27. Maj s. A. om, at Præster, som tage Magistergraden, ikke skulle have Rang over andre Præ ster3), hvilket senere modificeredes ved Kgbrev 4 Juni 1663; 8. Oktbr. 1653 om Overholdelse af det teologiske Biennium4) samt Fdg. 29, Jan. 1656 om Doktorers og Professorers Session 5). Kgbrev 6. Juli 16586) tillagde dernæst Universitetet Patronatsretten til Helligtrefoldigheds-Kirken eller den ny Studenterkirke, hvorhos to Kgbreve 10. Apr. 16507) gjengav det Langvaddam og tildelte det Retten til selv at lægge Bønderne i Lægd, hviken sidste Ret bekræftedes ved Kgbrev. 14. Juli 16588). Endelig har Frederik III. ogsaa alt inden de skaanske Besid­ delsers Tab doteret Universitetet, i det han ved Aab. Brev 13. Decbr. 16509) tillagde det 3 Vikarier i Lunds Domkirke, kaldede henholdsvis altare S. Canuti Regis, altare B. virginis prope horologium og altare B. virg. in medio eapellæ. Disse Altre, som i nogle Aar havde været tillagte afgangne Dr. Johan Melchior Hypfant, perpetueredes ved det anførte Brev, udstedt i Hans Svanes Rektoratsaar, til et Rejsestipendium for en studiosus medie, ved Kjøbenhavns Universitet. Rektor paahvilede det i Følge Brevet at oppebære og udbetale Indkomsten samt holde Bønderne ved Lov, Skjel og Ret, saa at de ikke forurettedes mod Loven eller besværedes ved nogen ny Indfæstning eller andet usædvanligt Paa­ læg. En Jordebog over Godset findes i Konsistoriums Arkiv, og Univer­ sitetets Regnskaber vise Beløbet af Indtægten der f ra 10). Des værre fik Universitetet dog ikke længe Lov til at nyde godt af dette Stipendium. Efter Brømsebro-Freden havde det alt mistet Studiiskatten fra Halland trods Forsøgene paa ved den franske Gesandts Mellemkomst at beholde den10), men Roskilde-Freden paaførte det endnu langt større Tab. U Kirkeli. Saml. Y. S. 219. — 2) Sj. T. — 3) Engelstoft: Annaler 1808 II. S. 177. — 4) Kirkeli. Saml. IV. S. 632 Note. — 5) Engelstoft: Annaler 18 10 I.. S. 198. — fi) Sj. Reg. — 7) Engelstoft: Annaler 1810 I. S. 197. — 8) Sj. Reg. — 9) Sk. Reg. — 10) Regnskab 1652—53: Den 19. Oktbr. skikkede Doktor Vinstrup episc. Scaniæ Jordebog og Regnskab paa de 3 Vikarier, som ere lagte til stipendium medicum lier in academia at annammes til en stud. med. udenlands at lade studere, og beløb sig Beholdningen for Ao. 1651 196 si. Dir. 10 Sk. eller 13 1 Rigsdir. 10 Sk. Nok for Anno 1662 har Rektor M. Fincke annammet 341 si. Dir. 2 Mk. 8 Sk. 1 Alb- 3 Penn., som er lig 227 Rigsdir. 3 Mk. 1 Alb. 3 Penn. — 10) A. C. 18. Oktbr. 1645: MDlls Rektor havde efter Afsked exhiberet Hr. Kansler det scriptum til Lavritz Kagge om Studiiskatten fra Efalland fremdeles at erlange, hvilket Hr. Kansler med nogen Tilvæxt havde forøget; og eftersom han havde set for godt an, at Rektor med en anden af Professoribus kunde tale med Legato Gallico og hos ham anholde om commendatitiis til Dronningen i Sverrig for samme Skat der ube- hinderligen at nyde, saa er dertil deputeret O. Vorm, som og anlovede sig saadant Negotium med Rectore at ville paatage. 15. Novbr. s. A.: Magn. Rekt. gav til Kjende sig med Ole Worm at have været hos Legatum Gallicum, anmodende ham om Assistens hos Dronningen af Sverrig til at beholde fremdeles her hos Univer­ sitetet Studiiskatten af Halland. Legaten havde omsider tilsagt sin Bistand samme Steds, naar Professorerne først havde ladet anholde hos Guvernørerne i Ilalland og fornummet, om de vilde være forhinderlige i at lade samme Skat blive Universitetet