KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_I

83 der ikke havde studeret i nogle Aar ved Universitetet og modtaget te­ stimonium rectoris1). Efter at Studenterne vare forsynede, sørgede Kongen dernæst for Professorerne ved den saakaldte ny F u n d a t s 11. S ep t. 15 7 1 y), livis Udstedelse navnlig skyldes Hofpræsten Niels Kolding og Rigshofmester Peder Oxe. Denne Fundats, som glædede Professorerne i den Grad, at en iblandt dem, nemlig Johannes Sascerides, endog besang dens Udste- delelse i et latinsk D igt, forhøjede ikke blot deres Lønninger, men til­ lagde desforuden hver enkelt et Kapitelspræbende dels i Roskilde, dels i Lund. Derved indførtes den Adskillelse mellem Fællesgodset, eller de senere Prokuratorier, og Præbenderne, der spillede en saa betydningsfuld Rolle i Universitetets Godshistoiie, lige indtil det sidste Spor deraf for­ svandt i 1831. Yed disse Præbenders Erhvervelse bleve Professorerne tillige Kapitelsherrer, der som saadanne deltog i Udøvelsen af Kapitlets gejstlige Jurisdiktion og af deres Roskilde Præbender svarede den statut­ mæssige Skillingsafgift til Roskilde Peblinge (solidarii, af solidus, en Skilling), som senere vedblivende erlagdes af Professorerne3) og efter Kor- poras Ophør af Universitetet, indtil den afløstes i Henhold til Finanslov 1870/7 i4). Endelig og i Særdeleshed indeholdt denne Fundats den berømte Klavsul om, at „ingen af Professorerne skal have Magt til i nogen Maade at afhænde fra Universitetet noget af det Gods enten Kjøbstadgods eller Landgods, som fremfarne Konger af Danmark dertil givet haver, og ikke heller af det, vi nu dertil have funderet; m en d e t s k a l s t e d s e og a l t i d b liv e h o s U n i v e r s i t e t e t a l d e l e s u f o rm in d s k e t u n d e r G u d s H æ v n , S t r a f og Y re d e . Yi skulle i femte Afsnit se, hvor ofte og kraftig denne Klavsul har værnet om Universitetets uforstyrrede Besiddelse af sit Gods, indtil der kom den Tid, da en slig Trusel ikke længere skræmmede. 1 Tiden før denne Hovedlovs Udstedelse havde Frederik II. udstedt Mageskiftebrevet 7. Juli 1561, hvorved Universitetet fik tillagt St. Klara Oktbr. 1643: Belangende den solidum, som skal gives af vicariato Trinitatis, blev handlet, a,t leder Spormand, som nu har Offrløbs Pørs, kan denne Gang betale lerminen til Mikkelsdag nemlig 1 1 slette Mark; siden kan videre delibereres, hvem der skal betale Paaske Terminen. 31. Oktbr. 1663: Solidarii af Roskilde Skole beklagede, at de nogle Gange i Mag. Langii Residens liar anholdt om den Skilling, som skal erlægges^ af Overløbs Pors, som er præbenda novi philosophi (ellers kaldet præbenda trinitatis eller Abbetved) og beløber sig hvert halve Aar 1 1 Mark 6 Skilling; 21. Decbr. 1672: Blev annoteret, hvad enhver af professoribus skulde give til solídanos udi Roskilde, hvilket videre skal efterses og med de Bøger, som nu ere, konfereres; 4. Novbr. 17 2 1: Bispen vil medtage Pengene til Roskilde; Skr. 28. Septbr. 1775 (Kopi B. S. 189), hvori Roskilde Skoles Rektor, Saxtorpli, klager over, at Pedel Bloch er udebleven med Pengene for Mikkelsdag og Paaske Termin, tf-ii- for. kver' Fortegnelse over alle de Præbender, der samlede bidrog til Skillingsafgiften, findes paa Kongens Bibliotek i gi. kgl. Saml. 1073 fol. — ) R. T. 1870—71 Till. A. Sp. 559, , . . *). Kí kí - nSeam¡- l Y - 7. - 2) Rørdam: IV. S. 229, jfr. om dens Tilblivelses­ historie IL S. 95 100. — •) A. C. 27. Juli 1633: A f Sigfridi Kanonis Gods skal Al. Hans holde 2 solidarios ex præbenda og Universitetet 1 ex procuratorio. 20.