KjøbenhavnsUniversitetsFireundredaarsfest_1879

Fest.

75

S tu d e n te r n e s

2 . Vaaren er kommet, og ind hun nu henter Alt, hvad hun forsømte bag snetunge Sky, — Ungdom og Løvspring, og Yaar og Studenter, De har været Venner fra Højskolens Gry! Nylig af Skole vi slap begge To, Hun af den hvide og vi af den sorte, — Nu vil vi svulme, og nu vil vi gro, Storme mod Sommerens Porte! Vaaren studerer bestandig til Sommer, Aarie er hun oppe og sent først i Seng; Solen er Lærer, og Høsten er Dommer, Mer og mer hun fylder sin Mark og sin E n g ! S a a vil vi sanke, mens Barken er blød, Lære af Lyset, til L ivet skal dømme, A ldrig faa nok, før i Moderens Skjød Euldmoden E rug t vi kan tømme! Vaaren sit P u st mod det Gulnede sender: Alt, hvad der var vissent, det fejer hun bort; Bort med det Gamle — men, kjæ reste Venner, Kun naar det er vissent og skimlet og haardt! Vaar bringer Strenge til Lundenes Spil, — F rit vil vi flyve, og lyd t vil vi sju n g e! Vaar bringer Varme — og Varme maa til, E llers var aldrig vi unge ! Foraar ets Løfter — ja hvo kj ender Grændsen! Hvad kan ikke slumre bag Frugtblomstens Sne — Hvad kan ej knoppes iløn paa Begensen? Muligvis en Holberg! en Ørsted maaske! Højskolens F rug ter, ja dem har vi set, Men man af os det Utrolige venter; D rak vi da Skaal for vort Universitet, — Skaal nu for Danmarks Studenter!

H erm ed var den officielle F e stligh ed end t; m en de aller­ fleste a f D eltag ern e forbleve endnu til Trods for V ejret en rum