KjøbenhavnsUniversitetsFireundredaarsfest_1879

/

1 4 1

K o m m u n e n s F e s tm id d a g .

have ud fo rsk et H immellegem ernes Veje, siden som Politim ester ordnede L and ets Maal og Vægt. Saaledes vilde det forhaabent- lig fremdeles gaa, at S taden ydede K ra ft og Liv, og a t U n iv er­ s ite te t til Grjengjæld ydede, hvad det kunde, i S to rt som i Smaat. Med dyb Følelse a f egen K inghed, m en tillige m ed S tolthed, m indedes Taleren, a t h an i en Kække a f A ar havde væ ret L and sting sm and — endel A ar første L and stingsm and — for K jøbenhavn , og det havde stedse væ ret ham en T ilfredsstillelse a t forb inde dette H v erv med sin Universitetsvirksom hed. H an ud b rag te en Skaal for en fo rtsat lykk elig S am virken mellem K jøbenhavn og U n iversitetet. D a T aleren un d er fo rnyet J u b e l havde forladt Talerstolen, b lev følgende S ang a f P . H a n s e n til Æ re for U n iversitetets G jæ ster afsung et:

I, som bære K ransen om je r Pande, P lettet rig t af Laurens grønne Blad, Vær velkomne paa de danske Strande, Vær velkomne her i A x e ls Stad, H a n , der havde K irkens Stav ihænde, H a n , der gav den stille Porsker Ly, H a n , der slog med Sværdet Danmarks Pjende, Byder je r Velkommen i sin By! Endnu er for Videnskabens Virken Axels Manddomsgjerning et Symbol: Endnu lyser ud igjennem K irken Alterilden, tændt af Sandheds Sol; Endnu skal vi granske Straalens Brydning, Ane bag dens Parve Lysets Væld; Endnu skal vor Kundskab faa Betydning Som en Kamp for Pædrelandets Held. Axelstad med sekelgamle Minder, Herskerinde over Bølgen blaa! Nu et nyt du glad i Kransen binder, Mens din stolte Helt du tænker paa,