KjøbenhavnsUniversitetsFireundredaarsfest_1879

114

5 te J u n i: i Sammenligning med dø andre F aku lteter end deies ligebeiettigede Søster. Men dog var det Maal, der ved Universitetets Stiftelse dølge den almindelige Opfattelse blev stillet for Fakultetet, et højt og stort, ja vel det højeste, som kan stilles indenfor V idenskabens Omraade. Man mente, at Faku ltetet skulde omfatte de V idenskaber, der tænktes at føre til Visdom, og dem, der førte til Veltalenhed, altsaa til In ­ telligensens højeste Indhold og højeste Form . Det var et lysende Horoskop, som blev stillet det, idet man nævnede det som de frie Videnskabers F akultet. Der laa deri ligesom et Varsel om en stor Freintid. . De Veje, ad hvilke man i hin T id troede at kunne arbejde sig frem til Visdommen, bæ*e visseligen P ræ g af Datidens Ufuldkommen­ hed. Det synes os nu kun at være en ringe Visdom, som kunde vindes ved den dengang herskende skolastiske Philosophi, ved nogle højst tarvelige mathematiske D iscipliner og med de saare ufuldkomne Hjælpemidler, hvorved man dengang læ rte de klassiske Sprog. Og nu den Veltalenhed, som dette F aku ltet og dets V idenskaber skulde føre til! Ja , det forekommer os at være en saare ringe Veltalenhed, som kunde udvikle sig, naar det Sprog, man hrugte, var et fremmed og et dødt Sprog, naar Veltalenheden skulde støtte sig til en Rhe- torik, som kun havde udviklet sig i et saadant Sprog og v ar kny ttet til det, og naar et Hovedmiddel til at udvikle den skulde være at skrive latinske Vers. Men en frugthar Spire var lag t, og i Tidernes Løb er det ikke blot de enkelte V idenskaber, der dengang dannede det, som have udfoldet sig rigere og stæ rkere; men der er kommet en Mangfoldighed af F a g til. H istorien h ar lid t efter lid t banet sig Vej til Fakultetet, baaret oppe af den samme Nationalfølelse, der i det Hele lod Tanken vende tilbage til den nordiske Oldtids Minder og f. Ex, bragte Sprogvidenskaben til baade at fordybe sig i det nordiske Oldsprog og at følge det særlige danske Skriftsprogs U d­ vikling. Og medens i hin T id Hebraisk var det eneste fremmede Sprog, som lærtes ved Siden af L atin og Oræsk, har efterhaanden en Mængde forskjellige Sprog ogsaa her faaet Plads, baade de nyere Sprog, de slaviske Tungemaal og adskillige asiatiske. Fagenes Trængsel blev efterhaanden saa stor, at Naturvidenskaberne, der havde dannet en saa vigtig Del af dette F aku ltet i tidligere Tid, maatte udsondres og danne et F aku ltet for sig; men selv derefter er der levnet vort F aku ltet en Mængde af betydningsfulde Opgaver i for­ skj ellige Retninger. Tanken om disse Opgavers Vanskelighed maa