KjøbenhavnsUniversitetsFireundredaarsfest_1879

96

o to J u n i :

tets Vegne i Christiania, da udtalte jeg, at vi Nordboer, med den fulde Følelse af vor Sammenhæng med den europæiske Dannelse, dog udgjorde ligesom en egen Provins, en egen Afdeling, saaledes som i den gamle katholske K irke Landene vare delte i Provinser, og at vi her slutte os sammen til et sæ rligt Forbund ved Siden af Fæ lles­ skabet med en særlig Opgave. Den paafølgende Række af Secular- fester har b rag t denne Tanke om vor nære og enige Sammenhæng stedse stæ rkere frem, den Følelse, at vi have et Samliv at pleje ved Siden af det almindelige Aandsliv, er bleven stæ rkere og stærkere, og de Udtalelser, vi idag have hørt, kunne tjene til at bekræfte ¿et. — Og denne Følelse hos os smelter idag sammen med vor Feststemning i den inderligste Taknemlighed. — J e g vender mig da først til det Universitet, som er K jøbenhavns Universitets Datter, en Datter, født under haarde Smerter, men som har arbejdet sig frem til et kraftigt Liv, og som kappes saaledes med os, at jeg gjentager de Udtryk, jeg den Gang brugte, for at betegne vort Ønske om F o r­ holdet: O matre pulelira filia p u lch rior! Vi ville glæde os, hvis Chri­ stiania Universitet fordunkler os, naar vi dog selv staa med Hæder bagved. Og nu gaar Tanken over til det Universitet, der har skudt Aandens Virksomhed længst frem mod Nord, men som ogsaa har ladet udgaa en sand aurora borealis over hele Norden og over Europa, det Nordlys, der fremfor alt omstraaler Navnet Linné, men i hvilket medoptages en Række andre af de mest fremragende Navne. Det er med en ejendommelig Følelse, at vi se dette Universitets Repræsentanter fremtræde her, fremtræde ju st for at være V idne om, at begge disse Universiteter, fødte under den stæ rkeste M isstemning mellem Danmark og Sverrig, under de haardeste Kampe efterhaanden ere bragte til det inderligste Venskabsforhold, et Forhold, som med Guds Hjælp aldrig mere skal brydes. Og saa vender atter Tanken sig til Universitetet i den By hinsides Sundef, hvis Taarne vi skue fra vore, den By, der, som vi nys hørte, et Øjeblik kappedes med K jøbenkavn om at blive Sædet for den danske Højskole, den By, ved hvilken sidste Gang de blodige Tæ rninger kastedes om Skaanes Besiddelse. Det Universitet, der fødtes under Modsætning og under Stræben for at sønderrive og adskille, det Universitet er nu blevet det nærmeste Sammenknytningspunkt for det aandelige L iv i Norden, siden Tegner der udtalte, at Adskillelsens T id var forbi. Endelig kommer jeg til den Anstalt, som frem træder som særlig for en en­ kelt Videnskab, det Carolinske In stitu t for Medicin og Chirurgi, men hvis almindelige videnskabelige K arak ter bevidnes af det mest glim