KjøbenhavnsToldbod

70 tig. Den 21 . September 1764 blev saa Frost, der kun havde været Fu ldmægtig i to Aar, af Rentekamret indstillet til Ivontrolørembedet ved Københavns Toldbod paa samme V ilkaa r som Forgængeren og i Henhold til den Ahlefeldt af Kongen mundtlig givne Tilstaaelse, og derefter fulgte F ro st’s Udnævnelse. »Nachspielet« blev im idlertid det artigste. Nogen T id efter denne Udnævnelse var en af Rentekamrets Deputerede blandt flere til Taffel hos Kongen, og da der her blev talt om, hvor ulige L ykk en fordeler sine Gaver, anførte den Deputerede som et Bevis herpaa, at En, som i 26 Aar havde været Fuldmægtig i »Controlleur-Contoiret paa Toldboden«, havde maattet være glad ved at faa en Bestilling paa 400 Rdlr. aarlig, medens hans E ftermand, der kun i to Aar havde været Fuldmægtig, havde faaet Kontrolør-Embedet, der aarligt indbragte 12—1300 Rdlr. Kongen studsede ved at høre dette, Navnene Schiønning og F rost erindrede han godt, særlig det sidste, og han spurgte derfor Fortæ lleren, om han ikke tog fejl, om det ikke var Frost, der i 26 Aar havde været Fuldmægtig, men fik nu bekræftet, at dennes Navn var Schiønning. Kongen gav straks Befaling til en nøjere Undersøgelse, og da Sagens Sammenhæng der­ efter blev ham bekendt, fik Grev Ahlefeldt ø jeb likkelig sin ¿Afsked, da Kongen ikke vilde have en Mand, der i saa høj en Grad m isbrugte hans Tillid, paa en saa vigtig Post. — Men Frost beholdt sit Embede, og Schiønning maatte nøjes med den daarlig aflagte Vejerbestilling til sin Død, der iøvrigt indtraf i 1770 . — Paa dette T idspunkt var der ved Toldstedet en Toldinspektør, E tatsraad F. G. de F ranckenau (f. 1724 , d. 1784 ), om hvem Forfatteren af den »fyrgterlige Ildebrands- Historie«, Reisser, fortæ ller, at han »havde .en fornemme og riigelig betiening ved Københavns Toldboe; hånd var fordum Hoff-Mester ved De kongelige Pager ved det Kongelige Danske Hoff«. — En anden Toldmand fra denne T id var »Commerce-Raad og To ld skriver ved Told-Cammeret« Jacob Olsen, der døde 5 . Marts 1736 i en ¿Alder af 68 Aar, og om hvem det i en »Sørgeligst A fmindelse« hedder:

En trofast Æ rlighed dit Væsen med sig førte, man ej et u-sandt Ord af dine Læber hørte; dit Nej var altid Nej, dit Ja var altid Ja, to Tunger i een Mund bevared Gud dig fra. Din Omgang mod enhver var, som den burdte være; den var til Næstens Gavn, dig ej til liden Ære.