KjøbenhavnsToldbod

42 almindeligt Mundheld 0111 en forsvarlig Rus. Det var særligt i den saakaldte »glimrende Handelsperiode«, at Matroserne færdedes her; naar de kom hjem fra de lange Rejser, fra Vestindien og Kina, brændte deres opsparede Hyre dem svært paa Lommen, og Mønten maatte de­ stilleres. Disse Matroser optraadte med stor Flothed, de var klædte i Silke og Atlask, og de medbragte lignende Sager til Koner og Kære­ ster; de teede sig ofte paa den letsindigste Maade, og plukkede blev de mangen Gang paa det kraftigste, ikke mindst af Jøderne, af hvilke der paa den Tid var omtrent 200 Familier her i København og som næsten alle levede af Handel og Sjakren; særlig gik de paa Rov ved Skibes Ankomst paa Toldboden for at trække Søfolkene op, og de opførte sig alt andet end elskværdigt (se P. A. Heibergs: Kinafarerne); synderligt yndede af Befolkningen var de da heller ikke. — Brokkens- bod laa dér, hvor der nu er et Huk i Gaden — populært kaldet »Lmn- skebugten« — og ind paa den Grund, hvor C. K. Hansens Bygning nu findes. Den blev nedrevet i Slutningen af 1850erne; paa Grund af sin Beliggenhed paa Toldbodvejens nordre Side, fik den Lov til at ligge uhindret af Toldvæsenet, og denne Bygning vil derfor ikke oftere blive omtalt her. Paa den modsatte Side af Gaden laa Toldbod Vinhus. Som før omtalt blev der i 1669 paa Toldboden opført et Træskur til Udsalg af Drikkevarer m. v. Dette har rimeligvis vist sig at være et lukrativt Foretagende, for det gik faa Aar efter over til at blive drevet for Kronens Regning, og i Stedet for Træskuret blev der 1732 opført en stor grundmuret Bygning, som et fmere Udskænknings- og Bevært­ ningssted for dem, der vilde »forlyste sig ved den deilige Udsigt over Havet og Kongens Skibe«. Dets Betegnelse var oprindelig »Told­ huset«, og det laa, hvor nu Frilagerbygningen fmdes, medens dets store Have var en Del af nuværende søndre Toldbodplads. Denne Bygning havde 15 Fag til Gaden og var 8 Fag dyb; i Kælderen var to Stuer, Køkken og 2 Forstuer med Udgang til Gaden og 1 Forstue med Udgang til Gaarden. I Stue-Etagen var 3 store Værelser til Gaden og 2 til Gaarden, »alle panelerede og med Bræddegulv«, Køk­ ken og en Forstue med Trappegang. Ovenpaa var 3 Gavlværelser og 3 Kvistværelser samt 2 »Pakkamre«. I Gaarden fandtes en Bygning, 12 Fag lang og 4 Fag dyb; heraf var 2 Fag indrettet til Havestue, 3 Fag til Pakhus, 2 Fag til Vognskur og 5 Fag til Stald og Brændehus. Des­ uden fandtes i Gaarden »2de Locum af Brædder og Tegl Tag«; for begge Bygningens Ender var der Plankeværk med Porte, ligesom der var Stakitværk om Haven. Ved kongelig Concession af 20. Juni 1732 blev »den Wiivetske Familie og sidst Ritmester Lars Wiivet og hans Børn tilladt at bruge