KjøbenhavnsToldbod
23 Fiskerne maatte paa Toldboden betale »Aaresild«, en vis Afgift, 1 01 eller mere, at hver Aare, Baaden førte; i 1624 blev denne Ydelse ialt. til 625 01 Sild, der blev nedsaltede til Kongens Brug. For at disse Hskerbaade, der tor en stor Del ejedes af Byens velhavende Borgere, kunde passere frit ud og ind gennem Havnen og Bommen, maatte de paa Toldboden løse Fisketegn, der kostede 4 Skilling. I 1635 bestod Københavns Handelsflaade af 21 Skibe af en Drægtighed fra 30 til 100 Læster, 9 Krejere fra 16 til 36 Læster, 3 Bøjérter paa henholdsvis 8, 16 og 26 Læster og 55 Skuder af Drægtighed fra 4 til 32 Læster (en dog paa 50 Læster); med 7 Skibe og 2 Baade fra Hollænderbyen paa Amager udgjorde denne Flaades samlede Drægtighed ialt 2370 Læster, og da en Læst var omtrent lig 2,5 Tons efter nu brugeligt Skibsmaal, var den samlede Drægtighed i Tons altsaa circa 6000. Denne Skibsfart gav Liv i og ved Havnen. Prammændene førte Varer frem og tilbage mellem Byen og Skibene paa Reden, Færge- mænd roede med Folk og Gods, paa Stranden saa man Vindragere med deres SlutTer og Bærebøre, Stangdragere, som bar al Slags Tønde gods paa Stænger og Kærredragere, som benyttede Kærrer til Gods transport; endvidere var der Saltbærere, Arbejdere ved Vægtene i Vejerhuset og paa Vragerbroen, Daglejere samt alle de løse Individer, som til enhver Tid kan findes ved Havnene og som lever af »tilfældigt Sjov«. Endelig Vognmændene, der havde god Fortjeneste ved at age Gods til og fra Stranden. — Udførselen bestod mest af Sild og anden Fisk, Smør, Talg, Huder, Korn, Tran, Brænde, Heste fra Amager og lignende. Med Nabobyerne »hinsidan sundet« var der livlig Fre kvens. 1639 fik Valentin Sum, der var Notarius publicus, en seksaarig Eneret paa Smakkefart til Malmø, Landskrona, Helsingborg og Hel singør. Byens fornemste Handelsgade var den Gang det nuværende »Ved Stranden«; den laa jo lige ved Havnen og nær Toldboden, baade da denne fandtes paa Slotsholmen, paa Bremerholm og ved Knippels bro; men ogsaa paa den anden Side af Havneløbet var der i Kristian den 4des Tid blevet en god ny Losse- og Ladeplads, idet han havde ladet en stor Mængde Pæle nedramme i Dybet og derefter opført en Dæmning fra Slotsholmen og midt ud i Havnen, hvorfra igen Knip pelsbro udgik. Her byggede han Børsen, der fuldførtes i 1624, og her blev en bekvem Anlægsplads for Skibe. En omtrent samtidig For fatter fremhæver: »den skiønne Leylighed, at Kiøbmændenes Skibe kand ligge tæt ved begge Sider af de under Børsen anlagde og med stærke Hvælvinger forsynede Pak-Huuse og Kjældere og uden nogen Besværlighed dér baade indlade og udlosse deres Ladninger«, — hvil ket nu forresten slet ikke fandt Sted i noget stort Omfang, da kun et Par Kælderrum blev udlejede. — Endnu en Havn anlagde Kri-
Made with FlippingBook