KjøbenhavnsToldbod

235 store Handel maa ville søge de større Markeder Kjøbenhavn eller Hel­ singør«. Til Udklarering maatte herefter ikke antages andre Varer end »Heste og Qvæg, Uld, Huder, fede Varer, dansk Kornbrændevin, Kunst- og Haandværksvarer og andre indenlandske raae eller forædlede Frembringelser, saa og indenlandske Kornvarer og Bælgfrugter, Kar­ tofler og Havesager, grønne og tørre, naar forbemeldte Varer ellers ere tilladte at udføres«, — men der maatte dog ogsaa »lovligen ud- ; føres fremmede og frigjorte Varer, som i Kjøbenhavn eller Helsingør ere kjøbte, og med Told-Passeerseddel derfra forsynede, ved Almuens Folk almindelig føres over til Skaane, saasom Hør, Hamp, Sukker, Kaffe, Kryderier, Kramvarer og deslige, naar Udførselen ellers er til­ ladt«. Endelig var der nogle særlige Udførselstilladelser, som kun var gældende i Vintertiden; dengang var Vinteren jo adskilligt haardere og mere langvarig end nu om Dage, og Sundet var dengang som Regel baade tillagt og Isen farbar i adskillige Vintermaaneder. »Hovedlande­ vejen« fra Sjælland til Skaane udgik da fra Vedbæk, og det blev derfor bestemt, at »kjøbenhavnske eller helsingørske Credit- og Transitop­ lagsvarer lovligen fra Distriktet« kunde udføres »0111 Vinteren, naar Vejen gaaer over Isen«, men dog skulde »Indholden være opgiven i Toldsedlerne« og »Transitgods af ubekjendt Indhold maa ledsages med særdeeles Toldpasseerseddel«, og den »virkelige Udførsel af Strandtoldforvalteren paa Aleksandria paasees o'g attesteres«. Til Indklarering kunde i dette Stranddistrikt antages »alle Slags Bygningsmaterialier, som Landboen lader komme fra Sverrig til eget Brug, ligeledes stort og smaat Qvæg, Fjerkræ, Fiske færske, salte og tørre, Uld, Huder og Skind, Korn og fede Varer, Dynevaar, svenske grove Lærreder indtil 60 Traade i □ af %! Tomme, Dreiel, naar 1 □ Alen vejer over 4 Lod, uldne Varer af 2den og 3die Klasse efter Toldforordningens Tarif og andre saadanne hjemmegjorte Varer, som svenske Almuesfolk pleie at føre herover i smaa Partier, naar Ind­ førselen ellers ikke er forbuden«. Men dér udover maatte der ikke i Stranddistriktet eller ved Aleksandria Toldsted antages Varer til Fortoldning, »uden forsaavidt de af Omegnens Beboere maatte i smaae Partier og kjendeligen til eget Brug begjeres indførte«. Ganske blottet for Toldopsyn havde Kyststrækningen her dog ikke været tidligere, for i 1808 bortsolgte Rentekamret »Toldergaar- den« i Smidstrup, som havde været Bopæl for en Toldopsynsmand; men trods »Toklergaarden«s Salg blev Opsynsposten dog ikke ned­ lagt, idet der nemlig blev indrettet en mindre Toldbolig for »Smid­ strup Post«; denne sidste Vaaning blev bortsolgt i 1839, hvorefter