KjøbenhavnsToldbod

9 tyde paa, at Toldboden for en Tid har været forlagt fra Taarnet og hertil. Stævninger til Endebod skete ved en Bysvend (præco), der bar en Stav med Biskoppens Mærke som Tegn paa sin Myndighed, og Stævning skulde foregaa i to Naboers Nærværelse, om den skulde have Gyldighed. Skibsbroen » Laclbro « har fra først af antagelig ligget midt imel­ lem Ivnabrostræde og Raadhusstræde. Til Ladbro førte en Gade, som løb parallelt med Stranden og som — efter Valdemar Atterdags Jorde- bog — hed Ladbrostræde (Lathbrostræde); en Del af denne hedder nu Kompagnistræde, men den østlige Del har bevaret Navnet i for­ drejet Form: Læderstræde. Lathbrostræde blev nemlig af de tyske Købmænd lavet om til Leiderstrasse (Stigestræde), antageligt fordi der fra deres Pladser ved Strandbredden førte Stiger fra Brinken til de Flydebroer, hvor deres Skibe lagde til, da de ikke kunde flyde ind paa Fladvandet; i Tidens Løb blev Leiderstrasse saa til Læder­ stræde. Ladbro laa vistnok i Retningen Nord-Syd, saaledes at Ski­ bene lagde til paa den vestlige Side, altsaa inde i Bugten, der dannedes ved Vigens Udløb i Stranden. Paa Broen, hvor der sandsynligvis allerede i Bispetiden ogsaa har ligget en Vejerbod, maa der have hersket baåde stærkt Liv og megen Travlhed; thi i 1275 faar Borgerne, saavel rige som fattige, Tilladelse til at losse fra Broen eller fra Skib paa Søndage, mod at de gav »en Penning i St. Olavs Blok« — der var opsat paa Broen — til de Spedalske; ja, selv paa de store Hellig­ dage kunde Losning tillades, naar Nødvendighed krævede det. Alle­ rede den Gang har altsaa »Toldvæsenet« haft Overarbejde, men ganske vist uden Diæter. I Stadsretten af 1294 forbydes det Købmænd at sælge deres Varer paa Skib eller paa Broen (Ladbro); de skulde leje Boder paa Torvet og derfra falbyde deres Varer. Toldpersonalet bar iøvrigt ikke været talrigt paa den Tid, det har nemlig kun omfattet én Person — som dog maaske nok har haft et Par Karle i sit Brød. I Jordebogen for ca. 1380 nævnes Hakon Tollære, og han bliver saa­ ledes den ældste danske Toldmand, vi kender Navnet paa, ja man kan endogsaa, ifølge samme Jordebog, paavise hvor han boede, idet der anføres, at hans Ejendom laa paa Hjørnet af (nuværende) Gam­ meltorv og Nørregade paa Gadens vestlige Side. Ved Vejerboden paa Ladbro virkede samtidig Verner Pundere og Gødske Stenvejer, medens Saxo og Martin Drager havde Beskæftigelse ved Havnen, hvor tillige Johannes Driver levede af mere tilfældigt Sjov. Byens Folkemængde var paa dette Tidspunkt circa 4000 Sjæle. Saaledes var altsaa Forholdene ved Toldboden og i Havnen i Bispernes Tid, og saaledes vedblev de at være endnu i lange Tider endog efter at Byen var overgaaet til Kongens Varetægt i Erik af