KjøbenhavnsToldbod

Konsumtionsvæsenets Bygninger under Københavns Toldsted.

KkOnsumtionen — »Ziisen« — var som bekendt Afgifter, der op­ krævedes af en stor Mængde indenlandske Produkter, naar disse ind­ førtes til Købstæderne. Til dette Øjemed var der ved hver af en By’s Indgange anbragt Slagbomme, som om Natten var lukkede, men som dog paa Forlangende skulde aabnes for Rejsende. »Bommand« var Konsumtionsbetjenten, der havde sin Bopæl i Acciseboden, udenfor hvilken Bommen var anbragt. Den Betjent, hvem en saadan Bestil­ ling blev tildelt, maatte derfor med Kone og Børn og alt sit »Hab und Gut« tage Ophold i Ziseboden; dog behøvede han — før 1815 — ikke at bekymre sig om Senge og Sengeklæder, da dette hørte til Bodens faste Inventarium*); før 1798 var det tdlige tilladt Konsumtions­ betjenten at modtage Tørv og Brænde, naar saadanne Varer indførtes til Byen, saa han har sikkert indtil paagældende Aar også haft frit Brændsel. Da Hovedstaden jo var forsynet med Volde og Grave, har de københavnske »Spedere« — en Betegnelse, som Almuen, særlig Bønderne, havde for disse Betjente — haft det ulige lettere i deres Tjeneste, end Kollegerne i de aabne Provinsbyer, idet disse sidste vel ogsaa efter Dagens Gerning kunde slaa Bom for Landevejen udenfor deres Bolig, men saa om Natten havde det ubehagelige Hverv at være »paa Tæerne« for at forhindre Indsmugling over Marker og gennem Haver. Oprindelig var Konsumtionen en selvstændig Institution, uden nogen Forbindelse med det egentlige Toldvæsen, og det var ikke saa ganske faa Hverv, der var henlagt herunder og altsaa paalagt Betjentene at varetage. Konsumtionen omfattede Indførselskonsum­ tionen af udenrigske og indenrigske Varer, Maleværkskonsumtionen *) Levering af Sengeklæder ophørte ifølge Cirkulære af 30. September 1815, der bestemte, at »denne Byrde for Consumtions-Kassen skal ophøre, da bemeldte Be- tientes Kaar paa anden Maade forbedres.«