KjøbenhavnsToldbod

130

11, Nørreport 9, Østerport og Amagerport hvert Sted 5, paa L an ge­ linie (Consignbetjentene) 2 , ved Ryssenstens Bastion 2 , ved Møllerne 10, i Stranddistriktet (senere Kalkbrænderiet) 2 og til B rænderiinkvi­ sition 2. Endelig va r der ved Toldstedet et lille Antal Rorskarle (senere Rorsbetjente). (Om Portene, Møllerne o. s. v. vil der blive fo r­ talt i et senere Afsnit). Nordre Toldbodplads. Paa nordre Toldbodplads var der endnu ikke foretaget nogen videre Forandringer; vel var der nord fo r Trappen, der fandtes ved Siden af »svensk Slæbested«, anlagt et lille S tykke Bolvæ rk, og der­ over anbragt et Slags Tømm er-Stakitvæ rk, men iøvrigt laa den store P lads unyttet hen, og den var tilmed som oftest op fyld t med Tang og Uhumskheder. F o r Enden a f Esplanaden laa endnu paa denne P lads den tidligere omtalte Udsigtshøj, hvo rfra Københavnerne kunde nyde Synet a f Sundet, men Tiden for denne Fornøjelse var dog stærkt begrænset; selv en lys Sommeraften blev Besøgende bortvis te, naar de kom efter Tappenstreg, — Skild vagten, der stod ved den lille Jern­ port, hvorigennem der (om Dagen) var Adgang til Langelinie, jagede ubarmh jæ rtig de sene Besøgende bort. Rejsende, der kom med Dam p­ skibene, maatte nu som tidligere lade sig ro i Land i Fæ rgejoller, hvad der kostede 1 Mark pro persona, og egentlig kom de ikke »i Land«, Jollen lagde nem lig til ved en F lydebro, der var anbragt foran Trappen ved Slæbestedet, saa de Rejsende kunde let — efter Sørejsens Besværligheder — risikere et gratis Fodbad, før de satte Fødderne paa Landjorden. Det var Havnepolitiet, der forbød Dampskibe at gaa gennem Bommen og ind i Havnen, saalænge der var Ild under Fyrstedet, og først i 1843, og efter at der var ført mangfoldige K lager over dette Forhold, blev denne drastiske Ford ring opgivet. — I 1842 skriver I. L. Heiberg om »Toldboden«:

». . . . Det som vel Mængdens B lik først sig mærker: den Bro, Skibene holdes fra, hvergang Eskildsens Baad tvinger en Passageer til et »Gid jeg var Hest« skinsyg at ønske sig. E i besynger han (Digteren) her Plagen med Pas-Con trol, ei tilreisende Møes Gysen for Tolderen«.