KjøbenhavnsToldbod

K kø b en h a vn — Storstaden, Hovedstaden, den efter manges Mening altfor store By i det lille Danmark — kan takke sin Havn for baade Navn, T ilværelse og Vækst, idet det er denne, af Naturens Haand saa ypperligt formede og beskyttede Ankringsplads mellem Sjæ lland og Amager, der har betinget Byens Anlæg og Opkomst; her var oprinde­ lig et sikkert og bekvem t Anløbssted, hvor Skibene havde Læ for alle Vinde, og hvor Skippere og Købmænd uden at behøve at frygte Overfald kunde drive deres Tuskhandel. Og dette Naturens gode Væ rk er gennem Tiderne bleven yderligere fremmet og forbedret ved driftig og vindskibelig Menneskekunst og Snille, — Havnen er udvidet Gang paa Gang og Byen har vokset sig større og større. Denne Frem voksen skyldes særlig Handelen, hvis Livsbetingelse netop er den gode Havn, og som ogsaa har vidst at udnytte denne og derved gøre København til den store Handelsby og Handelshavn, som vi nu kender. Og Tidernes skiftende Regeringer har med vaagent Øje fulgt disse Bestræbelser og har selv paa mange Maader ydet Hjælp, men har ogsaa forlangt sin Andel af Udbyttet gennem Tolden, og derfor er Toldbodens Historie nøje knyttet til Byens og Havnens Udvikling gennem Tiderne, dens Udvidelser maa holde Trit med H av­ nens og Handelens Vækst. Det er i Ivnytlingesaga at Byen første Gang, ved Aar 1043 , nævnes som en Havn og med Navnet »Havn«. Det var dengang en lille Handelsplads, hvor fremmede Købmænd og Skippere i Markeds- og F isketider landede for at tage F isk, Kød og Ta lg i Bytte mod Klæde, Jærn o. s. v. I denne Havn kunde de ligge trygt og beskyttede mod Storm og Uvejr, thi Havnen var dengang et smalt Sund, der bugtede sig ind fra Havet og som mellem Kysterne af de to store Øer Sjælland og Amager var opfyld t a f en Mængde Smaaholme. Dette Sund var im idlertid meget bredere end Havnen nu; paa Sjællandssiden strakte l