KjøbenhavnsToldbod
110
langende udstedt Attest, og denne Attest var B ilag til en Ansøgning fra den Afdødes Datter om T illadelse til at maatte beholde dette Ud salg, som hun i flere Aar havde passet for Faderen. Andragendet blev im idlertid afslaaet ved en Skrivelse fra Collegiet, dat. 13 . December 1821 , og det blev yderligere paalagt hende at borttage Boden inden Aarets Udgang. Derefter var paa Toldbodpladsen kun Lunds Enkes Bod tilbage, og den forsvandt ved Enkens Død, sidst i Tyverne. Men Beværtningerne, der saaledes blev banlyste paa nordre Toldbod, op stod dog kort Tid efter inde paa søndre Toldbodplads, om end under en anden Form . Ved Forordning af 2 den April 1814 blev det paabudt, at alle indenlandske M anufakturvarer skulde forsynes med Toldstempling; de paagældende Varer skulde af Fabrikan ten indleveres til vedkom mende Toldsteds Hovedkontor eller — i København — til Stemplings kontoret, og de saaledes indleverede Varer skulde være forsynede med Fabrikan tens autoriserede Fabriksmæ rke samt ledsagede af hans Attest paa Tro og Love, om disses Kvantitet i Vægt, Maal eller S tykk e tal, og om at de virkelig var hans Fab rik s Arbejde. T il Stempling benyttedes — efter Varernes Art — dels Vignetter, dels Farve- og L a k stempler, i saa stort et forskelligt Antal, at der, iberegnet 2 Slags V ig netter, der anvendtes i Hertugdømmerne, var ialt 11 forskellige V ig netter, 134 Lakstemp ler (hvoraf 12 særegne for København) og mindst 68 Farve- eller Sværtestempler. — I Toldmusæet tindes Eksemplarer af saadanne V ignetter og Lakstempler. — T il Stemplingslokale blev der indrettet 2 a f Værelserne i Toldkamm erbygningens 2 den Etage, og i Kontorbygningen, det gam le »Gevæksthus«, blev den ene Halvdel indrettet til Stemplingskontor, medens der i den anden Halvdel blev afskildret et A flukke til Opbevaring af Toldbodens Brandredskaber. Fattigboligerne »det lille København«, var jo ved Reskript af 1811 overladt Fattigvæsenet til Afbenyttelse indtil Aar 1821 , men allerede i 1818 fandt der Korrespondancer Sted mellem det danske Cancelli og General-Toldkammer- og Commerce-Collegiet, som resulterede i, al Husene maatte blive staaende indtil 1834 , mod at Fattig væsenet op satte og vedligeholdt et P lankevæ rk ud mod Toldbodpladsen, i Stedet for den nu brøstfæ ldige Mur. Tidspunktet for Fraflytn ingen blev im idlertid i Aaret 1834 yderligere skudt ud til 1867 , da Pladsen ende lig blev rømmet for at afgive Grund til den nye Toldkamm erbygning. Paa nordre Toldbodplads laa i en lang Aarrække kun »Officers vagten«, den m ilitære Vagtbygning, der tidligere er beskrevet, og i den var der ikke mere Plads, end Militæret selv havde Brug for. Da der im idlertid skulde skaffes Lokaler til andre Institutioner, blev det ved kgl. Resolution af 18 . Juli 1821 og ved Collegiets Ordre af 11 .
Made with FlippingBook