KjøbenhavnsTelefon_1881-1931

K J Ø B E N H A V N S T E L E F O N A K T I E S E L S K A B

og mellem disse indbyrdes fremdeles adskilligt tilbage at ønske. V e d Overenskomster om Samarbejdet med disse Selskaber havde det kjøben* havnske Selskab i Aarenes Løb søgt at fremtvinge den størst mulige Ensartethed med Hensyn til de sjællandske Centralers tekniske U d i styr, Tjenestetid etc. og derigennem tilvejebragt et vist G rund la g for en Sammenslutning; da de smaa Selskaber havde deres væsentligste Interesse i den lokale Telefontjeneste og ikke raadede over fornøden Kapital til Ved ligeholdelse og Fornyelse a f de mellembys Linier, efter* haanden som de forfaldt, ansaa Bestyrelsen for K jøbenhavns Telefon Aktieselskab T id en for inde til at søge samtlige sjællandske Te lefon seb skaber forenede i et stort Selskab. D e r blev indledet Forhandlinger derom med de respektive Indehavere, men Sagens O rdn in g trak stærkt i Lang* drag, fordi de sjællandske Amtsraad stillede Fordringer om A fg ifte r for Ledningsanbringelserne svarende til Overenskomstbestemmelserne mellem K jøbenhavns Kommune og K. T . A . S. Imidlertid havde Telefonfor* holdene for hele Danmark s Vedkommend e udviklet sig saaledes, at Indenrigsministeriet af Hensyn til den fornødne Kon tro l med Landets talrige Telefonselskaber, som ved deres V irksomhed bl. a. paaførte Tele* grafvæsenet en betydelig Konkurrence, fandt An ledn in g til at genoptage et allerede i 1883 forelagt Forslag om at sikre Staten Eneret til at oprette og drive Telefonan læg. Sagens Behand ling i Rigsdagen resulterede i Loven a f 11 . Ma j 1897 om Telegrafer og Telefoner, der giver Indenrigs* ministeren Bemynd igelse til for et T id srum af 20 A a r at give Privatsel* skaber i de enkelte Landsdele Koncession paa A n læ g og D r ift af Telefoner. D en 1 . Juli 1897 havde K. T . A . S. afsluttet sine Forhandlinger med Selskaberne i Provinsen og køb t samtlige Tele fonan læg paa Sjælland, hvorefter det søgte Koncession. Unde r den i politisk Henseende meget bevægede T id blev dette Skridt fra visse Sider betragtet som U d t r y k for kapitalistiske Interessers Ø n sk e om hensynsløst at udbytte Abonnenterne, og gennem Pressen blev der derfor rejst en vo ld som Ag ita tion mod Tanken om at give Selskabet Eneret. Dets Takster blev betegnet som urimeligt høje, og der blev ikke skyet noget M idd e l til at fremstille dets hele Forhold overfor Abonnenterne som saa uheldigt, at Staten burde overtage Telefondriften. Selskabet søgte forgæves at imødekomme Publi* kum ved et nyt Takstregu lativ med talrige Klasser, og da det blev bekendt, at Borgerrepræsentationens Forhandlinger om Fastsættelse af Selskabets A f g i f t til Kommunen maatte opsættes, fordi et af Indenrigs* ministeriet fremsendt Koncessionsudkast indeholdt en Bestemmelse, hvor* ved Kommunens Krav paa Ydelser fra Selskabets Side eventuelt helt vilde bortfalde, voksede Forbitrelsen yderligere.

22